Græssende dyr slippes løs i Danmarks Vilde Vesten

Nu er der sæsonstart for naturplejere i en af Danmarks største utæmmede ødemarker. Skallingen er en halvø i Vadehavet mellem Blåvand og Fanø, hvor kreaturer græsser hele sommerhalvåret. Her holder de græsset kort og området åbent og lyst, så de ynglende engfugle kan få øje på eventuelle fjender, og trækfuglene kan finde insekter og andre smådyr at spise.
- Selvom der på Skallingen findes nogle af de største, sammenhængende og mest uforstyrrede marskområder i Vadehavet, er antallet af ynglefugle beskedent, og fuglene ruger meget spredt. Det skyldes blandt andet, at der ofte er oversvømmelser i yngletiden. Her gør de græssende kreaturer et vigtigt stykke arbejde på de steder, hvor engfuglene faktisk kan yngle, siger Ulrik Lorenzen, skovrider i Naturstyrelsen.
Skallingen rummer den største, naturlige saltmarsk i hele Vadehavsområdet inklusive de tyske og hollandske dele. De mest almindelige ynglefugle på Skallingen er strandskader, viber og rødben. Af andre ynglefugle kan nævnes store præstekraver, gråænder, gravænder, spidsænder og krikænder.
Når marsken får lov at udvikle sig uden menneskets indgriben, dannes et naturligt dræningssystem af små vandløb, også kaldet loer. De kan tydeligt ses i marsken på Skallingen, når de eroderer sig gennem det nydannede land i et forgrenet net af små, bugtede tidevandsrender.
- Rettidig omhu er nøgleord, når man passer kreaturer på Skallingen, hvor strøm og vind bygger op og river ned hele året. Ved ekstremt højvande kan man ikke komme ud til Skallingen, og Naturstyrelsens hyrde har derfor for alvor travlt med at drive køerne sammen og i sikkerhed, når der er storm fra vest. Risikoen for oversvømmelse er forhøjet i efterårsperioden, og derfor tages dyrene af arealet tidligt på efterårssæsonen, siger Ulrik Lorenzen.
Den særlige kystnatur udgør også vokse- og levesteder for en lang række plante- og dyrearter, som i visse tilfælde er dybt afhængige af at deres voksesteder ikke gror til. Skallingen rummer således vigtige levesteder for sjældne plantearter som stilkløs kilebæger, strandkrageklo, strandsennep og tætblomstret hindebæger, sidstnævnte kaldes også for Skalling-lyng.
Hvert år afgræsses der cirka 900 hektar af Skallingens strandeng og klitter med cirka 500 kreaturer. Kreaturerne kommer fra 15-20 forskellige landmænd i Syd- og Sønderjylland, og består både af kødkvæg og malkekvægskvier.
Fredag den 4. maj kl. 14.00 lukkes der dyr på græs på Skallingen.
Mødested og adresse:
Fangefolden ved den gamle redningsstation, Skallingevej 60, 6857 Blåvand
Nøgleord
Kontakter
Ulrik Lorenzen
Skovrider
Naturstyrelsen
ulo@nst.dk
+45 21 41 86 46
Billeder
Information om Naturstyrelsen
Følg pressemeddelelser fra Naturstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Naturstyrelsen
Naturen er blevet en større del af danskernes hverdag24.11.2025 10:30:00 CET | Pressemeddelelse
Danskerne bruger naturen oftere og tættere på hjemmet end tidligere. Naturen er i stigende grad blevet en del af hverdagslivet. Det viser en ny rapport.
Naturgenopretning: Forundersøgelse af Kolindsund sættes nu i gang11.11.2025 07:45:00 CET | Pressemeddelelse
Potentialerne og konsekvenserne ved en naturgenopretning af området omkring den tørlagte sø Kolindsund nær Grenaa skal nu klarlægges i en forundersøgelse. Med støtte fra tre af Danmarks store fonde er Naturstyrelsen nu klar til at igangsætte en forundersøgelse, der kommer til at koste 17 mio. kr.
Ny bynær skov skal beskytte drikkevandet og skabe ny natur5.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Over 200 hektar jord syd for Randers Fjord er udpeget til ny skov i et samarbejde mellem Naturstyrelsen, Randers Kommune og Verdo Vand. Det er et af de første statslige skovrejsningsprojekter i regi af Grøn Trepart.
Kom med til plantedag: Hele Danmark inviteres til at plante træer10.10.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 2. november kan børn, unge og voksne være med til at plante træer i hele Danmark. ’Danmark planter – med Grøn Trepart’ sætter fokus på de mange millioner træer, der skal plantes og som kommer til at skabe meget mere natur og styrke biodiversiteten. Naturstyrelsen inviterer alle til at være med til at sætte træer i jorden ved arrangementer rundt om i landet.
265 nye sheltere står klar i statens naturområder9.10.2025 06:39:26 CEST | Pressemeddelelse
Takket være en bevilling fra A.P. Møller Fonden er det nu endnu nemmere for alle danskere at prøve en nat under stjernerne i hele landet - måske i efterårsferien.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

