
BODUMs design lige så stærkt ikon som CocaCola-flasken
BODUM glæder sig i disse dage over at have vundet en retssag over en kopiproducent. Den aktuelle retssag blev indgivet i Australien og var rettet mod producenten DKSH, der under navnet Euroline fremstiller og sælger en stempelkande, der fuldstændig ligner BODUMs kendte Chambord – både i design og indpakning af produktet.
- Netop den store lighed mellem de to stempelkander faldt dommeren for øje. Det er ikke på nogen måde muligt for kunderne at adskille Eurolines kaffekande fra vores, da det hverken på emballage eller kanden er tydeligt angivet, hvor kanden kommer fra. Og det er vildledning af forbrugerne, siger Priska Scherer, Design Manager i BODUM.
BODUMS design har ikon-status
- Samtidig fik vi med dommen slået fast, at designet af Chambord har en ikon-status på niveau med fx den velkendte og meget karakteristiske CocaCola-flaske. Og at det
derfor ikke er lovligt for andre producenter at kopiere det. Det er vi naturligvis rigtig glade for, da vi lever af vores unikke design og har brugt mange år på at opbygge og udvikle det, siger Priska Scherer.
En anden væsentlig årsag til, at BODUM anlægger og fortsat vil anlægge retssager mod kopiproducenter hænger sammen med de krav til bl.a. kvalitet, BODUM stiller til sine produkter – og som kopiproducenterne sjældent tilgodeser.
- Inden vores produkter bliver sendt ud til detailhandelen og dermed forbrugerne gennemgår de først en lang række kvalitetstest, så vi er sikre på, at de bl.a. har den ønskede holdbarhed. Der skal kunne brygges kaffe i vores Chambord kander ikke bare 100 gange, men 100.000 gange. Og det skader naturligvis vores brand, hvis et kopiprodukt med en langt dårligere kvalitet og holdbarhed ligner vores originale Chambord så meget, at forbrugerne tror, de har købt et BODUM-produkt, siger Priska Scherer.
Stigende antal kopiprodukter
Antallet af kopiprodukter er stigende. Ifølge Europa Kommissionens årlige rapport om forfalskede varer, der blev offentliggjort i sommer, blev der i 2010 tilbageholdt 103 millioner varer ved EU's grænser, der var under mistanke for at krænke ejendomsrettighederne. Det er en fordobling af antal varer i forhold til året før. Hovedparten af kopivarerne, 85 %, kommer fra Kina.
Ifølge erhvervsorganisationen DI er tendensen den samme i Danmark. I 2010 var der 1.043 sager med tilbageholdte kopivarer, en stigning på 66 procent i forhold til de 628 sager i 2009.
DI arbejder derfor på at få lukket et hul i danske lovgivning, der betyder, at kopivarer kan indføres til privat brug. Og som giver dårlige vilkår for danske virksomheder, der årligt investerer mange penge i innovation og udvikling af deres brand.
Bl.a. Holland, Belgien, Frankrig og Italien har allerede udformet lovgivning, som har lukket tilsvarende huller.
Faktabokse - se vedhæftet fil
Vedhæftede filer
Information om BODUM
Kantonsstrasse 100
6234 Triengen
Følg pressemeddelelser fra BODUM
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra BODUM
ORDNING&REDA har åbnet 4 nye butikker på mindre end 2 måneder16.12.2011 09:38:12 CET | Pressemeddelelse
Designkæden ORDNING&REDA har siden midten af september åbnet 4 nye butikker og barsler til årsskiftet med sin første webshop. En af de nye butikker er placeret i Arlanda Stockholm og bliver dermed kædens første egen lufthavnsbutik.
Kunderne snitter og griller i ny interaktiv BODUM butik i Paris1.9.2011 14:35:34 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 31. august indvier BODUM i Paris en helt ny interaktiv butik: BODUM-lab. Her kan kunderne selv afprøve køkkenudstyr og idéer. Målet er at engagere og inspirere kunderne. Det skal være en oplevelse at finde det rigtige udstyr til køkkenet. BODUM får samtidigt en kontant vurdering af deres produkter, som er værdifuld i udviklingen af nye produkter.