Er omsorg muligt i socialt arbejde?
Sociale indsatser overfor udsatte børn og deres familier har i de seneste år været genstand for et stigende fokus på omkostningseffektivitet og resultatbaseret styring. Denne udvikling afspejler internationale tendenser, men nationalt og internationalt findes der kun sparsom viden om, hvad det betyder for mulighederne for omsorg i socialt arbejde.
Derfor har lektor Maria Appel Nissen fra Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet, søgt og fået en bevilling på små 2.6 mio. kr. fra Danmarks Frie Forskningsfond til at afdække, om og i så fald hvordan økonomiske styringsmodeller har indflydelse på omsorg i sociale indsatser målrettet udsatte børn og familier.
Et kontroversielt spørgsmål
- Bredt forstået henviser omsorg til mulighederne for at opretholde et vist niveau af velfærd og kvalitet i sociale relationer. I en mere snæver forstand handler det om mulighederne for at være opmærksom på udsatte menneskers særlige behov - og at kunne hjælpe. Spørgsmålet er imidlertid, om omsorg er muligt i socialt arbejde. Med forskningsprojektet ønsker vi at frembringe viden om, hvilke former for omsorg, der udøves i socialt arbejde med udsatte børn og familier, hvor der i dag er øget fokus på omkostningseffektivitet og resultater. Det vil vi dels gøre ved at udforske tre ”klassiske” former for social arbejde med udsatte børn og familier: socialrådgivning som ”case work”, rådgivning og støtte i hjemmet og familiebehandling. Og dels ved at udvikle en praktisk teori om omsorg. Målet er at besvare det kontroversielle spørgsmål: Er omsorg muligt i socialt arbejde? Viden om omsorgens former, betingelser og muligheder i praksis kan være med til at kvalificere styringen og udførelsen af arbejdet med socialt udsatte, fortæller lektor Maria Appel Nissen.
Forskningsprojektet "Does social work care? - exploring relational, emotional and embodied practices i social services for vulnerable children and their families" gennemføres i perioden fra 2018 til 2021.
Kontakt
Lektor Maria Appel Nissen, Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet Tlf. 9940 7292 | Email: mann@socsci.aau.dk
Information om Aalborg Universitet
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Dårlig søvn kan give kroniske smerter – og kvinder bliver ramt hårdere4.8.2025 11:59:18 CEST | Pressemeddelelse
Ny forskning fra Aalborg Universitet afslører, at dårlig søvn kan føre til øget smertefølsomhed i nervesystemet. Kvinder reagerer særligt kraftigt på søvnforstyrrelser, og det kan åbne for en ny vej i behandlingen af kroniske smerter.
Aalborg Universitet tilbyder flere studiepladser på sundhedsområdet28.7.2025 00:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Der kommer fart på sundhedsuddannelserne på Aalborg Universitet, der i år kan tilbyde flere studiepladser på sundhedsområdet. Det skyldes især flere pladser på lægeuddannelsen.
Danske studerende hjælper ESA med at udvikle rumrobot21.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Studerende fra Aalborg Universitet bruger sommerferien på at udvikle og teste robotarm, som de laver i samarbejde med Det Europæiske Rumagentur ESA.
Ny kortlægning: Sådan kan en mobiltelefon stoppe graveskader for milliarder17.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er brug for en detaljeret kortlægning af undergrunden i Danmark. Ingen ved præcist, hvor alle rør, ledninger og kabler ligger i jorden, og graveskader koster samfundet over en milliard kroner om året, for. Det gør et digitalt samfund som det danske sårbart. Men der er en simpel løsning, viser forskning fra Aalborg Universitet.
Forskere: Indfør lydmærkning for boliger14.7.2025 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Støj i boligen kan forringe livskvaliteten væsentligt med mærkbare konsekvenser for sundheden, viser forskning. Derfor foreslår forskere fra Aalborg Universitet at indføre en akustisk mærkningsordning af boliger, som man kender det fra energimærkning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum