
Banedanmark skal renovere broer på Køge Bugt-banen
Banedanmark skal renovere broerne, der fører S-togsporet over henholdsvis Ellebjergvej og Enghavevej. Arbejdet går i gang den 29. maj og afsluttes den 5. august.
”Vi har lagt broarbejderne i sommerperioden for at få dem overstået, mens mange S-togspendlere holder ferie, så arbejdet generer mindst muligt. Og vi udfører arbejdet i ét spor ad gangen, så S-togsdriften kan opretholdes, mens vi arbejder. Men vi kan desværre ikke undgå, at arbejdet får betydelig indflydelse på S-togskøreplanen hen over sommeren,” fortæller Banedanmarks projektleder Ulrik Jaller.
Ny ”regnfrakke” til broerne
Arbejdet består primært i at forsyne broerne med ny fugtisolering. Det er en slags ”regnfrakke”, der beskytter betonkonstruktionen mod vand. Det kræver, at både skinner, sveller, skærver samt det øverste lag beskyttelsesbeton fjernes. Herefter svejses den nye fugtmembran (der minder om tagpap) på broen. Til sidst støbes der ny beton på broen, og det eksisterende spor reetableres med nye skærver.
På Enghavevej-broen vil Banedanmarks arbejde strække sig over ca. 165 meter spor i alt. På denne bro vil der endvidere blive udskiftet 400 meter rækværk.
På Ellebjergvej-broen skal Banedanmark arbejde på ca. 85 meter spor, og her vil rækværket på broen desuden blive afrenset og malet.
På begge broer vil der endvidere blive foretaget mindre betonreparationer, bl.a. på broernes underside.
Fremtidssikring af S-banen
”Arbejdet går ud på at fremtidssikre broerne. De nuværende fugtmembraner på broerne er henholdsvis 33 og 46 år gamle og modne til udskiftning. For at forhindre at vand og fugt fremover beskadiger betonkonstruktionerne, skal fugtisoleringen fornys, så broernes levetid bliver forlænget,” forklarer projektleder Ulrik Jaller.
De to broarbejder er led i en omfattende fornyelse af jernbaneinfrastrukturen i hele landet. Banedanmark har blandt andet ansvar for at vedligeholde og forny mere end 2.000 broer fordelt over hele landet – heraf skal 240 broer renoveres i 2012-2013.
S-togstrafikken
Broarbejdet udføres i et spor ad gangen, så S-togsdriften kan opretholdes under arbejdet i ét spor på Køge Bugt-banen, men det vil medfører betydelige ændringer i S-togskøreplanen.
I perioden fra den 11. juni til og med den 5. august vil S-togene derfor køre efter en reduceret køreplan, der suppleres med busser. Passagererne opfordres til at hente information om S-togstrafikken på www.dsb.dk/sommer eller på tlf. 7013 1415.
Journalister med spørgsmål om sommerkøreplanen kan henvende sig til DSB’s pressevagt på 2468 0000.
Vejtrafikken
Mens Banedanmark arbejder på undersiden af broen, er det nødvendigt at spærre en kørebane. Dette arbejde vil udelukkende blive udført i aften- og evt. nattetimerne, så vejtrafikken forstyrres mindst muligt.
På www.bane.dk/køgebugt findes mere information om broarbejderne.
Yderligere oplysninger via Banedanmarks pressemedarbejder på tlf. 8234 1313.
Med venlig hilsen
Banedanmark
Vedhæftet fotos af hhv. broen over Enghavevej og broen over Ellebjergvej
Billeder
Information om Banedanmark - gammel 2012
Følg pressemeddelelser fra Banedanmark - gammel 2012
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Banedanmark - gammel 2012
Jernbanen mellem Farris og Sommersted forventes klar til togtrafik den 19. december4.12.2012 15:24:47 CET | Pressemeddelelse
Der arbejdes på højtryk for at få jernbanen mellem Farris og Sommersted klar til drift efter de massive skader som følge af torsdagens afsporing af et godstog. Banen forventes klar til første morgentog onsdag den 19. december, men årstiden er ikke uden udfordringer.
Omfattende skader på jernbanen mellem Farris og Sommersted1.12.2012 13:23:32 CET | Pressemeddelelse
Havarikommissionen undersøgelser er fortsat i gang efter at et godstog sent torsdag eftermiddag afsporede ved Farris mellem Lunderskov og Vojens. Det står allerede klart, at der er tale om omfattende skader på bl.a. banens sveller.
DSB og Banedanmark klar til vinterens udfordringer13.11.2012 14:00:18 CET | Pressemeddelelse
Vinteren nærmer sig, og DSB og Banedanmark er godt forberedt på de udfordringer, som kulden og sneen kan give for togtrafikken.
Åbning af ny bro over Lågegyde forsinket6.11.2012 12:34:18 CET | Pressemeddelelse
Arbejdet med at udskifte broen, der fører Lågegyde over banen ved Kokkedal Station, er desværre blevet forsinket. Den nye bro er klar til brug primo december 2012.
Forsinkede broelementer skyder åbning af Jernbanebroen til sidst i november1.11.2012 16:01:48 CET | Pressemeddelelse
Arbejdet med at genåbne jernbanebroen over Limfjorden er på vej ind i den afsluttende fase. Alle kræfter er sat ind, og der arbejdes i døgndrift. Det kan desværre nu konstateres, at de sidste fire broelementer er så sent klar til montering, at Banedanmark først kan melde jernbanebroen klar til togtrafik sidst i november.


Banedanmark - gammel 2012