
Fem sydjyske kommuner er blandt de mest erhvervsvenlige
Med placeringer fra nummer tre til nummer 20 for de fem bedste sydjyske kommuner og ni ud af 12 sydjyske kommuner er i den bedste halvdel, har Sydjyllands virksomheder generelt gode vilkår.
- Der er nogle mindre udsving på listen, men jeg kan med glæde konstatere, at kommunerne i Sydjylland prioriter at skabe gode rammer for virksomhederne, og at de yder en god service, siger formand for Dansk Byggeri Sydjylland Michael Mathiesen.
- Det glæder mig, for der er ingen tvivl om, at kommuner og virksomheder har en fælles interesse i, at de lokale virksomheder er konkurrencedygtige. Det er forudsætningen for vækst og arbejdspladser, som er grundlaget for, at kommunerne får råd til bedre skoler, plejecentre, veje og anden velfærd, der kommer alle borgere til gode.
Billund stadig i top
Selv om Billund i år er gået fra en førsteplads til en tredjeplads, så er kommunen stadig meget erhvervsvenlig på stort set alle områder. I undersøgelsen bliver kommunerne bedømt inden for syv overordnede temaer. Billund er Danmarks mest attraktive, når det gælder skatter og afgifter.
- Det er vigtigt for virksomhederne, at de ikke bliver urimeligt beskattet. Konkurrencedygtige skatter og afgifter er med til at holde omkostningerne nede hos virksomhederne, og det er også med til at gøre kommunen attraktiv og trække nye virksomheder og arbejdspladser til en kommune, siger Michael Mathiesen.
Haderslev er nummer seks af alle landets kommuner til at behandle byggesager. Billund er nummer fem, når der gælder udbudspolitik. Og Varde er nummer fire inden for arbejdsmarked og uddannelse.
- Det er også positivt, at Dansk Byggeri Sydjylland har partnerskabsaftale med ni af kommunerne. Det betyder, at vi har et godt samarbejde om at sikre den fremtidige arbejdskraft, siger Michael Mathiesen.
Sådan er Sydjylland placeret på ranglisten
Kommuner |
2017 |
2018 |
Ændring |
Sydjylland |
|
|
|
Billund |
1 |
3 |
-2 |
Aabenraa |
9 |
9 |
0 |
Tønder |
15 |
13 |
2 |
Vejen |
2 |
14 |
-12 |
Vejle |
13 |
20 |
-7 |
Varde |
30 |
25 |
5 |
Haderslev |
41 |
37 |
4 |
Kolding |
31 |
38 |
-7 |
Esbjerg |
34 |
43 |
-9 |
Sønderborg |
50 |
55 |
-5 |
Fredericia |
54 |
57 |
-3 |
Fanø |
94 |
73 |
21 |
Fakta om kommuneanalysen
Dansk Byggeri har i syv år taget temperaturen på de danske kommuners erhvervsforhold og udarbejdet en rangliste over erhvervsvenlighed.
Analysen er baseret på 30 forskellige parametre fordelt på syv overordnede temaer, der alle viser, hvor erhvervsvenlige, de enkelte kommuner er. Temaerne er: byggesagsbehandling, skatter og afgifter, udlicitering af driftsopgaver, erhvervsaffald, udbudspolitik, arbejdsmarked og uddannelse samt kommunale kendetegn som for eksempel kommunale investeringer og antallet af byggetilladelser.
Kontakter
Formand for Dansk Byggeri Sydjylland Michael Mathiesen, telefon 22 49 65 60, mm@mmsvarde.dk
Regionskonsulent for Dansk Byggeri Sydjylland Peter H. Wagner, telefon 25 66 63 09, phw@danskbyggeri.dk
Kommunikationskonsulent i Dansk Byggeri Karin Skolnik, telefon 23 25 84 69, kas@danskbyggeri.dk
Vedhæftede filer
Links
Information om DI - Dansk Byggeri
H.C. Andersens Boulevard 18
1553 København V
3377 3377https://www.danskindustri.dk/brancher/di-byggeri/
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri
426 fotos dystede om at vise unikt snedkerhåndværk15.7.2021 04:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En fotokonkurrence i Snedkersektionen i DI Dansk Byggeri viser, at danskerne er vilde med snedkerhåndværk. Mere end 400 fotos dystede i konkurrencen #snedkermade på Instagram, og kvaliteten af både snedkerarbejdet og fotos var utrolig høj.
NAVNERETTELSE: Flere praktikpladser til bygge- og anlægslærlinge i Midt- og Vestjylland13.7.2021 09:59:33 CEST | Pressemeddelelse
Flere lærlinge inden for bygge- og anlægsbranchen har det seneste år fået en praktikplads i en virksomhed. Det viser den seneste opgørelse over praktikpladstal fra Børne- og Undervisningsministeriet.
Rettelse: Flere praktikpladser til bygge- og anlægslærlinge i Midt- og Vestjylland13.7.2021 04:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere lærlinge inden for bygge- og anlægsbranchen har det seneste år fået en praktikplads i en virksomhed. Det viser den seneste opgørelse over praktikpladstal fra Børne- og Undervisningsministeriet.
I Østjylland uddanner flere virksomheder lærlinge inden for bygge- og anlægsbranchen13.7.2021 04:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere lærlinge inden for bygge- og anlægsbranchen har det seneste år fået en praktikplads i en virksomhed. Det viser den seneste opgørelse over praktikpladstal fra Børne- og Undervisningsministeriet.
Flere praktikpladser til bygge- og anlægslærlinge på Sjælland og Lolland-Falster13.7.2021 04:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere lærlinge inden for bygge- og anlægsbranchen har det seneste år fået en praktikplads i en virksomhed. Det viser den seneste opgørelse over praktikpladstal fra Børne- og Undervisningsministeriet.