DTL vælger If som fremtidig forsikringspartner
26.6.2018 07:25:00 CEST | If Forsikring | Pressemeddelelse

DTL, brancheorganisationen Dansk Transport og Logistik med næsten 2.000 vognmænd, skifter fra årsskiftet 2018/19 forsikringspartner og indgår fremtidigt forsikringssamarbejde med If. En ny 6-årig hovedaftale er netop forhandlet på plads og underskrevet af parterne.
If er største aktør på det nordiske forsikringsmarked og har samarbejdet med DTLs søsterorganisation i Norge i mere end 40 år. Erfaringerne har været vigtige for at kunne tilbyde en omfattende aftale for DTLs medlemmer, der samtidig giver dem mulighed for at samle private og erhvervsrelaterede forsikringsaftaler ét sted.
Fra If udtaler Ivar Martinsen, koncerndirektør for Erhverv:
- Vi er virkelig stolte og glade over at blive forsikringspartner for DTL – Danske Vognmænd. Aftalen med DTL træder i kraft 1. januar 2019, men allerede nu har vi et team af specialister inden for rådgivning og skadehåndtering på plads.
DTLs medlemmer vil fra dag ét, når den nye aftale træder i kraft, være omfattet af en særlig rådgivningsgaranti. Den indebærer, at If skal kunne dokumentere, at medlemmet aktivt har fravalgt dækning for den opståede skade – ellers udbetaler If alligevel erstatning for skaden.
Fra den norske søsterorganisation til DTL, udtaler adm. direktør Geir A. Mo, NLF:
- If er en rigtig god samarbejdspartner for NLF. De er innovative både på digitale løsninger og i skadesforebyggende aktiviteter, hvor vi bl.a. har skabt en trafiksikkerhedspris sammen. Derfor er jeg overbevist om, at If er det bedste valg for de danske vognmænd.
-------------------------------------------------------------------------------
Om If
If er totalleverandør inden for forsikringer, og giver dermed DTLs medlemmer mulighed for at samle både private og erhvervsrelaterede forsikringer ét sted. If har samarbejdet med DTLs søsterorganisation i Norge, NLF, i mere end 40 år. Parterne samarbejder om skadeforebyggende indsatser, bl.a. kampagnen ’Venner på vejen’, som giver børn forståelse for lastbiler, samt en fælles norsk trafiksikkerhedspris.
If er Nordens største skadeforsikringsselskab. 6.800 medarbejdere, heraf ca. 600 i Danmark, sørger for at hjælpe ca. 3,6 millioner kunder i Norden og Baltikum, hvis noget skulle ske. If er ejet af den finske finanskoncern Sampo.
Om DTL
DTL, Dansk Transport og Logistik, er den landsdækkende brancheorganisation for det danske transporterhverv på vej og bane. DTL-Danske Vognmænd har 2.000 medlemmer, som råder over 9.700 vare- og lastbiler og 59 lokomotiver. DTL-Danske Vognmænd er også arbejdsgiverforening for den danske transportbranche.
Nøgleord
Kontakter
Birgitte RingbækInformationschef
Tlf:3687 4183 / 6120 5009birgitte.ringbaek@if.dkBilleder
Information om If Forsikring
If er Nordens største skadeforsikringsselskab og forsikrer det, der er værdifuldt i livet: Mennesker, dyr, boliger, biler og dine ting. If sørger også for at virksomheder får forsikret deres værdier og aktiviteter, så de kan fungere som normalt, selvom de skulle få en skade. Takket være 6.800 dygtige medarbejdere, heraf ca. 600 i Danmark, kan 3,6 millioner kunder i Norden og Baltikum føle sig trygge ved, at de vil få den hjælp de har brug for, hvis noget skulle ske. If er medlem af Garantifonden for skadeforsikringsselskaber, og ejet af den finske finanskoncern Sampo.
Følg pressemeddelelser fra If Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra If Forsikring
Vildt sommervejr ramte boligejerne: Nu truer kraftige regnskyl7.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
De typiske skybrudsskader, som Ifs kunder blandt andet bliver ramt af, er vand i kælderen, vandskader gennem utæt tag samt kloakvand op gennem toiletter, lyder det fra If.
If advarer mod ukrudtsbrændere: Meget høj risiko flere steder i landet30.5.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Selv små gnister kan udvikle sig til milliondyre brande i det tørre vejr, som præger større områder af Sjælland, Fyn og Jylland. Derfor opfordrer If danskerne til at droppe ukrudtsbrænderen.
"Problematisk": 4 ud af 10 unge kvinder føler sig uden for eller mindre værd på grund af sociale medier24.5.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Sociale medier påvirker følelsen af at høre til – især blandt unge kvinder, viser ny undersøgelse fra If, Nordens største forsikringsselskab.
If skyder ny pris i gang: Én million på højkant til at bekæmpe ensomhed21.5.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
If har nu udpeget jurymedlemmerne til Help a lot Award, som skal bidrage til at bekæmpe ensomhed. Juryen består af profiler fra erhvervsliv, organisationer og forskningsverden.
Ny rapport: Hver tredje ung dansker føler sig ensom ofte eller af og til12.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ensomhed og social eksklusion rammer især unge i Danmark og påvirker deres mentale helbred, viser ny, omfattende rapport fra If, Nordens største forsikringsselskab.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

