Så er Nykøbing Fængsel åbent
”Det er en stor fornøjelse at åbne fængslet i dag,” sagde Kriminalforsorgens direktør Thorkilde Fogde, kort før han klippede den røde snor over til Nykøbing Fængsel, som åbner i det gamle psykiatri-hospital Sikringen med plads til 30 indsatte.
Det er ikke lykkedes patienter at undvige fra Sikringen i de seneste 60 år. Og sådan må det gerne fortsætte, hvis det står til direktøren: ”Let’s keep it that,” sagde han.
En stor del af de 40 millioner kroner, som er brugt på at sætte fængslet i stand, er da også brugt på sikkerhed. Blandt andet til dronesikring, overdækning af gåtursarealer og ekstra hegn. Fængslet bliver dermed landets mindste fængsel, men samtidig et af de mest sikre.
De første indsatte rykker ind den 11. juni. Der bliver tale om sædelighedsdømte fra arresthuse i Holbæk og Vejle.
Døgnhus
Bemandningsmæssigt kører fængslet i første omgang som et døgnhus. Det betyder, at der er brug for væsentligt færre medarbejdere end oprindeligt planlagt. På denne måde har Kriminalforsorgen lyttet til den kritik, som blandt andet er kommet fra Fængselsforbundets områdetillidsrepræsentant, Henning Mørck, som i et debatindlæg kritiserede åbningen af fængslet i en tid med store rekrutteringsproblemer.
Lokal rekruttering
Når Nykøbing Fængsel er oppe i fulde omdrejninger, er forventningen, at det også skal fungere som uddannelsesfængsel, hvor fængselsbetjente under uddannelse kan komme i praktik.
Områdedirektør Rasmus Andersen oplyser, at rekrutteringen af nye elever til fængslet kommer til at foregå lokalt. Der samarbejdes med Odsherred Kommune og annonceres i lokale medier.
Af Søren Gregersen
Kontakter
Kim ØsterbyeForbundsformand
Tlf:72559999koe@faengselsforbundet.dkBilleder
Information om Fængselsforbundet
Fængselsforbundet har cirka 3.500 medlemmer og repræsenterer fængselsbetjente, transportbetjente, institutionsmedarbejdere, værkmestre og uniformerede ledere i Kriminalforsorgen i Danmark, Grønland og på Færøerne. Desuden repræsenterer forbundet fiskerikontrollører i Fiskeristyrelsen. Vi er uafhængige af partipolitik og fokuserer alene på at forbedre vores medlemmers arbejdsliv.
Følg pressemeddelelser fra Fængselsforbundet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fængselsforbundet
Hver tredje fængselsbetjent vest for Storebælt er elev15.4.2025 11:14:03 CEST | Nyhed
Eleverne udgør en meget stor andel af bemandingen, især i Jylland og på Fyn. Fordel dem på flere matrikler, lyder opfordringen fra Fængselsforbundet.
Seneste tal for jobbet som fængselsbetjent10.4.2025 11:15:53 CEST | Pressemeddelelse
Fængselsforbundets faktanotat samler tal for de uniformerede medarbejdere i Kriminalforsorgen.
Kriminalforsorgen skifter navn til Danmarks Fængsler8.4.2025 16:06:58 CEST | Pressemeddelelse
Fængselsforbundet bakker op om beslutningen om at ændre Kriminalforsorgens navn til Danmarks Fængsler. Navneskiftet er forhåbentlig et skridt i retning af større gennemsigtighed og tydelighed om det vigtige arbejde, der udføres bag murene.
Administrationen i Kriminalforsorgen vokser markant, mens der stadig bliver færre fængselsbetjente2.4.2025 06:00:00 CEST | Nyhed
Det kræver flere og flere ledere at administrere færre og færre medarbejdere.
Udvidelse af Ringe Fængsel har været ramt af omfattende opstartsproblemer26.3.2025 10:53:25 CET | Nyhed
En for hurtig og rodet opstart har skabt problemer – også for sikkerheden – i den nye belægsbygning med 50 nye pladser i Ringe Fængsel.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum