God energi til Åbent hus på Grindsted Landbrugsskole

Del
Når Grindsted Landbrugsskole lørdag den 5. februar åbner dørene for alle interesserede bliver det under overskriften ’God Energi’.

Det er kendt, at landbruget har et kæmpe potentiale i forhold til at udvinde energi fra produktionen. Det faktum har Grindsted Landbrugsskole taget til sig og implementeret det i undervisningen allerede fra dag 1 i landbrugsuddannelsen.

”Der er behov for fuld fokus på hele energidelen. Derfor kommer vores elever allerede på 1. Hovedforløb til at arbejde med forskellige former for energi. Til Åbent Hus vil de præsentere nogle af de ting, som de arbejder med. Men det er ikke kun i teorien, at vi arbejder med energi, hele skolen har netop indledt en decideret energikampagne for at spare ressourcer i form af et lavere forbrug af varme og el. Vi sætter målere op, så der kan laves interne konkurrencer om at mindske spildet af energi, så pengene kan bruges til andre spændende projekter,” fortæller Kurt Østergaard, forstander på Grindsted Landbrugsskole.

Vandturbiner og elcykler på landbrugsskolen
Til Åbent Hus vil skolen summe af aktiviteter og åbne klasseværelser. Eleverne på 1. hovedforløb laver energiprojekt, der handler om, at de skal lave en vandturbine. Det vil sige en maskine som udvikler energi ud fra vandfald. De skal lave hele opsætninger, så de får en fornemmelse for hvordan tingene laves på en simpel måde, og hvordan energien kan udnyttes. Andre elever er i fuld gang med at kreere en elcykel, som også udvikler energi. De skal herefter konkurrere om at udvikle mest energi. I den mere landbrugsrelaterede ende af skalaen, er nogle elever i gang med at bygge et minibiogasanlæg, hvor gylle bruges til at udvinde biogassen. Projektet følges op af en energidag, hvor der sættes fokus på forskellige energiformer, herunder landbrugets muligheder for at være med til dette.

Ny værkstedsbygning er taget i brug
En anden nyhed skolen kan præsentere for de besøgende er den helt nye værkstedsbygning, som bruges i undervisningen og har højnet de praktiske øvelser i værkstedsarbejdet på Grundforløbet og på 1. hovedforløb. Bygningen indeholder et nyt smedeværksted, træværksted og et elevværksted. Der er samtidig to nye klasseværelser, hvor det ene er tilpasset naturfag og fysik/kemi. Der vil hele dagen være mulighed for at se skolen og få rundvisning af skolens elever. Du kan få en snak med studievejleder og lærerne og du kan få lidt mundgodt i skolen spisesal.

Alle interesserede er velkommen til at kigge forbi og se, hvad der foregår på en moderne landbrugsskole, når der afholdes Åbent Hus lørdag d. 5. februar klokken 10.00 – 15.00 på Tronsø Parkvej 40 i Grindsted.

Yderligere informationer kontakt:

Kurt Østergaard, forstander Grindsted Landbrugsskole. Telefon: 73 32 07 22

Billeder

Der bliver god enegrgi på Grindsted Landbrugsskole, når de slår dørene op til Åbent Hus d. 5. februar.
Der bliver god enegrgi på Grindsted Landbrugsskole, når de slår dørene op til Åbent Hus d. 5. februar.
Download

Information om Grindsted Landbrugsskole

Grindsted Landbrugsskole
Grindsted Landbrugsskole
Tronsø Parkvej
7200 Grindsted

75320722http://www.grindls.dk

Følg pressemeddelelser fra Grindsted Landbrugsskole

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Grindsted Landbrugsskole

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye