
Knasende glatførebekæmpelse
7.12.2011 11:12:42 CET | Banedanmark - gammel 2012 | Pressemeddelelse
Vinteren er lige om hjørnet, og Banedanmark ruster sig sammen med operatørerne til arbejdet med at sikre, at passagererne både kan komme frem med toget og færdes sikkert på perronen, når de skal stige ind og ud. Og det sker på en såvel skridsikker som miljørigtig måde.
Sidste år benyttede Banedanmark for første gang Leca® til glatførebekæmpelse på landets perroner. Og de miljørigtige leca-flager skabte et mere skridsikkert underlag for passagererne end de produkter, Banedanmark tidligere benyttede sig af.
”Der er hver dag tusindvis af passagerer på perronerne, som skal have et sikkert underlag at stå på i frost og snevejr, og vi kan konstatere, at der sidste vinter var færre faldskader end året før. Samtidig er den brungrå farve og den knasende lyd, der kommer, når man træder på Lecaen®, med til at gøre passagererne ekstra opmærksomme på, at de skal passe på,” siger Helle Bøhl-Møller, sektionschef i Banedanmark.
Miljøvenligt
Sidste vinters forsøg med at benytte Leca® til glatførebekæmpelse på landets perroner viste sig også at være en miljømæssig succes. Der blev udledt omkring 850 ton kvælstof mindre, end hvis der var benyttet et af de mere almindelige midler til glatførebekæmpelse.
”Med anvendelsen af Leca® kommer vi i glatførebekæmpelsen så tæt på nul i udledningen af kvælstof, som det er muligt. Det passer godt til såvel Banedanmarks miljøstrategi som til de nationale mål om at reducere udledningen af kvælstof,” siger teamleder i Banedanmark Forst Mads Thostrup.
Billigere i drift
Der er også økonomiske fordele ved at benytte Leca®, viser en opgørelse fra sidste år. Her sparede Banedanmark således 20 millioner kroner på glatførebekæmpelsen.
”Det svarer til en besparelse på 200.000 kroner pr. vinterdag, og det skyldes ikke bare, at Leca® er billig. Det har også en langtidseffekt og bliver hængende i sneen på perronerne. Derfor er det ikke nødvendigt at strø nyt Leca® ud på samme station flere gange dagligt,” siger Mads Thostrup.
For yderligere informationer kontakt Banedanmarks pressevagt på telefon 82 34 13 13
Information om Banedanmark - gammel 2012
Følg pressemeddelelser fra Banedanmark - gammel 2012
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Banedanmark - gammel 2012
Jernbanen mellem Farris og Sommersted forventes klar til togtrafik den 19. december4.12.2012 15:24:47 CET | Pressemeddelelse
Der arbejdes på højtryk for at få jernbanen mellem Farris og Sommersted klar til drift efter de massive skader som følge af torsdagens afsporing af et godstog. Banen forventes klar til første morgentog onsdag den 19. december, men årstiden er ikke uden udfordringer.
Omfattende skader på jernbanen mellem Farris og Sommersted1.12.2012 13:23:32 CET | Pressemeddelelse
Havarikommissionen undersøgelser er fortsat i gang efter at et godstog sent torsdag eftermiddag afsporede ved Farris mellem Lunderskov og Vojens. Det står allerede klart, at der er tale om omfattende skader på bl.a. banens sveller.
DSB og Banedanmark klar til vinterens udfordringer13.11.2012 14:00:18 CET | Pressemeddelelse
Vinteren nærmer sig, og DSB og Banedanmark er godt forberedt på de udfordringer, som kulden og sneen kan give for togtrafikken.
Åbning af ny bro over Lågegyde forsinket6.11.2012 12:34:18 CET | Pressemeddelelse
Arbejdet med at udskifte broen, der fører Lågegyde over banen ved Kokkedal Station, er desværre blevet forsinket. Den nye bro er klar til brug primo december 2012.
Forsinkede broelementer skyder åbning af Jernbanebroen til sidst i november1.11.2012 16:01:48 CET | Pressemeddelelse
Arbejdet med at genåbne jernbanebroen over Limfjorden er på vej ind i den afsluttende fase. Alle kræfter er sat ind, og der arbejdes i døgndrift. Det kan desværre nu konstateres, at de sidste fire broelementer er så sent klar til montering, at Banedanmark først kan melde jernbanebroen klar til togtrafik sidst i november.
Banedanmark - gammel 2012