Græssende dyr slippes løs i Danmarks Vilde Vesten

Nu er der sæsonstart for naturplejere i en af Danmarks største utæmmede ødemarker. Skallingen er en halvø i Vadehavet mellem Blåvand og Fanø, hvor kreaturer græsser hele sommerhalvåret. Her holder de græsset kort og området åbent og lyst, så de ynglende engfugle kan få øje på eventuelle fjender, og trækfuglene kan finde insekter og andre smådyr at spise.

- Selvom der på Skallingen findes nogle af de største, sammenhængende og mest uforstyrrede marskområder i Vadehavet, er antallet af ynglefugle beskedent, og fuglene ruger meget spredt. Det skyldes blandt andet, at der ofte er oversvømmelser i yngletiden. Her gør de græssende kreaturer et vigtigt stykke arbejde på de steder, hvor engfuglene faktisk kan yngle, siger Ulrik Lorenzen, skovrider i Naturstyrelsen.

Skallingen rummer den største, naturlige saltmarsk i hele Vadehavsområdet inklusive de tyske og hollandske dele. De mest almindelige ynglefugle på Skallingen er strandskader, viber og rødben. Af andre ynglefugle kan nævnes store præstekraver, gråænder, gravænder, spidsænder og krikænder.

Når marsken får lov at udvikle sig uden menneskets indgriben, dannes et naturligt dræningssystem af små vandløb, også kaldet loer. De kan tydeligt ses i marsken på Skallingen, når de eroderer sig gennem det nydannede land i et forgrenet net af små, bugtede tidevandsrender.

- Rettidig omhu er nøgleord, når man passer kreaturer på Skallingen, hvor strøm og vind bygger op og river ned hele året. Ved ekstremt højvande kan man ikke komme ud til Skallingen, og Naturstyrelsens hyrde har derfor for alvor travlt med at drive køerne sammen og i sikkerhed, når der er storm fra vest. Risikoen for oversvømmelse er forhøjet i efterårsperioden, og derfor tages dyrene af arealet tidligt på efterårssæsonen, siger Ulrik Lorenzen.

Den særlige kystnatur udgør også vokse- og levesteder for en lang række plante- og dyrearter, som i visse tilfælde er dybt afhængige af at deres voksesteder ikke gror til. Skallingen rummer således vigtige levesteder for sjældne plantearter som stilkløs kilebæger, strandkrageklo, strandsennep og tætblomstret hindebæger, sidstnævnte kaldes også for Skalling-lyng.

Hvert år afgræsses der cirka 900 hektar af Skallingens strandeng og klitter med cirka 500 kreaturer. Kreaturerne kommer fra 15-20 forskellige landmænd i Syd- og Sønderjylland, og består både af kødkvæg og malkekvægskvier.

Fredag den 4. maj kl. 14.00 lukkes der dyr på græs på Skallingen.

Mødested og adresse:
Fangefolden ved den gamle redningsstation, Skallingevej 60, 6857 Blåvand