Så kommer Madfællesskaber til større butikker
Gennem det seneste halvandet år har Coop sammen med lokale butikker i Dagli´Brugsen og den lokale befolkning gennemført ca. 40 madfællesskaber for ca. 4.000 borgere, hvor byen styrker fællesskabet ved at spise sammen.
30. maj rykker Vores Madfællesskab ind i SuperBrugsen. Her er SuperBrugsen Herfølge nemlig for første gang vært for Vores Madfællesskab.
Det er formand for bestyrelsen i SuperBrugsen Herfølge, Steen Nielsen, som er initiativtager. Han har dannet en styregruppe af unge kunder fra byen, som har skabt grundlaget for det, der forhåbentlig kan blive en tilbagevendende begivenhed. Lokale hjælpere er på plads, så der er fra starten stor opbakning.
Vores Madfællesskab foregår i Forsamlingshuset Lillesyd, som filmproducenten Peter Aalbæk Jensen har renoveret til byens forsamlingshus. Der er plads til 80 gæster. Alle billetter er solgt.
”Vores Madfællesskab” er navnet på det initiativ, der havde premiere i begyndelsen af 2017, og siden har spredt sig over hele landet. Formålet er at samle indbyggere i byer over hele Danmark over et godt måltid og styrke det lokale fællesskab.
Det er Dagli´Brugsen og Coop, der står bag, men det er borgerne selv, der driver aktiviteterne.Madfællesskabet bygger på Coops Madmanifest, som bl.a. handler om at give flere gode madoplevelser.
”Jeg tror, vi har ramt tidsånden, hvor flere søger mod fællesskaber, for interessen er meget stor,” siger kædedirektør Jesper K. Andersen, SuperBrugsen, der selv skal med til spisningen i Herfølge.
Det er foreningen Coop Amba, der har betalt for udviklingen af konceptet. Men det er borgerne selv, der skal stå for arrangementerne, hvortil de dog kan købe råvarerne med rabat i deres lokale Coop-butik.
Yderligere information:
Formand Steen Nielsen, SuperBrugsen Herfølge, 20470503
Kædedirektør Jesper K. Andersen, SuperBrugsen, 5159 3605
Redaktionen er velkommen til middagen 30. maj. Kl. 17.30
Det foregår i: Forsamlingshuset Lillesyd Bjergvej 8, 4681 Herfølge
Tilmelding: jens.juul.nielsen@coop.dk
Information om Coop Danmark A/S
Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Coop udskriver valg til ny ungeminister7.5.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter tre år med en stærk stemme for unge i Coop er tiden moden til, at Coops ungeminister, Tobias Simonsen, træder af. Derfor udskriver Coop nu valg til posten som ungeminister, der skal fortsætte indsatsen for at gøre det sjovt, meningsfuldt og udviklende for de over 25.000 ansatte i alderen 13-25 år at arbejde i Coop.
Kvickly Ry lancerer TRYG kassen30.4.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Måske den første af sin slags i Danmark: En kasse med ro og tid til snak åbner i Kvickly Ry
Coop Crew 2.0 - Ny aftale sikrer fortsættelsen af landets største fritidsjobindsats29.4.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Med støtte fra Den A.P. Møllerske Støttefond har Ungdomsskoleforeningen og Coop siden 2019 ledet og drevet landets største fritidsjobindsats, Coop Crew, hvor over 2.000 unge har deltaget, og cirka 55 % af de unge har fået et fritidsjob. Efter planen ophører den økonomiske støtte fra fonden i 2025, men med en ny aftale mellem Ungdomsskoleforeningen og Coop sikrer parterne, med Coop Crew 2.0, fortsættelsen af den landsdækkende fritidsjobindsats.
Coop Tradings direktør fratræder til fordel for international topstilling25.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Administrerende Direktør i Coop Trading, Michael la Cour, har valgt at takke ja til en ny international rolle i en topstilling for IKEA i Sydøstasien. Med udgangen af august 2025 forlader han derfor direktørrollen i det nordiske indkøbsselskab – og efterlader sig et stærkt team, en tydelig retning og en masse nordisk momentum til det videre arbejde for en ny direktør. Coop Tradings direktør takker af efter stor indsats, som har skabt fokus på styrken ved det nordiske fællesskab og på, hvordan de nordiske private brands – Coop, Xtra og Änglamark – leverer stor værdi på både pris og kvalitet. Direktørens farvel markerer en ny fase i Coop Tradings rejse mod at levere private brands i verdensklasse til de nordiske hjem. ”Vi vil gerne takke Michael la Cour for hans markante bidrag til Coop Trading gennem de seneste år. Han har været drivende i at tage det nordiske samarbejde ind i en ny æra med endnu stærkere fokus på at skabe forbrugernes foretrukne produkter i Norden. Ud over at kæmpe for
Coops resultat for 2024: Større fremgang end forventet24.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Coop Danmark leverer et EBIT-resultat før særlige poster på + 162 mio. kr. Det er en fremgang på 879 mio. kr. i forhold til 2023.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum