Flere søvnløse sommernætter på vej: Sådan sover du bedre i varmen
Vi kender det alle sammen. Vi vender os i sengen, skubber dynen af og skifter side på hovedpuden. Næste dag er vi uoplagte og føler os irritable. De varme sommerdage kan have alvorlige konsekvenser for vores søvnrytme, og da DMI varsler meget mere sommer til Danmark, betyder det flere lange, søvnløse sommernætter i juli og august. Den uudholdelige nattevarme er ud fra en undersøgelse lavet af sengeforhandleren Sengetid vurderet til at være et generelt problem i befolkningen.
– En god nattesøvn er ekstrem vigtig for vores helbred. En spørgeskemaundersøgelse på vores hjemmeside viser, at hele 74 procent af vores kunder oplever dårlig søvn, når termometeret viser over 20 grader, forklarer Nick Christensen, der er direktør ved Sengetid.dk.
Søvnbesvær kan have konsekvenser for vores dagligdag
De høje temperaturer forstyrrer både vores evne til at falde i søvn, til at sove igennem og til at sove længe om morgenen. Nattens uro plager os hele den efterfølgende dag.
– Vores humør påvirkes i høj grad, når vi er i søvnunderskud. Vores lunte bliver kortere, vi bliver mere irritable, og vi har mindre overskud til det sociale. På denne måde påvirker dårlig søvn os i dagligdagen og især på arbejdspladsen, forklarer Mikael Rasmussen, som er foredragsholder og søvnekspert.
Forstyrret søvn kan i værste tilfælde have langvarige konsekvenser for vores helbred, hvis det står på i en længere periode. Ifølge en rapport om danskernes søvn fra Vidensråd for Forebyggelse kan mangel på god søvn svække immunforsvaret og øge risikoen for fedme og type 2-diabetes. Dog mener Mikael Rasmussen ikke, at man skal gå i panik, hvis søvnbesværet udelukkende skyldes de varme temperaturer.
– Det er vigtigt, at man ikke begynder at bekymre sig for meget, hvis de varme sommernætter gør, at man ikke har sovet ordentligt i to-tre dages tid. I så fald kan det aktivere unødvendig stress. Man bliver nødt til at acceptere, at dette er et vilkår lige nu og her, hvor kroppen kommer på overarbejde i forhold til at skulle komme af med varmen. Biologisk set er det ikke farligt, og i langt de fleste tilfælde er det kun de kortsigtede konsekvenser, man vil støde på, fortæller Mikael Rasmussen.
Sengetid har fundet løsningen på de søvnløse nætter
Det er heldigvis muligt at få en god nattesøvn, hvis bare man tilpasser sin daglige aftenrutine efter termometeret. Sengeforhandleren Sengetid tager kundernes søvnproblemer meget alvorligt og har derfor fundet 12 kølige tips til at undgå dårlig søvn om sommeren, som ligger frit tilgængelig på deres hjemmeside. Guiden har forskellige løsninger på problemet lige fra simple tips som udluftning til udskiftning af madras og sengetøj. Hjælpen er nær – så nu kan vi endelig nyde de varme sommerdage i fulde drag uden at skulle bekymre os om vores nattesøvn.
Nøgleord
Kontakter
Christian Jessen
Digital Forretningsudvikler, OnlinePartners
(+45) 71 99 01 27
christian@onlinepartners.dk
Billeder
Links
Information om Online Partners
Sengetid er en online sengeforretning, som leverer danskproducerede kvalitetssenge i klassisk nordisk design. Udover senge forhandler de også sofaer, sengetøj, dyner og puder i høj kvalitet. www.sengetid.dk
Følg pressemeddelelser fra Online Partners
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Online Partners
Snart rammer årets korteste dag: 12 råd til mere energi om morgenen13.12.2018 08:55:20 CET | Pressemeddelelse
Fredag den 21. december er årets korteste dag med kun 7 lyse timer – og vi nærmer os med hastige skridt. For mange af os betyder de korte, mørke dage, at det bliver sværere at komme ud af den varme seng. Her får du 12 opfriskende råd til nemmere at komme ud af fjerene fra morgenstunden.
Danskerne foretrækker stadig juleand: Få Michelinkokkens fem tips til andestegen27.11.2018 15:35:27 CET | Pressemeddelelse
Julen nærmer sig med hastige skridt, og der er intet, der kan give skår i juleglæden, som en tør og kedelig and. Her får du en Michelinkoks fem bedste råd til at få succes med juleanden.
Varmen ødelægger nattesøvnen: 12 gode råd til at få bedre søvn om sommeren24.7.2018 16:25:10 CEST | Pressemeddelelse
De varme dage går ud over vores nattesøvn, og det har stor betydning for vores trivsel i hverdagen. Her får du 12 gode råd til at få bedre søvn om sommeren.
Nødhjælpskyllinger sprænger alle rammer: Dansk webshop indkalder hækledamer23.3.2018 14:29:10 CET | Pressemeddelelse
Køber man den hæklede høne Hope hos Legeakademiet.dk, støtter man Folkekirkens Nødhjælps projekt med tre gratis kyllinger til nødstedte i verdens fattigste lande som Nepal eller Bangladesh. Nu er projektet stukket helt af.
Eksplosion i brugen af Voice Search stiller nye krav til SEO17.1.2018 11:03:00 CET | Pressemeddelelse
I 2020 vil 50 procent af alle søgninger på internettet være talebaserede. Følger virksomheder ikke med de nyeste tendenser inden for SEO, risikerer de, at det får konsekvenser for deres digitale markedsføring