Lokal optiker inviterer: Prøv en øjensygdom
14.6.2018 15:22:37 CEST | Louis Nielsen | Pressemeddelelse

Dansk Blindesamfund og Louis Nielsen-butikkerne i København skruer nu ekstra meget op for deres fokus på øjensundheden. I juni inviteres hele byen nemlig til gratis synstest i butikkerne, og det markeres desuden den 21. juni, hvor alle interesserede kan lægge vejen forbi til masser af nyttig viden og information om øjensundhed og samtidig få syn for sagen og se, hvordan hverdagen ville se ud med en øjensygdom.
”Vi taler meget om øjensundhed og øjensygdomme til dagligt, da det jo er et stærkt fokus i Louis Nielsen. Men for mange mennesker kan det godt være svært at forestille sig, hvad det vil sige at skulle leve med en øjensygdom og hvor meget, det ofte vil påvirke ens livskvalitet. Derfor har vi fået udviklet en virtual reality-løsning til samtlige butikker, der kan vise, hvorfor det er vigtigt at få undersøgt sine øjne regelmæssigt,” fortæller Maria Sondrup, der er chefoptiker og partner i to af de i alt otte københavnske Louis Nielsen-butikker.
Ikke en skræmmekampagne – tværtimod
At Louis Nielsen står klar til at vise alle lokale borgere, hvordan en hverdag med nogle af de mest almindelige øjensygdomme kan se ud, skal ikke forstås som en skræmmekampagne – faktisk det modsatte, forklarer Maria Sondrup;
”Selvom det kan virke temmelig skræmmende at se igennem virtual reality-brillerne, hvordan livet med en øjensygdom kan se ud, er der en vigtig, positiv pointe i, at det er nemt selv at gøre en forebyggende indsats for sit syn ved blot at få sine øjnes sundhed tjekket hos øjenlægen eller hos en optiker mindst en gang hvert andet år.”
Kunderne kan hjælpe med at støtte forskningen
Selvom synstesten med sundhedstjek altså er ganske gratis, går der stadig penge videre til et vigtigt formål: For hver synstest, der bliver foretaget i juni måned, sender alle butikkerne nemlig 20 kr. ubeskåret videre til øjenforskning, og på den måde kan københavnerne altså være med til at sikre, at der kommer så mange penge som muligt videre til den forskning, der er hele grundlaget for det vigtige arbejde med øjensundhed.
Pengene uddeles af Dansk Blindesamfund, der står bag den 32 år gamle Øjenfonden, som sidste år delte midler ud til forskning i bl.a. den mest almindelige øjensygdom i Danmark, AMD (alderspletter på nethinden), samt i genetiske forandringer, der fører til kræft i øjet.
Du finder Louis Nielsen på Købmagergade, Fisketorvet, Østerbrogade, Amagerbrogade, Valby Langgade, Falkonér Allé (Frederiksberg), Frederikssundsvej (Brønshøj) og i Frihedens Butikscenter (Hvidovre).
Mindst 50% af alle synstab i Danmark kunne undgås, hvis danskerne bl.a. kom lidt oftere og mere jævnligt afsted til øjenundersøgelse hos optiker eller øjenlæge. Derfor opfordrer Louis Nielsen og Dansk Blindesamfund nu alle danskere at få tjekket deres syn – ganske gratis i hele juni måned. Læs mere om kampagnen Fremtidens Øjensundhed her: https://www.louisnielsen.dk/syn-og-helbred/ojensundhed
Billeder
Information om Louis Nielsen
Følg pressemeddelelser fra Louis Nielsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Louis Nielsen
Den snigende øjensygdom: Danskerne tror fejlagtigt, man selv mærker tidlige tegn på grøn stær9.3.2026 12:12:00 CET | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse viser, at 89 procent af danskerne mangler afgørende viden om øjensygdommen grøn stær, der kan skade synet. Den 9. marts starter den internationale Glaucoma Week, som på dansk kaldes Grøn Stær-ugen. Den skal sætte fokus på det, der er vigtigt at vide for at opdage sygdommen i tide.
Louis Nielsen vil sikre skarpt syn og større respekt for alle fodbolddommere5.3.2026 08:34:30 CET | Pressemeddelelse
Ny aftale betyder landsdækkende støtte til danske fodbolddommere fra bredden til eliten
Fra i dag kan du købe fyrværkeri, men mange glemmer beskyttelsesbrillerne. Optikere over hele landet deler dem gratis ud15.12.2025 08:12:00 CET | Pressemeddelelse
I samarbejde med Øjenforeningen og Dansk Blindesamfund deler Louis Nielsens butikker flere end 15.000 gratis beskyttelsesbriller ud for at passe på danskernes syn og forebygge øjenskader nytårsaften.
Louis Nielsen har lanceret brillekollektion med LykkeLiga - udvalgt af LykkeLigas stjerner selv3.12.2025 11:39:33 CET | Pressemeddelelse
Louis Nielsen har lanceret en ny brillekollektion sammen med LykkeLiga. Kollektionen "Selected by LykkeLiga" er sammensat af LykkeLigas spillere. Sammen ønsker LykkeLiga og Louis Nielsen at sætte fokus på vigtigheden af et godt syn
Belønnet for sin hjælpsomhed: Maria fik personlig halskæde som tak20.11.2025 10:19:55 CET | Pressemeddelelse
Optikerassistent Maria Jensen fra Louis Nielsen Ringsted fyldte 30 år den 14. november, men fik årets bedste gave allerede i september: En håndlavet halskæde designet specielt til hende af en taknemmelig kunde. Den personlige gestus er blevet et symbol på alt det, Maria Jensen elsker ved sit arbejde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


