To amerikanske flymekanikere får nu sundhedsforsikring
Det bliver Forsvarsministeriet, der kommer til at afholde udgifterne til en privat sundhedsforsikring til de to flymekanikere i en periode på op til et år, mens Beskæftigelsesministeriet og Sundhedsministeriet får fortolkningsspørgsmål om reglerne afklaret ved Kommissionen.
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen siger:
- Jeg er meget tilfreds med, at vi nu sikrer, at de to mekanikere får en sundhedsforsikring, så både de og deres familiemedlemmer er dækket i sygdomstilfælde, så de ikke falder mellem to stole, mens vi bliver klogere på reglerne.
De to mekanikere har tidligere fået afslag på ansøgning om dansk særlig sundhedskort, der kan udstedes til personer, der er omfattet af dansk social sikring, og som er beskæftiget i Danmark, men bosat i et andet EU/EØS-land.
Afslaget på sundhedskort er givet, da de to mekanikere er tredjelandsstatsborgere, og dermed ikke umiddelbart er omfattet af reglerne om koordinering af de sociale sikringsordninger, der som udgangspunkt gælder for EU/EØS-borgere. Den forordning, der udvider reglerne til også at gælde for tredjelandsstatsborgere, gælder ikke i Danmark på grund af det danske retsforbehold.
Det har skabt usikkerhed om, hvordan reglerne for tredjelandsstatsborgere skal fortolkes. Derfor vil Beskæftigelsesministeriet i samarbejde med Sundheds- og Ældreministeriet rette henvendelse til Kommissionen for at få afklaret, hvordan reglerne skal fortolkes. Det er et vanskeligt juridisk område, når man har med borgere uden for EU at gøre, og fordi de danske retsforbehold ikke er omfattet af de samme regler, som de øvrige EU-lande.
Sundhedsminister Ellen Trane Nørby siger:
- Nu retter jeg og beskæftigelsesministeren henvendelse til EU – men samtidig har det været afgørende, at vi gjorde noget her og nu for de to konkrete flymekanikere, der her er tale om. Den løsning, der er fundet, sikrer nu ordentlig sygesikring af mandskab, der er uundværlige for vores udsendte jagere.
FAKTA:
Lovgivningen om sundhedskortet hører under Sundheds- og Ældreministeriet. Det er Udbetaling Danmark, der udsteder kortet. Regler om social sikring under forordning 883/04 hører under Beskæftigelsesministeriet.
Information om Beskæftigelsesministeriet
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Bedre hjælp til forældre i sorg eller med indlagte spædbørn9.5.2025 13:41:54 CEST | Pressemeddelelse
Nye regler for ret til fravær og dagpenge skal give større sikkerhed for forældre, der har mistet et barn eller har nyfødte, der er indlagt eller er hjemsendt fra hospitalet til behandling hjemme i vante omgivelser.
Bedre sikkerhedsnet og barselsregler for selvstændige30.4.2025 10:54:19 CEST | Pressemeddelelse
Et stort flertal i Folketinget har vedtaget at udvide retten til dagpenge for nystartede iværksættere. Dermed bliver det i fremtiden lidt mere økonomisk trygt at tage springet ud i iværksætteri. Samtidig blev det vedtaget, at selvstændige fremover kan løse opgaver i op til 3,5 timer om ugen i deres virksomhed, når de er på barsel, uden at de bliver modregnet i barselsdagpengene.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensens kommentar til lønmodtagerbeskæftigelsen for februar 202524.4.2025 08:57:52 CEST | Pressemeddelelse
I februar 2025 var der 3.046.600 lønmodtagere i job. Det er 2.400 flere end måneden før svarende til en stigning på 0,1 procent. Siden februar 2024 er der dermed samlet set kommet 33.100 nye beskæftigede til.
Danmarkshistoriens største forenkling af beskæftigelsessystemet9.4.2025 12:35:21 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt politisk flertal har i dag indgået aftale om en historisk forenkling af beskæftigelsessystemet, der afskaffer jobcenterregimet skabt fra Christiansborg med alt for mange krav og regler for både kommuner og borgere. Aftalen fjerner ca. 500.000 samtaler og skaber rammerne for en mere værdig indsats, der giver bedre mening for den enkelte borger.
Invitation til doorstep om en reform af beskæftigelsesindsatsen9.4.2025 11:18:04 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre har indgået aftale om en ny beskæftigelsesindsats.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum