
Ny broklap til Jernbanebroen over Limfjorden
Efter lørdagens vellykkede fjernelse af den beskadigede broklap på Jernbanebroen over Limfjorden indhenter Banedanmark i den kommende uges tid tilbud fra tre indbudte entreprenører på en ny broklap.
Det er E. Pihl & Søn A/S, MT Højgaard A/S og Bladt Industries A/S, der vil byde på produktion og montering af en broklap, der vil blive magen til den, der blev sejlet væk lørdag, oplyser sektionschef Helle Bøhl-Møller, Banedanmark.
"Det er meget vigtigt for Banedanmark, at vi kan få genoprettet togtrafikken over Limfjorden hurtigst muligt. Derfor har vi nu valgt den løsning, hvor vi får lavet en ny broklap magen til den, der var på broen. Det vil være den hurtigste løsning. Både teknisk og sikkerhedsmæssigt er tegninger og krav kendte, og vi kan bruge den kontravægt, der nu står på kajen," forklarer Helle Bøhl-Møller.
Banedanmark forventer således fortsat, at det bliver i starten af maj, der kan meldes videre ud omkring processen frem mod genoptagelsen af togtrafikken.
"Vi forventer at underskrive kontrakten i starten af maj, og på det tidspunkt vil vi have en mere præcis tidsplan på plads. Det er vigtigt, at passagererne får en melding, som de kan regne med," siger Helle Bøhl-Møller.
Yderligere oplysninger hos pressevagten i Banedanmark på 8234 1313
Billeder

Information om Banedanmark
Følg pressemeddelelser fra Banedanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Banedanmark
Jernbanen mellem Farris og Sommersted forventes klar til togtrafik den 19. december4.12.2012 15:24:47 CET | Pressemeddelelse
Der arbejdes på højtryk for at få jernbanen mellem Farris og Sommersted klar til drift efter de massive skader som følge af torsdagens afsporing af et godstog. Banen forventes klar til første morgentog onsdag den 19. december, men årstiden er ikke uden udfordringer.
Omfattende skader på jernbanen mellem Farris og Sommersted1.12.2012 13:23:32 CET | Pressemeddelelse
Havarikommissionen undersøgelser er fortsat i gang efter at et godstog sent torsdag eftermiddag afsporede ved Farris mellem Lunderskov og Vojens. Det står allerede klart, at der er tale om omfattende skader på bl.a. banens sveller.
DSB og Banedanmark klar til vinterens udfordringer13.11.2012 14:00:18 CET | Pressemeddelelse
Vinteren nærmer sig, og DSB og Banedanmark er godt forberedt på de udfordringer, som kulden og sneen kan give for togtrafikken.
Åbning af ny bro over Lågegyde forsinket6.11.2012 12:34:18 CET | Pressemeddelelse
Arbejdet med at udskifte broen, der fører Lågegyde over banen ved Kokkedal Station, er desværre blevet forsinket. Den nye bro er klar til brug primo december 2012.
Forsinkede broelementer skyder åbning af Jernbanebroen til sidst i november1.11.2012 16:01:48 CET | Pressemeddelelse
Arbejdet med at genåbne jernbanebroen over Limfjorden er på vej ind i den afsluttende fase. Alle kræfter er sat ind, og der arbejdes i døgndrift. Det kan desværre nu konstateres, at de sidste fire broelementer er så sent klar til montering, at Banedanmark først kan melde jernbanebroen klar til togtrafik sidst i november.