BODUM

Kunderne snitter og griller i ny interaktiv BODUM butik i Paris

Del
Onsdag den 31. august indvier BODUM i Paris en helt ny interaktiv butik: BODUM-lab. Her kan kunderne selv afprøve køkkenudstyr og idéer. Målet er at engagere og inspirere kunderne. Det skal være en oplevelse at finde det rigtige udstyr til køkkenet. BODUM får samtidigt en kontant vurdering af deres produkter, som er værdifuld i udviklingen af nye produkter.

BODUM er den første producent, der giver kunderne mulighed for at afprøve køkkenudstyr i butikken. I den nye Paris butik vil der være mulighed for at skære i tomaten eller presse juicen, inden man bestemmer sig for, hvilken kniv eller juicepresser, der er den bedste. Oplevelser og engagement er nøgleordene for BODUMs nye koncept. Det er et koncept som ifølge BODUM ikke bare vil få en central placering i egne butikker, men også vil blive en toneangivende trend i fremtidens butikker.

- Det er jo en anden oplevelse selv at have køkkenudstyret i hånden frem for blot at kunne iagttage det i en æske. Ligesom når man køber en skjorte, hvor man gerne vil være sikker på, at den sidder pænt og har den rigtige størrelse, siger direktør Jørgen Bodum.

BODUM-lab

Inddragelse af kunderne og mulighed for, at de selv kan afprøve, hvordan det er at arbejde med nyt udstyr til køkkenet er de tanker, der ligger bag lanceringen af BODUM-lab. Køkkengrejet vil både blive demonstreret af professionelle kokke, der arbejder med temaer som fx vitaminer og kaffe. På butikkens skærme vil der køre demonstrationsfilm, mens kunderne afprøver køkkengrejet. Finder man den perfekte kniv, har man mulighed for at bestille den direkte på nettet, mens man er i butikken, og få den leveret direkte på hjemmeadressen. Den mulighed blev tidligere på året introduceret i BODUMs danske butik i Tivoli i København, hvor den har været så stor en succes, at kunderne i Paris nu tilbydes samme mulighed.

Inddragelse af kundernes kritik og ønsker i udviklingen

BODUM vil samtidig benytte ’laboratoriet’ til at indsamle kundernes kommentarer, kritik og ønsker til brug for det fremtidige udviklingsarbejde.

- Vi stoler så meget på vores produkters kvalitet, at vi ikke er bange for kundernes dom. Vi har i
forvejen stor glæde af at få direkte forslag til forbedringer fra vores kunder via bl.a. Facebook og Amazon. BODUM-lab er en naturlig forlængelse af den direkte dialog med kunderne, fortsætter Jørgen Bodum.

BODUM-lab åbner på førstesalen af den nye butik i Paris, der kommer til at ligge på en af verdens vigtigste hovedstrøg, Avenue de Opera, mellem Louvre og Operaen i Paris. Her forventer virksomheden, at både franskmænd og turister fra hele verden vil udgøre kundekredsen. Bliver konceptet som forventet en succes, vil det efterfølgende blive indført i flere BODUM butikker.

Danskejede BODUM har i forvejen mere end 300 butikker. Derudover udgør internethandlen en stigende andel af virksomhedens omsætning, der baserer sig på salg i mere end 55 lande.

Fakta BODUM

Grundlagt i København i 1944 af Peter Bodum. Peter Bodums søn, Jørgen Bodum, overtog i 1974 ledelsen af BODUM.

100 % familieejet virksomhed. Ejet af Pia og Jørgen Bodum, børn af grundlæggeren Peter Bodum.

Produkter

Kaffebryggeren Santos, der blev produceret fra 1950’erne, var det første verdenskendte produkt fra Bodum. Bistro – den franske stempelkande - blev lanceret i 1974 og blev hurtig lige så populær. Siden 1974 har BODUM produceret mere end 100 millioner franske stempelkander og 30 millioner tekander.

BODUMs sortiment omfatter udover produkter til fremstilling af kaffe og te også køkkenudstyr, tekstiler bordplader, grill m.m. I alt 4.000 forskellige produkter.

Butikker

BODUM åbnede sin første butik i London i 1986.

BODUM har i dag mere end 300 butikker i bl.a. Paris, København, Zürich, Luzern, Tokyo og New York og sælger produkter i mere end 55 lande. Hertil kommer handlen over nettet, der udgør en stigende andel af omsætningen.

Vision

Udvikling af produkter, som altid opfylder de højeste krav til funktionalitet og kvalitet i forening med rimelige priser.

Information om BODUM

BODUM
Kantonsstrasse 100
6234 Triengen

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye