Landbrugsstyrelsen

Kæmpe stigning i dansk quinoa-dyrkning

Del
Der er aldrig blevet dyrket så meget quinoa i Danmark, som der er udsigt til i 2018. Det er især landmænd på Lolland-Falster, der har fået øjnene op for den sydamerikanske afgrøde, viser nye tal fra Landbrugsstyrelsen.
Quinoaen er i fremgang på de danske marker.
Quinoaen er i fremgang på de danske marker.

Der er langt fra Andesbjergene i Sydamerika til det noget fladere danske landskab. Men det forhindrer ikke landmændene herhjemme i at kaste sig over dyrkningen af afgrøden quinoa, som ellers primært bliver dyrket i det sydamerikanske højland. Tværtimod.

Landbrugsstyrelsens seneste opgørelse over, hvad der dyrkes i Danmark i 2018, viser nemlig en eksplosiv vækst i dyrkningen af det proteinrige frø, som blandt andet kan anvendes i salater, brød og vegetarbøffer. Og det skyldes ikke mindst, at landbruget herhjemme er omstillingsparat og markedsorienteret, forklarer Knud Bjerre, der er specialkonsulent i Landbrugsstyrelsen.

- Det her er et godt eksempel på, at danske landmænd er klar til at afprøve nye afgrøder, når der viser sig et marked for det. Højværdiafgrøder, som eksempelvis quinoa, kan være med til at give landmanden en større indtjening end traditionelle afgrøder som hvede, raps og byg. Det er derfor rigtig positivt, at der er villighed til at tage udfordringen med nye afgrøder som quinoa op, siger han.

Landmænd på Lolland-Falster går foran

I 2018 har de danske landmænd sået i alt 158 hektar quinoa. Dermed er der sket en mangedobling af quinoaarealet på ganske få år, siden Landbrugsstyrelsen for første gang registrerede quinoa som en selvstændig afgrøde i 2015. Dengang blev der dyrket knap seks hektar sammenlagt i Danmark, men siden har udviklingen taget fart.

Det er især landmænd på Lolland-Falster, som dyrker quinoa. 19 af landets 30 kommercielt dyrkede quinoamarker ligger på de to øer. En af de bedrifter, der har kastet sig over den sydamerikanske plante, er Krenkerup Gods på Lolland. Det er kun andet år, godset har forsøgt sig med quinoa på markerne, og derfor er det for tidligt at sige, om det bliver en kommerciel succes. Men uanset hvad, er det interessant at prøve nye afgrøder af, forklarer landbrugsleder Søren Jespersen.

- Vi håber, at vi på sigt kommer til at tjene penge på quinoaen, men vi gør det også, fordi det er spændende at være med til at drive en ny udvikling. Det tager noget tid at få en regulær produktion op at stå, men foreløbig ser det ud til at blive et fint quinoa-år, og planterne kan indtil videre godt klare tørken, siger han.

Fakta

- Selvom der bliver dyrket mere quinoa i Danmark end nogensinde før, så er det slet ikke nok til at dække efterspørgslen. Derfor importerer vi årligt mellem 650-800 ton quinoa fra udlandet.

- Så meget quiona har vi dyrket kommercielt i Danmark i de seneste år:

År

2015

2016

2017

2018

Quinoa

5,99 hektar

9,8 hektar

61,63 hektar

157,83 hektar

- Se Landbrugsstyrelsens opgørelse over afgrødefordelingen for 2018: http://lbst.dk/tilskud-selvbetjening/tilskudsguide/grundbetaling-og-groen-stoette/#c33569 

Kontakter

Er du journalist, er du velkommen til at kontakte Landbrugsstyrelsens pressetelefon på tlf. 41 89 25 07.


Vil du høre mere om quinoadyrkning på Lolland-Falster, er du velkommen til at kontakte Steffen Lund fra Business Lolland-Falster på tlf. 53 10 04 64.

Billeder

Quinoaen er i fremgang på de danske marker.
Quinoaen er i fremgang på de danske marker.
Download

Links

Information om Landbrugsstyrelsen

Landbrugsstyrelsen
Landbrugsstyrelsen
Nyropsgade 30
1780 København V

+45 33 95 80 00http://lbst.dk/

Følg pressemeddelelser fra Landbrugsstyrelsen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Landbrugsstyrelsen

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye