Dyrenes Beskyttelse: Endeligt forslag om falkejagt er i strid med dyreværnsloven

Harer, vildkaniner, ænder, krager, råger, husskader, måger, ænder, hønsefugle, gæs, vadefugle, duer og blishøns. Disse dyr bliver det måske muligt for falkonerer at jage ifølge et nyt udkast til bekendtgørelse om jagt og regulering med brug af rovfugle.
Men Dyrenes Beskyttelse er langt fra tilfredse med det nye udkast. Organisationen er fortørnet over, at man i bekendtgørelsen sniger muligheden ind for at bruge falke til jagt på harer, kaniner, gæs og ænder.
”Det var ikke formålet med revision af jagtloven, hvor man til at starte med havde fokus på særligt jagt af mindre dyr som mus og rotter og regulering af måger og råger,” siger Michael Carlsen, biolog i Dyrenes Beskyttelse.
Dyrenes Beskyttelse mener ikke, at det lever op til dyreværnsloven. I dyreværnsloven står der blandt andet, at den, der vil aflive et dyr, skal sikre sig, at dyret aflives så hurtigt og så smertefrit som muligt.
”Selv for en erfaren rovfugl er harer og gæs store og svære dyr at nedlægge. Naturens rovfugle er effektive jægere. Men selv når de jager, får de ikke alt det bytte, de eftersætter. De efterlader mange sårede byttedyr med udsigt til en langsom død på grund af skader, de får ved kontakt med rovfuglen. Det forværres, når den jagende rovfugl er en tam jæger i dårlig form,” siger Michael Carlsen.
Forbud mod falkejagt
I forhold til det udsendte udkast anbefaler Dyrenes Beskyttelse, at jagt og regulering af ænder, gæs, kaniner og harer som minimum udlades af den endelige bekendtgørelse.
Hvis det stod til organisationen, skulle jagt med brug af rovfugle helt forbydes, da det kan udvikle en øget efterspørgsel efter hold af fugle i fangeskab, som vil skabe problemer med dyrevelfærden.
”Hold af rovfugle kræver meget store forhold, hvis det i tilstrækkelig grad skal tilgodese fuglenes naturlige adfærd. Det er ikke nok at lufte fuglene i ny og næ. Kun de færreste rovfugleholdere tilbyder fuglene ordentlige forhold i fangenskab,” siger Michael Carlsen.
Nøgleord
Kontakter
Michael CarlsenProjektleder biologi/fauna
Tlf:33287014mc@dyrenesbeskyttelse.dkMedievagten
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Billeder
Information om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Forfærdelig udvikling skal stoppes: Lange grisetransporter sætter igen rekord8.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aldrig før har danske landmænd sendt så mange grise på lange dyretransporter. I 2024 blev flere end 13 millioner grise sendt ned igennem Europa på ture af mere end otte timers varighed. Udviklingen er en dyrevelfærdskatastrofe, og de lange transporter skal forbydes, lyder det fra Dyrenes Beskyttelse.
Dyrenes Beskyttelse til ministeren: Hjælp os med at stoppe kattekaos2.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark har langt om længe fået et samlet katteregister, der skal gøre det nemmere at beskytte og finde savnede dyr. Men der er akut behov for obligatorisk mærkning og registrering af ejerkatte, hvis de massive problemer med dumpede, forvildede og misrøgtede katte skal løses.
Uerfarne rålam i trafikken: Maj byder på mange påkørsler25.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I slutningen af foråret begynder sidste års rålam at færdes rundt alene i søgen efter deres eget område at slå sig ned i. De er uerfarne og har derfor heller ikke helt styr på farerne i trafikken. Det medfører, at maj er en af de måneder med flest hjortepåkørsler.
Tre konkrete tiltag: Sådan sameksisterer vi med ulven23.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Paintballkugler, vogterhunde og en langt større anvendelse af ulvesikkert hegn skal være med til at sikre sameksistensen med ulve, lyder opfordringen fra Dyrenes Beskyttelse.
Kattekillinger i nød: Dyrenes Beskyttelse mangler plejefamilier til udsatte killinger16.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Udsigten til en sæson med tusindvis af efterladte og indleverede kattekillinger får Dyrenes Beskyttelse til at efterlyse plejefamilier, der kan være med til at sikre killingernes overlevelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum