
Overkørsler i Odense Kommune sikres yderligere
Den landsdækkende screening af de sikrede overkørsler, som en task force under Banedanmarks ledelse har gennemført, er nu færdig, og Banedanmark er i gang med den afsluttende dialog med kommunerne.
Dialogen handler om de overkørsler, hvor der skal sættes ind med yderligere tiltag, der skærper de bløde trafikanters opmærksomhed. Banedanmark har afsluttet sit møde med Odense Kommune, og umiddelbart prioriteres der tiltag i to overkørsler i kommunen.
I overkørslen ved Odensevej etablerer Banedanmark stibomme, imens der er en dialog i gang mellem kommunen og Banedanmark om, hvordan man i overkørslen bedst muligt får afviklet trafikken fra Stationsvej.
I overkørslen i Højby har Odense Kommune fjernet et fortov langs den ene side af vejen, imens Banedanmark etablerer en stibom på modsatte side. Indtil stibommen er sat op, vil der fortsat være permanent klokkeringning, når bommene i overkørslen er nede.
Ud over de nævnte tiltag vil der som led i et allerede vedtaget projekt blive foretaget en forbedring af fortovsmarkeringerne i overkørslen ved Hjallelsegade.
”Det drejer sig om at øge antallet af forhindringer og sikre, at forhindringerne er synlige for at skærpe fodgængernes opmærksomhed i overkørslerne – og det er det, Banedanmark og Odense kommune gør her. Samtidig skal der tages hensyn til, at overkørslerne ikke er ens, så det er ikke nødvendigvis de samme tiltag, der er de rette i alle overkørsler,” siger områdechef i Banedanmark Jørgen Thomsen.
Samtidig med disse tiltag har Odense Kommune i en række overkørsler sørget for at forbedre oversigtsforholdene og skiltningen. Det gælder blandt andet i overkørslerne ved Energivej, ved Lindvedvej og i Højby.
Generelt højt sikkerhedsniveau
I den landsdækkende screening har man i hver enkelt sikret overkørsel set på de forskellige forhindringer, der er i overkørslen, og som skaber opmærksomhed hos særligt de bløde trafikanter. Generelt er der lagt vægt på overkørsler i områder med tæt bymæssig bebyggelse, hvor der samtidig er mange fodgængere, herunder nærheden til blandt andet skoler og andre uddannelsesinstitutioner.
Den landsdækkende screening blev udført i samarbejde med kommunerne og lokalt politi, og den viste, at sikkerhedsniveauet i de sikrede overkørslerne generelt er høj. Der er ikke under screeningen af de 426 sikrede overkørsler fundet overkørsler, der på væsentlige punkter skiller sig ud fra det generelle sikkerhedsniveau i sikrede overkørsler. Ud over kommunerne og det lokale politi er også operatører og lokomotivførerne blevet hørt.
Trafikanternes opmærksomhed
Som led i task forcens arbejde er der også blevet igangsat en undersøgelse af, hvilke tiltag der kan introduceres for at få trafikanterne til at være mere opmærksomme på overkørslerne. Lige nu er Banedanmark i gang med at indhente erfaringer fra udlandet. Dette arbejde afsluttes i 2013.
Yderligere oplysninger via Banedanmarks pressevagt på tlf. 82 34 13 13
Information om Banedanmark
Følg pressemeddelelser fra Banedanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Banedanmark
Jernbanen mellem Farris og Sommersted forventes klar til togtrafik den 19. december4.12.2012 15:24:47 CET | Pressemeddelelse
Der arbejdes på højtryk for at få jernbanen mellem Farris og Sommersted klar til drift efter de massive skader som følge af torsdagens afsporing af et godstog. Banen forventes klar til første morgentog onsdag den 19. december, men årstiden er ikke uden udfordringer.
Omfattende skader på jernbanen mellem Farris og Sommersted1.12.2012 13:23:32 CET | Pressemeddelelse
Havarikommissionen undersøgelser er fortsat i gang efter at et godstog sent torsdag eftermiddag afsporede ved Farris mellem Lunderskov og Vojens. Det står allerede klart, at der er tale om omfattende skader på bl.a. banens sveller.
DSB og Banedanmark klar til vinterens udfordringer13.11.2012 14:00:18 CET | Pressemeddelelse
Vinteren nærmer sig, og DSB og Banedanmark er godt forberedt på de udfordringer, som kulden og sneen kan give for togtrafikken.
Åbning af ny bro over Lågegyde forsinket6.11.2012 12:34:18 CET | Pressemeddelelse
Arbejdet med at udskifte broen, der fører Lågegyde over banen ved Kokkedal Station, er desværre blevet forsinket. Den nye bro er klar til brug primo december 2012.
Forsinkede broelementer skyder åbning af Jernbanebroen til sidst i november1.11.2012 16:01:48 CET | Pressemeddelelse
Arbejdet med at genåbne jernbanebroen over Limfjorden er på vej ind i den afsluttende fase. Alle kræfter er sat ind, og der arbejdes i døgndrift. Det kan desværre nu konstateres, at de sidste fire broelementer er så sent klar til montering, at Banedanmark først kan melde jernbanebroen klar til togtrafik sidst i november.