
UNESCO-fotograf dokumenterer et stykke enestående dansk natur
Omfattende fotoprojekt uden fortilfælde
Casper Tybjerg blev allerede i en alder af 24 år kåret som Danmarks bedste naturfotograf og er nu fast fotograf for UNESCO samt ambassadør for kameraproducenten Nikon. Nu påbegynder han et omfattende fotoprojekt, der i en periode på tre år skal dokumentere det unikke naturområde Svanninge Bjerge, der ligger nord for Faaborg på Sydfyn.
”Rent professionelt ser jeg fotoprojektet som noget aldeles unikt. Et projekt, hvor man systematisk dokumenterer et så stort antal interessante, danske naturtypers udvikling over en længere periode, er mig bekendt ikke tidligere gennemført. Vi har nu chancen for at visualisere naturens dynamik på en måde, befolkningen aldrig tidligere har set,” fortæller Casper Tybjerg.
Natur- og landskabshistorisk monument
Svanninge Bjerge er et smukt, kuperet landskab, formet under sidste istid, som rummer spændende og ganske enestående dansk kultur- og naturhistorie. Området, som strækker sig over et areal på 475 hektar, ejes og drives af Bikubenfonden.
Da Bikubenfonden erhvervede Svanninge Bjerge i 2005-2008 var visionen at skabe et natur- og landskabshistorisk monument til glæde for nuværende og kommende generationer.
”Vi valgte netop dette område, fordi det har en helt unik variation i jordbund og terræn, der som det eneste sted i landet kan illustrere hele Danmarks vegetations- og skovhistorie – fra sidste istid og frem til nu. I området findes en rigdom af natur- og kulturhistoriske spor med en meget varieret jordbund, bakker og våde lavninger, der har givet flora og fauna helt særlige betingelser. Alt dette ønskede vi at sikre for eftertiden ved at drive området på naturens betingelser”, forklarer Bikubenfondens direktør Søren Kaare-Andersen.
Naturpleje og –udvikling
For at sikre betingelser for biodiversitet har Bikubenfonden omdannet store områder til overdrev og græsningsskov og sat kvæg af racen Welsh Black ud for at afgræsse området. ”Med kombinationen af skov og åbne arealer tror og håber vi på, at mere sjældent forekommende dyr og planter igen vil indfinde sig i området”, siger Bikubenfondens skovfoged Susanne Frederiksen, der også fungerer som naturvejleder for skoleklasser, virksomheder og andre interesserede, som ønsker en guidet rundtur i Svanninge Bjerge.
Ønsker at sprede begejstring over dansk natur
I løbet af de kommende tre år vil Casper Tybjerg producere over hundredtusinde flotte billeder af udviklingen i Svanninge Bjerge. Han følger naturen på nærmeste hold, på alle tider af døgnet og på alle årstider. Af de mange billeder udvælges kun de allerbedste til offentliggørelse.
”Det er af afgørende betydning for os, at alle de projekter vi involverer os i, kommer så mange danskere til gode som overhovedet muligt. Derfor er vi glade og stolte over, at Casper Tybjerg vil hjælpe os med at dokumentere Svanninge Bjerges unikke karakter med sine enestående billeder. Håbet er at sprede begejstring og stolthed blandt befolkningen over den fantastiske natur vi så at sige alle sammen har i vores egen baghave” siger Søren Kaare-Andersen.
Det omfattende billedmateriale vil Bikubenfonden stille vederlagsfrit til rådighed for forsknings- og uddannelsesmæssige formål.
Med venlig hilsen
Trine Gammelgaard
Kommunikationschef
Information om Bikubenfonden
Følg pressemeddelelser fra Bikubenfonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bikubenfonden
Væresteder og anbragte børn inviteres ud i naturen9.8.2012 11:00:11 CEST | Pressemeddelelse
Bikubenfonden arrangerer naturoplevelser for bl.a. gæster fra landets væresteder og børn anbragt uden for hjemmet i fondens naturområde Svanninge Bjerge på Sydfyn.
Danske studerende skal bo centralt på Manhattan7.8.2012 10:10:11 CEST | Pressemeddelelse
20 danske studerende, som lige nu er på vej til New York i forbindelse med deres studier, har fået tildelt plads på det eftertragtede kollegium Academic Guest House, som ligger centralt på Manhattan.
Vådområdeprojekt skal sikre en stærk biodiversitet 9.5.2012 11:00:09 CEST | Pressemeddelelse
Ikke færre end 50 vådområder er under udvikling i Bikubenfondens 500 ha. store naturområde, Svanninge Bjerge på Sydfyn. På en konference den 24. maj præsenteres offentligheden for projektet, som har til formål at danne et bæredygtigt grundlag for biodiversiteten i området.
Fem museer battler om publikumspris26.3.2012 13:17:09 CEST | Pressemeddelelse
APP i byrummet, iscenesatte vikinger eller kunstneriske utopiaprojekter? Hvad synes du, har været årets største museumsoplevelse?
B for Bikuben 17.1.2012 10:00:27 CET | Pressemeddelelse
Bikubenfondens nye logo er en hilsen til det hedengangne Sparekassen Bikubens logo – den gule bikube, som bierne sværmede om. Efter fusionen med BG Fonden består Bikubenfondens logo nu af et åbent ”b”, som er direkte skåret ud af en bikubes lukkede sekskant. Med det nye logo vil Bikubenfonden gerne understrege sin rolle som en transparent fond, der skaber gennemsigtighed omkring sin projektstøtte.