
Det er godt at være håndværker i Haderslev Kommune
Repræsentanter fra Dansk Byggeri Sydjylland samt Haderslev Kommune har netop været samlet til dialog- og opfølgningsmøde. I år fik borgmesteren overrakt en værktøjskasse med forskellige tilbud fra Dansk Byggeri. Tilbuddene kan medvirke til at løse nogle af de udfordringer, som både branchen og kommunen står overfor.
- Vi præsenterede forskellige redskaber, blandt andet Dansk Byggeris nye rekrutteringsstrategi og virksomhedsbank. I vores virksomhedsbank tilbyder flere bygge- og anlægsvirksomheder sig i forhold til en tættere kontakt mellem folkeskolerne og vores branche, siger formand for Dansk Byggeri Sydjylland Michael Mathiesen.
Han deltog i mødet på Haderslev Rådhus sammen med Bo Beck Jørgensen, som er den lokale repræsentant i Dansk Byggeri.
Hævet grænse for arbejdsgarantier
- Lokalt kvitterede vi også for et godt samarbejde mellem Haderslev Kommune og bygge- og anlægsbranchen. Vi er blandt andet kommet igennem med en grænse for arbejdsgarantier på én million kroner. Det er vigtigt, for så kan også mindre virksomheder byde på en opgave. Jeg synes også, at vi har haft en god dialog i løbet af året om emner af betydning for branchen, siger Bo Beck Jørgensen.
På mødet drøftedes emner som genbrugspladser, byggesagsbehandling og udbudspolitik. Det er glædeligt, at kommunen har fjernet gebyret på byggesagsbehandlingen, siger Michael Mathiesen. Han anbefalede borgmester HP Geil at anvende AB18 uden fravigelser.
Borgmesteren tilkendegav, at forslaget lød fornuftigt, og det vil kommunen arbejde videre på.
Stort bygge- og anlægsbudget
På mødet informerede borgmesteren om de kommende kommunale bygge- og anlægsprojekter i kommunen. Kommunen har et stort bygge- og anlægsbudget, og der er glædeligvis gang i mange aktiviteter i Haderslev Kommune.
- Fra kommunens side prioriterer vi den tætte kontakt med virksomhederne højt. Det sker blandt andet ved at holde et dialogmøde som dette, men også i den jævnlige kontakt mellem kommunen og virksomhederne. Det vil vi fortsætte med i de kommende år, siger borgmester HP Geil.
Haderslev Kommune har allerede en målrettet indsats for at fremme interessen for håndværksfagene blandt kommunens unge. Det sker gennem en samarbejdsaftale med Dansk Byggeri om elevuddannelse i håndværksvirksomhederne, samt ikke mindst en ihærdig indsats i folkeskolen.
- Samarbejdet med erhvervslivet er nøglen til flere unge i byggeri og håndværk, udtaler HP Geil.
Begge parter ser frem til at fortsætte og udbygge de gode relationer mellem kommunen, de lokale bygge- og anlægsvirksomheder og Dansk Byggeri.
Kontakter
Borgmester i Haderslev Kommune Hans Peter Geil, mobil 21 69 64 71
Formand for Dansk Byggeri Sydjylland Michael Mathiesen mobil 22 49 65 60
Bestyrelsesmedlem i Dansk Byggeri Bo Beck Jørgensen, mobil 28 11 38 61
Information om DI - Dansk Byggeri
H.C. Andersens Boulevard 18
1553 København V
3377 3377https://www.danskindustri.dk/brancher/di-byggeri/
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri
426 fotos dystede om at vise unikt snedkerhåndværk15.7.2021 04:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En fotokonkurrence i Snedkersektionen i DI Dansk Byggeri viser, at danskerne er vilde med snedkerhåndværk. Mere end 400 fotos dystede i konkurrencen #snedkermade på Instagram, og kvaliteten af både snedkerarbejdet og fotos var utrolig høj.
NAVNERETTELSE: Flere praktikpladser til bygge- og anlægslærlinge i Midt- og Vestjylland13.7.2021 09:59:33 CEST | Pressemeddelelse
Flere lærlinge inden for bygge- og anlægsbranchen har det seneste år fået en praktikplads i en virksomhed. Det viser den seneste opgørelse over praktikpladstal fra Børne- og Undervisningsministeriet.
Rettelse: Flere praktikpladser til bygge- og anlægslærlinge i Midt- og Vestjylland13.7.2021 04:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere lærlinge inden for bygge- og anlægsbranchen har det seneste år fået en praktikplads i en virksomhed. Det viser den seneste opgørelse over praktikpladstal fra Børne- og Undervisningsministeriet.
I Østjylland uddanner flere virksomheder lærlinge inden for bygge- og anlægsbranchen13.7.2021 04:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere lærlinge inden for bygge- og anlægsbranchen har det seneste år fået en praktikplads i en virksomhed. Det viser den seneste opgørelse over praktikpladstal fra Børne- og Undervisningsministeriet.
Flere praktikpladser til bygge- og anlægslærlinge på Sjælland og Lolland-Falster13.7.2021 04:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere lærlinge inden for bygge- og anlægsbranchen har det seneste år fået en praktikplads i en virksomhed. Det viser den seneste opgørelse over praktikpladstal fra Børne- og Undervisningsministeriet.