
Banedanmark indgår kontrakter om drift, support og vedligehold af transmissionsanlæg og it-miljøer
Banedanmark har underskrevet to femårige kontrakter om drift, support og vedligehold af virksomhedens transmissionsanlæg og it-miljøer. Hver kontrakt er på et trecifret millionbeløb, og aftalerne træder i kraft den 1. januar 2011.
”Banedanmark har i de seneste år opnået gode resultater med outsourcing på disse områder, og vi har derfor valgt at fortsætte ad den vej. Med aftalerne har vi sikret os, at vi forsat får de driftsmæssige ydelser, som vi har brug for – samtidig med at vi selv it-mæssigt fokuserer på at understøtte vores interne processer samt ikke mindst Banedanmarks udvikling og overordnede mål,” siger CIO i Banedanmark Kenneth Lau Rentius.
Kontrakt med Siemens IT Solutions and Services
Med den nye kontrakt om drift, support og vedligehold af Banedanmarks it-systemer fortsætter samarbejdet med Siemens IT Solutions and Services.
”Vi har haft kontrakten i udbud, og vi har valgt igen at indgå kontrakt med Siemens IT Solutions and Services blandt en række af yderst velkvalificerede bydere fra it-branchen,” siger Kenneth Lau Rentius.
Kontrakten dækker blandt andet drift, support og vedligehold af trafikinformationssystemer, it-sikkerhedssystemer, 2200 pc-arbejdspladser, 250 servere og Banedanmarks SAP-system.
Kontrakt med Eltel Networks A/S
Kontrakten vedrørende Banedanmarks transmissionssystemer er indgået med Eltel Network A/S. Aftalen dækker blandt andet kontakten mellem de forskellige fjernstyringsanlæg til togtrafikken, højttaleranlæg og telefonien i Banedanmark.
Yderligere omfatter aftalen vedligehold og herunder fejlretning af det landsdækkende fiberkabelanlæg, der er etableret langs den statslige jernbane.
Yderligere oplysninger via Banedanmarks kommunikationsafdeling på tlf. 8234 1313
Om Banedanmark
Banedanmark er en statsvirksomhed under Transportministeriet. Banedanmark har 2200 ansatte med arbejdspladser i hele landet. Banedanmark har ansvaret for 2132 kilometer jernbane, hvor der hvert døgn kører knap 2700 tog, hvilket svarer til en million tog om året. Mere end 160 millioner passagerer og 7,5 millioner tons gods bliver årligt transporteret på jernbanenettet.
Information om Banedanmark - gammel 2012
Følg pressemeddelelser fra Banedanmark - gammel 2012
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Banedanmark - gammel 2012
Jernbanen mellem Farris og Sommersted forventes klar til togtrafik den 19. december4.12.2012 15:24:47 CET | Pressemeddelelse
Der arbejdes på højtryk for at få jernbanen mellem Farris og Sommersted klar til drift efter de massive skader som følge af torsdagens afsporing af et godstog. Banen forventes klar til første morgentog onsdag den 19. december, men årstiden er ikke uden udfordringer.
Omfattende skader på jernbanen mellem Farris og Sommersted1.12.2012 13:23:32 CET | Pressemeddelelse
Havarikommissionen undersøgelser er fortsat i gang efter at et godstog sent torsdag eftermiddag afsporede ved Farris mellem Lunderskov og Vojens. Det står allerede klart, at der er tale om omfattende skader på bl.a. banens sveller.
DSB og Banedanmark klar til vinterens udfordringer13.11.2012 14:00:18 CET | Pressemeddelelse
Vinteren nærmer sig, og DSB og Banedanmark er godt forberedt på de udfordringer, som kulden og sneen kan give for togtrafikken.
Åbning af ny bro over Lågegyde forsinket6.11.2012 12:34:18 CET | Pressemeddelelse
Arbejdet med at udskifte broen, der fører Lågegyde over banen ved Kokkedal Station, er desværre blevet forsinket. Den nye bro er klar til brug primo december 2012.
Forsinkede broelementer skyder åbning af Jernbanebroen til sidst i november1.11.2012 16:01:48 CET | Pressemeddelelse
Arbejdet med at genåbne jernbanebroen over Limfjorden er på vej ind i den afsluttende fase. Alle kræfter er sat ind, og der arbejdes i døgndrift. Det kan desværre nu konstateres, at de sidste fire broelementer er så sent klar til montering, at Banedanmark først kan melde jernbanebroen klar til togtrafik sidst i november.