
Udskiftning af vejbro og elevatorer i Kokkedal
Banedanmark udskifter i samarbejde med Hørsholm Kommune broen, der fører Lågegyde over banen lige syd for Kokkedal station. Den ensporede vejbro og cykelbroen ved siden af erstattes af en 13,6 meter bred tidssvarende bro med to kørebaner samt fortov og cykelsti i begge sider.
I tilknytning til den nye bro etablerer Hørsholm Kommune en rundkørsel ved Lågegyde/Kokkedal Allé samt en permanent vej til plejebyggeriet Louiselund. Den eksisterende Lågegyde langs Kystbanen rykkes lidt længere mod øst, og det skarpe kurveforløb på vejen rettes ud.
Arbejdet udføres i perioden fra den 26. marts frem til november 2012. I denne periode vil broen være spærret for alle former for trafik.
Den 19. marts går Banedanmark i gang med at etablere byggepladser lige nord for broen. Det indebærer, at 15-20 parkeringsplader vest for banen nedlægges midlertidigt. Som erstatning anlægger Hørsholm Kommune 16 midlertidige p-pladser på østsiden af stationen – hvor Lågegyde svinger ca. 90 grader.
Peter Antonsen, formand for Miljø- og planlægningsudvalget i Hørsholm Kommune siger:
”Jeg er glad for, at vi nu får en ny og tidssvarende bro på Lågegyde, som også tilgodeser de gående og cyklende. Hørsholm Kommune starter vejprojektet op umiddelbart efter, at broen bliver spærret, så vi udnytter den periode, hvor der ikke er gennemkørende trafik i området bedst muligt.Vi glæder os til samarbejdet med Banedanmark og håber på borgernes forståelse for de gener, der kommer undervejs i anlægsfasen. Jeg vil opfordre til at følge med på kommunens hjemmeside, hvor vi løbende vil informere om projektet".
Nedrivning af broerne
Den 26. marts spærres broen, og Banedanmark påbegynder de forberedende arbejder – herunder at fjerne vejbelægningen. Broerne rives ned i løbet af 3 døgn i påsken. Der arbejdes i døgndrift fra omkring midnat natten til skærtorsdag den 5. april til omkring midnat natten til påskedag den 8. april.
Cykelbroen vil blive skåret i mindre stykker og blive løftet væk, mens vejbroen skal hugges ned ved hjælp af en gravemaskine med huggetand. Naboerne til broen er via brev fra Banedanmark blevet varslet om, at arbejdet desværre medfører støj, arbejdslys og kørsel med tunge arbejdskøretøjer.
Mens broerne fjernes (fra den 5. til og med den 7. april) er Kystbanen spærret for al togtrafik. For information om erstatningskørsel med busser mv. henvises til DSB Øresund på www.dsboresund.dk eller tlf. 7013 1311.
Elevatorer har givet op
Udskiftningen af Lågegydebroen falder desværre sammen med en akut udskiftning af elevatorerne på Kokkedal station forårsaget af en brat stigende fejlkurve i starten af året.
”Sammenfaldet med broudskiftningen er at betegne som sort uheld, og Banedanmark beklager naturligvis dybt, at vi påfører nogle passagerer ekstra ulejlighed. Der er altid lang leveringstid på nye elevatorer, da de ikke er ”hyldevarer”, men skal passe ind i eksisterende konstruktioner. Vi har imidlertid fået en specialaftale med vores leverandør om en forceret tidsplan, så vi generer passagererne så kort tid som overhovedet muligt,” fortæller teamleder Ole Løkkegaard fra Teknisk Drift i Banedanmark.
Elevatoren ved spor 2 (hvor stationsbygningen ligger) udskiftes – og vil være ude af drift fra uge 11. Den forventes at være i drift igen fra uge 15. Fra den 26. marts, hvor Lågegydebroen spærres, henvises passagerer, som ikke kan forcere trapperne ved gangbroen, til at køre en station længere med toget (til hhv. Nivå el. Rungsted), skifte side der og køre tilbage til Kokkedal.
Elevatoren ved spor 1(mod øst) er ude af drift og planlagt til udskiftning i perioden fra 16 til uge 19. I denne periode er det muligt at skifte perron ved at benytte adgangsvejen ved cykelparkeringen på Jellerødgårdsvej ca. 80 meter nord for elevatortårnet.
Yderligere oplysninger via Banedanmarks pressemedarbejder på tlf. 8234 1313.
eller
hos Hørsholm Kommune på www.horsholm.dk.
Med venlig hilsen
Banedanmark
Vedhæftet en illustration, der viser broen og det nye vejanlæg
Vedhæftede filer
Information om Banedanmark
Følg pressemeddelelser fra Banedanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Banedanmark
Jernbanen mellem Farris og Sommersted forventes klar til togtrafik den 19. december4.12.2012 15:24:47 CET | Pressemeddelelse
Der arbejdes på højtryk for at få jernbanen mellem Farris og Sommersted klar til drift efter de massive skader som følge af torsdagens afsporing af et godstog. Banen forventes klar til første morgentog onsdag den 19. december, men årstiden er ikke uden udfordringer.
Omfattende skader på jernbanen mellem Farris og Sommersted1.12.2012 13:23:32 CET | Pressemeddelelse
Havarikommissionen undersøgelser er fortsat i gang efter at et godstog sent torsdag eftermiddag afsporede ved Farris mellem Lunderskov og Vojens. Det står allerede klart, at der er tale om omfattende skader på bl.a. banens sveller.
DSB og Banedanmark klar til vinterens udfordringer13.11.2012 14:00:18 CET | Pressemeddelelse
Vinteren nærmer sig, og DSB og Banedanmark er godt forberedt på de udfordringer, som kulden og sneen kan give for togtrafikken.
Åbning af ny bro over Lågegyde forsinket6.11.2012 12:34:18 CET | Pressemeddelelse
Arbejdet med at udskifte broen, der fører Lågegyde over banen ved Kokkedal Station, er desværre blevet forsinket. Den nye bro er klar til brug primo december 2012.
Forsinkede broelementer skyder åbning af Jernbanebroen til sidst i november1.11.2012 16:01:48 CET | Pressemeddelelse
Arbejdet med at genåbne jernbanebroen over Limfjorden er på vej ind i den afsluttende fase. Alle kræfter er sat ind, og der arbejdes i døgndrift. Det kan desværre nu konstateres, at de sidste fire broelementer er så sent klar til montering, at Banedanmark først kan melde jernbanebroen klar til togtrafik sidst i november.