Stikprøve afslører farlige snore i børnetøj
Stikprøve afslører farlige snore i børnetøj
Sikkerhedsstyrelsen har i en stikprøvekontrol fundet fejl i 14 procent af det undersøgte børnetøj. Især hættetrøjer og bikinier har farlige snore, der kan kvæle børnene.
De seneste to år har Sikkerhedsstyrelsen gennemført en målrettet overvågningsindsats på snore i børnetøj. Resultatet er, at meget tøj med problematiske snore er blevet fjernet fra markedet. Samtidig så har producenterne strammet op på sikkerheden. Men der er desværre stadig farlige snore på de danske børnetøjsstativer. Især hættetrøjer og bikinier har snore i hoved- halsområdet, hvilket kan udgøre en kvælningsrisiko for de mindste børn. Halvdelen af de undersøgte bikinier havde ved stikprøvekontrol i 2011 alvorlige fejl, mens der var fejl ved godt hver femte af de undersøgte hættetrøjer.
- Det er producenterne og importørernes ansvar, at børnetøjet ikke har farlige snore. Ligesom det er deres ansvar at kende til lovgivingen på området. Samlet set er det vores vurdering, at producenterne og importørerne er blevet mere opmærksomme på problemstillingen om snore i hoved- og halsområdet i børnetøj. Men vi må desværre også konstatere, at der især indenfor hættetrøjer og bikinier stadig er alt for mange potentielt farlige modeller på markedet, siger Mette Cramon, kommunikationskonsulent i Sikkerhedsstyrelsen.
Styrelsen gennemførte i 2010 en screening af børnetøjsmarkedet, og udtog en række forskellige tøjmærker til test, som vurderedes at have problematiske snore.
Efterfølgende fik producenterne af de undersøgte mærker med alvorlige fejl besked på at overholde de gældende sikkerhedskrav. Det førte til en del tilbagekaldelser af børnetøj fra det danske marked. Styrelsen valgte at gentage screeningen sidste år for at se, om der var blevet rettet op på fejlene. Og der er sket forbedringer.
Sidste år fandt styrelsen 46 % færre alvorlige fejl end ved indsatsen i 2010. Især indenfor overtøj er der sket en forbedring. Her havde ingen af de undersøgte produkter i 2011 alvorlige fejl.
Der var dog stadig 14 % af de testede produkter, der havde alvorlige fejl ved screeningen i 2011.
Designere skal lære reglerne
Indsatsen får nu Sikkerhedsstyrelsen til at gennemføre en målrettet information i 2012. Styrelsen vil have fat i designere, producenter og importører for at gøre dem opmærksomme på reglerne for snore i børnetøj.
- Et drømmescenarie vil være, at der slet ikke kommer børnetøj med farlige snore ud på markedet. Derfor går vi nu målrettet efter det første led i kæden – nemlig dem der designer og indkøber børnetøjet. Det sker ud fra en vurdering af at mange af de farlige snore ikke er der af ”ond vilje”, men simpelthen fordi, at reglerne ikke kendes, forklarer Mette Cramon.
Fakta:
På www.sik.dk kan du se det børnetøj, der har alvorlige fejl.
Her kan du finde en oversigt over farlige produkter, herunder børnetøj: http://www.sik.dk/Forbrugere/Produktsikkerhed/Farlige-produkter/Produkter-til-boern-og-babyer
Spørgsmål er velkomne: Mette Cramon, kommunikationskonsulent, Sikkerhedsstyrelsen, 25431653
Information om Sikkerhedsstyrelsen
Sikkerhedsstyrelsens pressetelefon: 22 38 44 51
Følg pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen
Kampagne skal gøre det normalt at vise ID ved køb af alkohol, nikotin eller tobak7.7.2025 11:06:57 CEST | Pressemeddelelse
Sikkerhedsstyrelsen lancerer nu kampagnen ’Gør det let – Vis ID, når du handler’. Formålet er at sætte fokus på alderskontrol for unge. Med opbakning fra detailbranchen og andre interessenter er målet at styrke forståelsen for, at det er helt naturligt at skulle vise ID, når man handler alkohol, nikotin eller tobak.
Sikkerhedsstyrelsen går undercover på sociale medier for at stoppe ulovligt salg af lattergas30.6.2025 12:46:32 CEST | Pressemeddelelse
Fra i morgen får Sikkerhedsstyrelsen nye muligheder for at føre kontrol med salg af lattergas. Reglerne skal bremse brugen af lattergas som rusmiddel og forhindre ulovligt salg.
Produkter og tjenester skal være tilgængelige for flest mulige25.6.2025 09:25:36 CEST | Pressemeddelelse
Fremover bliver det lettere for forbrugere at anvende en række produkter og tjenester i hverdagen, også hvis man har en midlertidig eller permanent funktionsnedsættelse. Fra 28. juni 2025 er det et krav at leve op til EU's tilgængelighedsdirektiv og den danske tilgængelighedslov, og dermed kommer der nye krav til fx webshops, computere, betalingsterminaler og streamingtjenester. På nogle områder træder kravene i kraft straks, mens kravene skal anvendes på andre områder, efterhånden som der fx kommer nye udgaver af produkter i handelen.
Styrelser advarer: Ulovlige varer fra ferien eller nettet kan få alvorlige konsekvenser19.6.2025 09:24:45 CEST | Pressemeddelelse
Indførsel og bestilling af ulovlige nikotinprodukter kan føre til bøde, advarer Toldstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen op til sommerferien.
Hver fjerde butik på Bornholm solgte alkohol eller tobak til mindreårige på Folkemødets første dag13.6.2025 09:12:12 CEST | Pressemeddelelse
Flere butikker overholdt ikke reglerne om salg af alkohol, tobak eller nikotin torsdag under Folkemødet på Bornholm – Sikkerhedsstyrelsen har ført kontrol med unge kontrolkøbere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum