Nu er bestyrelsen nedsat for Bynær Naturnationalpark Kalvebod Fælled
Medlemmerne af bestyrelsen for Bynær Naturnationalpark Kalvebod Fælled kommer blandt andet fra kommuner og en række foreninger og interesseorganisationer.

Nu er 23 af de 25 repræsentanter fundet, der skal udgøre bestyrelsen for Bynær Naturnationalpark Kalvebod Fælled.
Medlemmerne af bestyrelsen for Bynær Naturnationalpark Kalvebod Fælled kommer blandt andet fra kommuner og en række foreninger og interesseorganisationer.
Se listen over bestyrelsen for Bynær Naturnationalpark Kalvebod Fælled
De sidste to repræsentanter udpeges i den kommende tid.
Bestyrelsen skal sikre en lokal inddragelse i planlægning og realisering den nye bynære naturnationalpark, og de kan komme med input til Naturstyrelsen om forvaltningen af naturnationalparken.
Den nye formand Lisbeth Trinskjær siger:
- Vi skal lykkes med, at så mange mennesker som muligt har både ejerskab og glæde af den bynære Naturnationalpark Kalvebod Fælled, også naturen selv. Der er heldigvis stor interesse for området, og derfor er et godt og konstruktivt samarbejde mellem mange gode kræfter afgørende. Jeg er glad for at stå i spidsen for den stærke bestyrelse, der nu er blevet udpeget for den bynære naturnationalpark Kalvebod Fælled. Jeg ser frem til at samle bestyrelsens input til Naturstyrelsen, så vi sammen kan sikre, at naturnationalparken både bliver et tiltrængt bidrag til mere biodiversitet og mere vild natur, og at det samtidigt kan blive et sted, hvor københavnernes kærlighed til naturen kan vokse og leve, fordi opgaven også indebærer, at mulighederne for friluftsliv skal forbedres.
Også skovrider for Naturstyrelsen Hovedstaden, Agnete Thomsen, ser frem til samarbejdet:
- Vi glæder os til at fortsætte arbejdet med realiseringen af Danmarks første bynære naturnationalpark og ser frem til samarbejdet med bestyrelsen. Den lokale bestyrelse er bredt funderet og vil kunne bidrage med værdifulde input til Naturstyrelsens beslutning om udviklingen af den bynære naturnationalpark. Kalvebod Fælled rummer allerede store naturværdier, som vi nu skal bygge videre på ved at gøre naturen vildere og give den endnu mere plads. I dag er der mange natur- og friluftsinteresser i området, så det bliver vigtigt at få afdækket de eksisterende forhold, så den videre udvikling kan bygge videre på eksisterende værdier.
Læs mere om baggrunden for den nye bynære Naturnationalpark Kalvebod Fælled
Læs mere om rammerne for bestyrelsen
Fakta: Bynær Naturnationalpark Kalvebod Fælled
- Det statslige naturområde Kalvebod Fælled ligger få km fra Rådhuspladsen.
- Kalvebod Fælled har kun været oven vande siden 1943, hvor det 20 km2 store område blev inddæmmet som led i et statsligt beskæftigelsesprojekt.
- Siden er der kommet et rigt fugleliv i området, hvor man kan være heldig at se alt fra havørne til ynglende klyder, viber og præstekraver.
- Nu skal naturen i området være vildere. Som følge af den politiske aftale om implementering af Grøn Trepart er det besluttet, at området skal etableres som en såkaldt bynær naturnationalpark. Aftalekredsen skal fastlægge de nærmere rammer for den bynære naturnationalpark, og som led i det arbejde er Naturstyrelsen nu i gang med at forberede et fagligt oplæg til den fremtidige forvaltning af området.
- Den bynære naturnationalpark skal have et antal store planteædere, som skal tilpasses i takt med årstidernes skiftende fødeudbud på et areal, der i perioder af året er meget vådt.
Nøgleord
Kontakter
Naturstyrelsens pressetelefon
Tlf:7254 3004Billeder

Følg pressemeddelelser fra Naturstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Naturstyrelsen
Naturgenopretning: Forundersøgelse af Kolindsund sættes nu i gang11.11.2025 07:45:00 CET | Pressemeddelelse
Potentialerne og konsekvenserne ved en naturgenopretning af området omkring den tørlagte sø Kolindsund nær Grenaa skal nu klarlægges i en forundersøgelse. Med støtte fra tre af Danmarks store fonde er Naturstyrelsen nu klar til at igangsætte en forundersøgelse, der kommer til at koste 17 mio. kr.
Ny bynær skov skal beskytte drikkevandet og skabe ny natur5.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Over 200 hektar jord syd for Randers Fjord er udpeget til ny skov i et samarbejde mellem Naturstyrelsen, Randers Kommune og Verdo Vand. Det er et af de første statslige skovrejsningsprojekter i regi af Grøn Trepart.
Kom med til plantedag: Hele Danmark inviteres til at plante træer10.10.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 2. november kan børn, unge og voksne være med til at plante træer i hele Danmark. ’Danmark planter – med Grøn Trepart’ sætter fokus på de mange millioner træer, der skal plantes og som kommer til at skabe meget mere natur og styrke biodiversiteten. Naturstyrelsen inviterer alle til at være med til at sætte træer i jorden ved arrangementer rundt om i landet.
265 nye sheltere står klar i statens naturområder9.10.2025 06:39:26 CEST | Pressemeddelelse
Takket være en bevilling fra A.P. Møller Fonden er det nu endnu nemmere for alle danskere at prøve en nat under stjernerne i hele landet - måske i efterårsferien.
Søborg Sø genopstår som naturperle30.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter mere end 230 år som drænet landbrugsjord genskabes en af Nordsjællands største søer. Når pumperne er slukket, vil vandet pible ind på det 600 hektar store område og blive til lavvandet sø og enge. Projektet vil gavne både klima, natur og friluftsliv.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum