Danmark vokser mod sydvest
31.7.2018 10:18:05 CEST | Naturstyrelsen | Pressemeddelelse
Rømø er den største ø i Vadehavet og er kendt for sine kilometerbrede hvide sandstrande, der lige nu bliver besøgt flittigt af turister fra ind- og udland. Hvad man måske ikke kan se med det blotte øje er, at strandende – og dermed vores fælles natur - hvert år vokser med omkring fire meter i bredden i gennemsnit.
Det er havets brusen, som tilfører det ekstra sand, der her i sommerhalvåret blæser op på strandene og med tiden bliver til nye klitrækker og strandenge.
- Rømø er et unikt eksempel på havets dynamik, og vi kan se strandene udvikle sig for hvert år, der går. I 1980’erne var der flere steder bar sandstrand, hvor der nu er vidtstrakte strandenge med alle de planter og blomster, der hører til. Naturstyrelsen sætter løbende dyr til at græsse på strandengene i takt med, at de vokser sig større. På den måde holder vi vegetationen lav til glæde for en lang række sjældne vadefugle, der indtager det nye land lige så hurtigt, som det opstår, siger Jens Hjerrild Hansen, skovfoged i Naturstyrelsen.
Hele den vestlige side af Rømø er statsligt naturområde. Her begyndte den seneste klitrække længst mod vest at tage form for 45 år siden og har efterhånden udviklet sig til en ny sammenhængende klitrække på en strækning over små 12 kilometer. En stor del af det nye sand stammer formentlig fra den tyske naboø Sylt, mens en del sand også menes at komme fra den jyske vestkyst nord for Blåvandshuk.
- Takket være den konstante tilførsel af sand får sjældne og truede planter som klitstar og strandsnerle hvert år nye levesteder. De elsker den kombination af lys, salt og sandfygning, som findes her. Det samme gælder fugle som vibe, rødben og størstedelen af Danmarks bestand af hvidbrystet præstekrave, der holder til på øens strandenge. Det er spændende at følge udviklingen. Her bestemmer vind og vejr alt, siger Jens Hjerrild Hansen.
Rømø menes at være født af en sandbanke i Vadehavet for omkring 1000 år siden. Efterfølgende er der kommet fire ekstra klitrækker til. Det betyder, at øen i alt er vokset med cirka fire kilometer i bredden.
Fakta: Rømø
Rømø ligger midt i Nationalpark Vadehavet. Vadehavet er verdens største sammenhængende tidevandsområde.
Naturstyrelsen forvalter hele den vestlige side af Rømø – i alt 4.200 hektar.
Her finder du blandt andet Nordeuropas bredeste sandstrand, plantager med bjerge og bunkere og klithede med smukke parabelklitter. Store dele af øen er udlagt som Natura 2000-område.
Nøgleord
Kontakter
Malene KristensenPressechef
Tlf:22130834malek@nst.dkInformation om Naturstyrelsen
Følg pressemeddelelser fra Naturstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Naturstyrelsen
Favrskov har udsigt til tre nye skove og rent drikkevand26.3.2026 08:44:22 CET | Pressemeddelelse
Naturstyrelsen, Favrskov Kommune, Klimaskovfonden og to lokale vandværker er blevet enige om at rejse tre nye skove på i alt 640 hektar ved Hadsten og Thorsø. Udover at give beboerne i området ny natur i baghaven skal skovene også være med til at beskytte grundvandet, så der fortsat vil være rent drikkevand i hanerne.
Stor interesse for at blive en del af Danmarks Naturstier26.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
47 kommuner og organisationer har allerede budt ind – og endnu flere er på vej, når det landsdækkende net af vandreruter lanceres senere på året.
Naturstyrelsen inviterer til Skovens Dag flere steder i landet19.3.2026 09:01:56 CET | Pressemeddelelse
Foråret er på vej, og 21. marts på Skovens Dag inviterer Naturstyrelsen sammen med Klimaskovfonden danskerne ud i vores nye skove. Det foregår i ti skove rundt omkring i landet, og de, der møder op, kan blandt andet deltage i guidede ture, spille naturbingo, hjælpe naturen i skoven på vej og hygge omkring bålet med varm kakao og bålpandekager.
Urørt skov: Dyk ned i planerne for 40 nye skove, hvor naturen bliver vildere16.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Naturstyrelsen er nu klar med forvaltningsplaner for 40 statsskove, hvor naturen fremover skal være urørt. Det vil gavne en række vilde dyr, planter og svampe, der blandt andet vil nyde godt af en vådere og mere lysåben skovbund og flere gamle træer. Det vil også betyde vildere naturoplevelser for både store og små.
Nyt stort projekt skal over ti år styrke danskernes forhold til vild natur6.3.2026 15:00:00 CET | Pressemeddelelse
Naturstyrelsen, Friluftsrådet og Statens Naturhistoriske Museum lancerer nu projektet Vores Vilde Natur. Projektet har fået støtte fra Nordea-fonden og Aage V. Jensen Naturfond til over de næste fem år at styrke kendskabet til den vilde danske natur og give befolkningen mulighed for at engagere sig og bidrage til at skabe mere biodiversitet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
