Derfor bliver der købt flexboliger
Flere og flere vælger at købe en flexbolig. I Vordingborg, Guldborgsund og Lolland kommuner er der solgt knap 900 flexboliger, siden flexbolig-ordningen blev indført i 2013.
For at være med til at gøre livet som flexboligejer endnu bedre, og for at få endnu flere til at se fordelene ved at have en flexbolig, har de tre kommuner lavet en spørgeskemaundersøgelse og sendt ud til flexboligejere i de tre kommuner.
Undersøgelsen viser, at flexboliger i høj grad bliver købt med henblik på at gøre dem til fremtidige boliger. Det kan f.eks. være, når børnene er flyttet hjemmefra, eller når pensionen indtræder. Indtil da bliver flexboligerne flittigt brugt som sommerhuse eller fritidshuse.
Resultaterne viser også, at den unikke natur, det venlige lokalmiljø samt roen og muligheden for at komme helt ned i gear, spiller en vigtig rolle, når det kommer til køb af flexbolig.
Det er ikke nødvendigvis folk, der i forvejen har familie og venner i områderne, der anskaffer sig en flexbolig. Faktisk viser undersøgelsen, at hele 60 % ingen tilknytning har til områderne før køb af flexbolig. Samtidig har 42 % af deltagerne i undersøgelsen folkeregisteradresse i København og omegn. Københavnerne er vilde med at have en bolig i byen og et hus på landet. Med en flexbolig får de adgang til mere natur og mere ro end i storbyen. Samtidig kan det også være en god mulighed for at opleve livet på landet, og hvis man falder godt til, kan man flytte permanent ind.
”Her i Lolland Kommune er vi glade for at se resultaterne fra undersøgelsen. Det viser jo, at folk har fået øjnene op for de skønne ting, områderne tilbyder. Derudover er det fantastisk at se, at der er mange, der køber en flexbolig med henblik på at flytte permanent ind,” siger Birgitte Rønnow, sektorchef for Strategi- og Direktionssekretariatet i Lolland Kommune.
Flexbolig-ordningen er ikke kun en fordel for dem, der køber en flexbolig. Den er også en gevinst for lokalsamfundet, fortæller Birgitte Rønnow:
”Vi får mere vækst, det skaber liv i landområderne og flexboligejerne passer på de boliger, som er egnet til flexboliger. Og så er ordningen med til, at en stor del af flexboligejerne på sigt vil flytte herned fast.
Flexboliger er også med til at styrke overnatningskapaciteten og dermed turismen, da 11 % af flexboligerne faktisk også udlejes og heraf 33 % mere end 180 dage årligt. Det bidrager jo positivt for den enkelte flexboligejer til at gøre investeringen ganske god, da lejeindtægterne reducerer de faktiske omkostninger – måske endda vender det til et plus.”
Faktaboks
Undersøgelsen blev foretaget i maj måned 2018. Der ses link til undersøgelsen herunder.
Lige knap 900 flexboligejere i Vordingborg, Guldborgsund og Lolland kommuner blev inviteret til at deltage i undersøgelsen, hvoraf 239 deltog.
Hvad er en flexbolig?
En flexbolig er et helårshus uden bopælspligt. En flexbolig kan bruges som sommerhus, fritidshus eller bare et ekstra hjem.
En flexbolig er mellem 45 og 60 % billigere end traditionelle sommerhuse, hvilket gør dem attraktive at købe som alternativ til et sommerhus.
Der skal søges godkendelse hos kommunen til den bolig, der ønskes flexboligtilladelse til.
Til forskel fra traditionelle sommerhuse er der ingen begrænsning på, hvor meget man kan anvende flexboliger. Og man må til hver en tid flytte permanent ind i huset.
Læs mere om flexboliger på www.flexbolig.nu
Nøgleord
Kontakter
Birgitte Rønnow
Sektorchef, Lolland Kommune
T 29 38 83 19
Lasse Fonager Møller
Udviklingskonsulent & Bosætningskoordinator, Guldborgsund Kommune
T 25 18 18 97
Vedhæftede filer
Information om Lolland Kommune
Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Elever som valgte Søllested Skole, da Horslunde Skole lukkede, har fortsat kørsel27.6.2025 10:58:11 CEST | Pressemeddelelse
Klima-, Teknik- og Miljøudvalget har besluttet, at de elever som valgte at starte i Landsbyordningen i Søllested, da skolen i Horslunde lukkede, fortsat kan blive befordret, selvom busrute 774 mellem Horslunde Terminal og Søllested Landsbyordning lukker pr. 29. juni 2025. Ordningen gælder for de elever, som kommer direkte fra den lukkede skole i Horslunde, samt for de elever, der dags dato har ladet sig indskrive i Landsbyordningen i forvisning om, at de kunne køre til skole med bus. Forældrene skal, som hidtil, betale hvad der svarer til buskortet på den tidligere rute. Den særlige aftale om befordring gælder i maksimalt 7 år. Således kan elever, der er indskrevet og starter i 0. klasse efter sommerferien, gøre deres skolegang færdig i Søllested Landsbyordning. Da der er tale om frit skolevalg skal alle eleverne, der benytter ordningen betale et beløb svarende til et almindeligt buskort. Tine Vinther Clausen, der er formand for Klima-, Teknik- og Miljøudvalget, fortæller: "I forbindel
Ny unik partnerskabsmodel vil støtte borgere med svær overvægt og skabe øget trivsel og sundhed gennem social effektinvestering27.6.2025 09:42:53 CEST | Pressemeddelelse
Et unikt offentlig-privat samarbejde med base på Lolland vil skabe bedre livskvalitet og sundere fremtidsudsigter for borgere med svær overvægt i Region Sjælland. Projektet "Et Liv i Balance" er netop søsat og skal vise vejen for fremtidens sundhedsvæsen gennem en ny samarbejdsmodel.
Alle borgmestre i øst står sammen: Byg flåde i Rødbyhavn – Østdanmark har det, der skal til17.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tjek potentialet i øst. Sådan lyder en fælles opfordring til Regeringen fra samtlige borgmestre på Sjælland og Lolland-Falster, der ønsker at bringe Rødbyhavn i spil som nyt nationalt kraftcenter for Forsvarets flådebyggeri.
Høj kvalitet i kommunens dagtilbud: Børne- og Skoleudvalget sikrer bedre rammebetingelser5.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny tildelingsmodel, ny støttestruktur, ekstra midler og gæstehuse til de mindste. Det er nogle af de tiltag, der skal være med til at skabe en høj faglig kvalitet i kommunens dagtilbud i de kommende år.
Rikke Jensen stopper som direktør i Lolland Kommune2.6.2025 14:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter otte år som direktør i Lolland Kommune er det blevet tid til at prøve noget nyt. Sådan kan regnebrættet gøres op for Rikke Jensen, der har valgt at sige sit job op med udgangen af juni måned. Det betyder i første omgang en omrokering af direktionens ansvarsområder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum