Boligadvokaten kan forhandle husprisen ned

Der er mange penge at hente, hvis man allierer sig med en Dansk BOLIGadvokat.
Da Katharina Kopranen og Kasper Pihl Hansen købte hus i Sorø for fem år siden, gjorde de dét som er typisk for førstegangskøbere; de valgte at spørge deres familie til råds.
”Da vi købte huset var der en masse spørgsmål, som vi ikke fik svar på. Vi undervurderede, hvad det vil sige at købe hus og alt den jura, der følger med,” siger Katharina Kopranen.
Da et hus i nabolaget kommer til salg, er familien, der nu er blevet udvidet med lille Klara, ikke i tvivl om at de har fundet drømmehuset, og belært af tidligere erfaringer går de til en boligadvokat.
Familien skulle både sælge det hus, de boede i og købe det nye.
”Vi gik til en BOLIGadvokat for at få overblikket og fordi vi ville være sikre på, at få en rådgiver som er 100 procent vores mand,” siger Katharina Kopranen.
Det viste sig at være en rigtig god idé. Advokat Niels Erlandsen, medlem af Danske BOLIGadvokater, undersøgte udbudte og solgte boliger i nabolaget og vurderede, at ejendommens udbudspris var alt for høj. BOLIGadvokaten forhandlede sig frem til et prisnedslag på knap 500.000 kr.
”Det er vi selvfølgelig utroligt glade for. Det var vores advokat Niels Erlandsen, som forhandlede prisen og han havde nogle gode argumenter for at få prisen ned. Dét kunne vi ikke selv have gjort,” siger Katharina Kopranen.
”Vores BOLIGadvokat sørgede også for, at alle detaljer i handlen kom på plads, blandt andet sørgede han for at vi fik lang overtagelse på sælgers regning og at sælger skulle grave en gammel olietank op,” fortsætter hun.
Niels Erlandsen fortæller, at huskøbere der forelsker sig i et hus, ser alt det positive, fordi de så gerne vil have ejendommen:
”Som rådgiver stiller jeg alle de kritiske spørgsmål, fremskaffer dokumentation og hjælper med at få et mere fuldent billedet af ejendommen,” siger Niels Erlandsen og råder huskøberne til at vente med at underskrive indtil boligadvokaten har vurderet prisen for ejendommen, og kun underskrive en købsaftale med advokatforbehold.
Den gamle bolig skulle sælges
Advokat Niels Erlandsen rådgav også familien, da det gamle hus i Sorø skulle sælges. I formidlingsaftalen med ejendomsmægleren blev det sikret, at de aftalemæssige vilkår, herunder tilvalgsydelser og ejendomsmæglerens honorer var i orden.
”Det er vigtigt, at formidlingsaftalen som ejendomsmægler lægger frem, bliver gennemgået af en BOLIGadvokat, da den regulerer aftalevilkårene mellem sælger og mægler. Ejendomsmæglerne tager sig godt betalt for at berigtige handlen på sælgers vegne, og her er en del at spare, hvis man lader købers rådgiver/advokat berigtige handlen. Det vil sige stå for arbejdet med tinglysning af skøde og udarbejdelse af refusionsopgørelsen,” siger advokat Niels Erlandsen og fortsætter:
”Ofte er det også en god idé at aftale, at honoraret til ejendomsmægler er gradueret i forhold til den pris ejendommen ender med at blive solgt til, særlig hvis sælger må give rabat på prisen for ejendommen.”
Du kan vælge at lade BOLIGadvokaten hjælpe med alle led i bolighandlen – det er dog ikke alle BOLIGadvokater som påtager sig selve salgsarbejdet.
Begynd eventuelt med et uforpligtende gratis formøde – telefonisk eller personligt – og hør nærmere om sælgerrådgivning.
Nøgleord
Kontakter
Niels ErlandsenAdvokat
Møderet for landsret
Billeder

Information om Danske BOLIGadvokater
Danske BOLIGadvokater er en sammenslutning af advokater med speciale i boligrådgivning. De har som de eneste fået branchens blå stempel som BOLIGadvokater, fordi de udelukkende arbejder efter de etiske regler for køb og salg af fast ejendom, der er aftalt mellem Advokatsamfundet og Forbrugerrådet.
Det betyder bl.a., at en dansk BOLIGadvokat yder uafhængig rådgivning og ikke må repræsentere sælger og køber i samme handel. Og det betyder også, at Danske BOLIGadvokater ikke har alliancer med andre aktører i branchen som fx banker, realkreditinstitutter, forsikringsselskaber m.v. Alle medlemmerne af Danske BOLIGadvokater har et certifikat i bolighandel.
Danske BOLIGadvokater er repræsenteret i følgegrupperne for hhv. huseftersyn og tinglysning.
Foreningen blev stiftet i år 2000 og har i dag godt 100 medlemmer fordelt over hele landet.
Følg pressemeddelelser fra Danske BOLIGadvokater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske BOLIGadvokater
De vigtigste råd inden du får nøglerne til dit splinternye hjem20.8.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske BOLIGadvokater har udgivet en håndbog, der guider dig gennem hele processen med at købe en projektbolig. Her er de vigtigste råd til, når du (næsten) står med nøglerne til dit nye hjem.
Mens du venter på, at dit nye hjem bliver bygget færdigt6.8.2024 09:15:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny bolig i et projektbyggeri, er en bolig, der endnu ikke findes, og hvor du derfor ikke kan sammenholde salgsopstillingen med virkeligheden. Derfor er der al mulig grund til at følge byggeprocessen tæt. Danske BOLIGadvokater har udgivet en håndbog, der guider dig gennem ventetiden.
Nyt netværk for unge boligadvokater23.7.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et netværk af yngre boligadvokater skal sikre, at der også i fremtiden – og i flere dele af Danmark – vil være advokater, der kan hjælpe boligkøbere igennem de mange juridiske faldgruber. Netværket er lanceret af Danske BOLIGadvokater.
Boligejere i chok efter opkrævning af ejendomsskat9.7.2024 09:16:29 CEST | Pressemeddelelse
Telefonerne kimer hos landets boligadvokater med spørgsmål som: ”Hvad skal jeg gøre? Jeg har fået en gigantisk opkrævning og kan ikke forstå, at jeg skal betale så meget i ejendomsskat”. Det er efterregulering af ejendomsskat fra 2021, 2022 og 2023, der bringer boligejerne i chok.
Vær vågen inden du sætter underskriften på projektboligen3.7.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når du køber en ny bolig, der er en del af et projektbyggeri, rejser det nogle helt andre spørgsmål, end hvis du var på udkig efter en bolig, der allerede er bygget. Danske BOLIGadvokater har netop udgivet en håndbog, der guider dig gennem hele processen. For hvad kan du egentlig selv gøre for at få succes med købet?
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum