Danmarks dygtigste er fra Grindsted Landbrugsskole
Henrik Henneberg fra Grindsted Landbrugsskole har modtaget førstepræmien og 15.000 kroner for sin hovedopgave på Virksomhedslederuddannelsen, da Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab onsdag kårede årets bedste afgangsopgave. Han var i konkurrence med virksomhedslederstuderende fra hele Danmark.
Henrik Henneberg havde i sin opgave arbejdet med overtagelse og udvidelse af en kvægbedrift, og her faldt man overvejelserne omkring fokus på værdierne spændende. Henrik Henneberg har sat fokus på, at der skal være udfordringer, velfærd og rentabilitet og samtidig være plads til familien. Og dertil kommer en god forståelse for, at han skal leve i symbiose med det omgivende samfund.
Denne forståelse for værdier, og forståelsen for det omgivende samfund, og hans evne til at få det indarbejdet i projektet, faldt i så god jord hos dommerkomiteen at det sammen med resten af opgavebesvarelsen gav en førsteplads.
Landmænd skal brande sig
”Jeg er af den opfattelse, at man som landmand skal brande sig selv, præcis som alle andre firmaer. Vi lever i en tid, hvor banker og kreditforeninger er meget forsigtige, derfor er man som landmand nødt til at gøre opmærksom på sig selv og et af elementerne er at være synlig. Jeg er utrolig glad for prisen, og pengene er røget direkte ind på min opsparing,” fortæller Henrik Henneberg, som er i fuld gang med at spare op til en kvæggård. For øjeblikket arbejder han som driftsleder på den kvæggård ved Esbjerg, som dannede udgangspunkt for hovedopgaven, for at samle erfaring inden han formentlig skal fortsætte sin uddannelse til agrarøkonom.
Til overrækkelsen hos DLG på Fyn skulle Henrik Henneberg præsentere sin opgave for forsamlingen, og trods søvnløse nætter op til, var det en tilfreds lærer som kunne følge fremlæggelsen.
”Som underviser er man stolt, når ens elever på denne måde udmærker sig, og kan vinde så attraktiv en pris. Det giver skolen et skulderklap i forhold til, at vi på den måde kan se resultaterne af vores arbejde med at skabe en god lederuddannelse for vores elever på Grindsted Landbrugsskole,” udtaler Peder Karstoft, økonomilærer på Grindsted Landbrugsskole.
Billeder
Information om Grindsted Landbrugsskole
Følg pressemeddelelser fra Grindsted Landbrugsskole
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Grindsted Landbrugsskole
Landbrugselever fra Grindsted Landbrugsskole udfordrer fremtiden12.3.2012 10:32:39 CET | Pressemeddelelse
Behøver landmændene aflive jerseytyrekalvene kort efter fødslen, eller kan de bruges som kødkvæg? Hvordan producerer vi økologiske grise bedst muligt? Og kan vi lave en fåreproduktion, som samtidig afgræsser brammerne? Disse spørgsmål var blot tre ud af mange, som agrarøkonomerne på Grindsted Landbrugsskole behandlede i deres projekt FairTrade.
Grindsted Landbrugsskole bliver godt kørende26.8.2011 12:42:41 CEST | Pressemeddelelse
Fremover vil der være endnu en god grund til at vælge Grindsted Landbrugsskole, da de i denne uge har sat maskinparken op i et højere gear med tre helt nye Deutz-Fahr traktorer
Lederuddannelse kan mindske frafald i landbruget21.6.2011 11:45:58 CEST | Pressemeddelelse
Trods en dårlig skulder er 25-årige Svend Nygaard i fuldt sving som produktionsleder i landbruget. Han er et levende bevis på, at der er spændende jobs i erhvervet selv om, fysikken gør knuder.
God energi til Åbent hus på Grindsted Landbrugsskole26.1.2011 10:02:47 CET | Pressemeddelelse
Når Grindsted Landbrugsskole lørdag den 5. februar åbner dørene for alle interesserede bliver det under overskriften ’God Energi’.