Robotplæneklipper sår tvivl om forsikringen, national
2.7.2018 00:00:00 CEST | GF Forsikring | Pressemeddelelse

Skolernes sommerferie er skudt i gang, og mange danskere pakker kufferten og tager hjemmefra, men lader græsset gro med god samvittighed. Med indtoget af robotter på de danske plæner, behøver de nemlig ikke at vende hjem til en knæhøj vildmark.
- På GF Forsikrings lokale kontorer rundt om i landet kan vi godt mærke, at robotplæneklippere er blevet billigere at anskaffe. Vores medarbejdere får rigtig mange opkald her op til sommerferien fra kunder som spørger, hvordan deres robotplæneklipper er forsikret. Der er ingen tvivl om, at danskerne har taget den nye form for hushjælp til sig, fortæller Gf's skadedirektør, Per Haulund.
Robotten hører ind under indboforsikring
Ligesom husstandens menneskelige beboere, så skal den selvkørende haveassistent også forsikres. Det er især tyveri, som danskerne bekymrer sig om.
- Tyveri af robotplæneklipperen vil være et såkaldt simpelt tyveri, fordi den er nem at komme til for tyven og stjæles fra et ikke-aflåst sted. Men selvom robotplæneklipperen altså ikke er låst inde, så dækkes den hos GF alligevel af indboforsikringen, fordi den hører til husstandens almindelige indbo, ligesom fx køkkenmaskiner og "almindelige" plæneklippere, forklarer Per Haulund, der dog understreger, at det er vigtigt, at man tjekker betingelserne for dækning af tyveri af robotplæneklipper hos sit eget selskab.
Lynnedslag og overspænding
Lynnedslag kan være en anden slags skade, som kan ramme robotplæneklippere og ødelægge dem.
- Det er sjældent, at et hus eller en genstand bliver ramt direkte af et lyn. Det er mere almindeligt med overspændingsskader på grund af lynnedslag i området. Hos GF anbefaler vi, at man supplerer sin indboforsikringen med en elektronikforsikring, for så får man også robotplæneklipperen dækket, hvis den bliver skadet i forbindelse med lynnedslag eller overspænding, siger Per Haulund.
Gem ladestationen væk
- Som forsikringsmand vil jeg naturligvis først og fremmest anbefale, at tyveri forebygges. Fx ved at placere robottens ladestation et ikke-synligt sted og at gøre brug af de muligheder for alarm og personlig kode, som mange robotplæneklippere er udstyret med. Man kan også gøre det ekstra svært for tyven med DNA-mærkning og GPS-sporing.
- Med en god indboforsikring evt. suppleret med en elektronikforsikring, når man langt og kan roligt slippe robotten løs, mens man nyder sin ferie væk hjemmefra, slutter GF's skadedirektør.
Kontakter
Rasmus GadePresse og kommunikation
Tlf:+45 25 57 20 20presse@gfforsikring.dkBilleder

Information om GF Forsikring
Følg pressemeddelelser fra GF Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra GF Forsikring
Er du klar til højsæsonen for cykeltyverier? Disse cykelejere er mest udsatte28.5.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af cykeltyverier faldt i 2025, men hos GF Forsikring er skadeudgifterne til dækning af cykeltyverier alligevel steget. Det er et klart signal om hvilke cykler, tyvene har hang til – og hvilke cykelejere, der skal have ekstra styr på sikkerheden de kommende måneder, lyder det.
GF Vestsjælland i Sorø er vokset ud af rammerne27.5.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
SORØ: GF Forsikrings lokale kontor i Sorø er vokset ud af de nuværende rammer på Boldhusgade 3 og er derfor flyttet til større og mere tidssvarende lokaler.
GF Skive, Thy og Mors flytter til nye og større lokaler i Skive19.5.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Til efteråret 2026 flytter skive-afdelingen i GF Skive, Thy og Mors til nye og mere moderne lokaler for bl.a. at styrke medlemsoplevelsen og tilbyde medarbejderne et forbedret arbejdsmiljø.
Nyt samarbejde om tidlig opsporing af type 2-diabetes30.4.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
GF Forsikring støtter nu Diabetesforeningens ”sundhedsbus”, der i den kommende tid skal køre landet tyndt for at opspore type 2-diabetes hos de tusindvis af danskere, der går rundt med sygdommen uden at vide det.
Genvalg til GF Forsikrings bestyrelse25.4.2026 13:57:57 CEST | Pressemeddelelse
På den årlige generalforsamling i GF Forsikring var der både genvalg til Torben B. Pedersen, Esbjerg, som formand og til de tre bestyrelsesmedlemmer Mattias Andersen, Bogense, Lykke Outzen Mørk, Køge, og Christian Hermansen, Horsens.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
