Banedanmark

”Under uret”-uret på Hovedbanegården udskiftet med yngre model

Del
Banedanmark er ved at udskifte sine gamle stationsure. Onsdag kom turen til "under uret"-uret på Hovedbanegården.

Banedanmark er i fuld gang med at udskifte 600 teknisk udtjente ure på fjernbanestationerne med nye ure i nyt design, og onsdag den 15. december kom turen til konge-uret over dem alle; nemlig "under uret"-uret på Hovedbanegården.

Det store ur, der rent fysisk har en diameter på ca. 1,2 m har i mange år været et af danskernes mest kendte mødesteder, og der står da også næsten altid nogen og venter på nogen under det store ur. For vi mødes jo under uret.

Hovedbanegården har i øvrigt hele tre af de kæmpestore ure, og de er alle tre udskiftet til nye grå ure, der følger dansk designtradition.

"De sort-hvide ure, som vi udskifter nu, er op til 40 år gamle. Meget er forandret siden da, og derfor var det også naturligt at se på designet og give urene en visuel opdatering. Det gælder naturligvis også de store kendte ure på Hovedbanegården," siger kommunikationschef i Banedanmark, Karina Nelsing.

Uret kan blive dit
Hvis du går med en hemmelig drøm om at blive ejer af et af de store ure fra Hovedbanegården er det nu muligt. Banedanmark bortauktionerer nemlig de store ure på www.lauritz.com fra midten af januar måned.

Også en del af de mindre ure fra stationerne bliver sat til salg på to markeder hos Banedanmark i henholdsvis København og Fredericia, hvor de sælges efter først-til-mølle-princippet.

"Efter vi fortalte i offentligheden, at urene skal skiftes ud, har vi fået rigtig mange henvendelser fra folk og virksomheder, som er interesserede i de gamle ure, som har ikon-status blandt mange og det synes vi, at vi vil imødekomme," siger Karina Nelsing.

Folk skal dog være opmærksomme på, at urene ikke virker. For at få stationsstemning derhjemme, skal der tilsluttes et hovedur eller et elektrisk urværk til uret. Urene sælges i januar.

Del af større modernisering
Udskiftningen af urene er en del af en større modernisering, der også omfatter skærme og højttalere. Til og med 2010 investerer Banedanmark 200 mio. kr. i blandt andet nye skærme på stationerne, bedre lyd i højttalerne og et nyt digitalt højttalerbetjeningssystem på stationerne med det formål at give passagerne en bedre information på perronerne.

Du kan læse mere om det kommende salg af urene på www.banedanmark.dk

Yderligere oplysninger via Banedanmarks pressemedarbejder på tlf. 8234 1313

Billeder

De nye ure, som danskerne skal til at mødes under på Københavns Hovedbanegård, følger dansk designtradition. Foto: Peter Elmholt.
De nye ure, som danskerne skal til at mødes under på Københavns Hovedbanegård, følger dansk designtradition. Foto: Peter Elmholt.
Download

Information om Banedanmark

Banedanmark
Banedanmark
Amerika Plads 15
2100 København Ø

+45 82 34 00 00http://www.bane.dk

Følg pressemeddelelser fra Banedanmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Banedanmark

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye