Ikke-kodende RNA-lasso fanger proteiner i brystkræftceller

Vores celler er opdelt i flere afdelinger med specialiserede funktioner. I cellekernen findes DNA’et, der indeholder vores arvemateriale, og det er her produktionen af gener styres. Kernen kan opdeles i det flydende nukleoplasma og det uopløselige kromatin. Mens messenger RNA (mRNA) bliver oversat til proteiner i cytoplasma, hvor de har deres primære funktion, virker lange ikke-kodende RNA’er mest i cellekernen, hvor de er nødvendige for at styre syntesen af alle vores gener.

Forskerne har fokuseret på lange ikke-kodende RNA’er, der kan øge produktionen af specifikke mRNA’er og dermed protein i brystkræftceller. Resultaterne viser, at lange ikke-kodende RNA’er kan give anledning til et særligt højt niveau af proteiner, der kan have indflydelse på kræft.

Det nye i det netop publicerede studie er ikke kun, hvornår og hvor meget der bliver produceret af lange ikke-kodende RNA’er der er vigtigt, men også hvordan det dynamisk fordeler sig i cellen. Studiet viser, at det ikke-kodende RNA kaldet A-ROD (Activating Regulator Of DKK1 expression) ikke er funktionelt, når det bliver lavet i cellen, men først i det øjeblik det bliver frigivet fra DNA’et og kromatin. Der kan det binde transskriptionsfaktorer – proteiner der styrer syntesen af andre gener –  og få dem til at øge produktionen af specifikke mRNA’er. Efter A-ROD er helt frigivet til nukleoplasma, er det ikke længere aktivt i disse processer. Det fungerer så at sige som en lasso, der kastes fra DNA’et for at indfange proteiner.

Set med en eksperimentel og terapeutisk anvendelse for øje er det særligt interessant, da der er stor forskel på de indgreb, der kan påvirke RNA’et i cytoplasma, nukleoplasma og i kromatin. Forskerne bag studiet mener, at disse forskelle kan benyttes til at optimere strategier til målrettet at ramme RNA-afhængige mekanismer involveret i sygdom, og de satser på at identificere flere sådanne RNA-lassoer for fuldt ud at forstå deres rolle i at styre, hvordan vores gener bliver udtrykt.

---

Studiet er foretaget af forskere fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet samt Max Planck Instituttet for Molekylær Genetik i Berlin. Ulf Andersson Vang Ørom, lektor ved Aarhus Universitet, har ledet studiet, der netop er blevet publiceret i det anerkendte internationale tidsskrift Nature Communications.

Long ncRNA A-ROD activates its target gene DKK1 at its release from chromatin. Evgenia Ntini, Annita Louloupi, Julia Liz, Jose Muino, Annalisa Marsico og Ulf Andersson Vang Ørom. doi: 10.1038/s41467-018-04100-3.