Danske fyrtårne tjener penge på bæredygtig udvikling

De 21 virksomheders arbejde er en central del af projektet ”FN’s verdensmål – fra filantropi til forretning”. Projektet blev skudt i gang under FN’s generalforsamling i september 2017 med deltagelse af blandt andre statsminister Lars Løkke Rasmussen.
Virksomhederne mødes i dag for første gang i SoHo i Kødbyen i København. Det bliver startskuddet til et globalt kapløb om de bedste bæredygtige bedrifter.
Stena Recycling A/S er med i projektet. De indsamler og oparbejder restmaterialer og giver dem nyt liv som råvarer til nye produkter. En forretning der gavner miljøet, men som ifølge virksomheden også kan blive truet på sigt.
- Med afsæt i affaldshierarkiet vejleder vi vores kunder til at nedbringe deres spild og affald. Set ud fra en miljømæssig vinkel er det rigtig godt, men vi risikerer at sejre os selv ihjel, og derfor skal projektet ”Fra filantropi til forretning” hjælpe os med at være på forkant og videreudvikle vores forretningsmodel med afsæt i FN’s verdensmål, siger adm. direktør Ulf Arnesson, Stena Recycling A/S.
Peter Larsen Kaffe A/S har fokus på at håndtere fattigdom og den massive urbanisering i Afrika, hvor de finder deres leverandører af kaffebønner.
- Mange unge afrikanere rejser til byerne for at finde arbejde. Som kaffeproducent er det vigtigt for os, at lokal viden om dyrkning af kaffe ikke går tabt. Vi håber, at projektet kan vise os nye veje til at uddanne den unge generation af landmænd og give dem gode muligheder for at brødføde sig selv og deres familier i kaffeplantagerne. På den måde bevarer vi grundlaget for vores forretning og bidrager samtidig til FN’s verdensmål nr. 4 om at sikre uddannelse for alle, siger udviklings- og kommunikationschef Lars Aaen Thøgersen, Peter Larsen Kaffe A/S.
Industriens Fond støtter projektet ”Fra filantropi til forretning” økonomisk.
- Med FN’s verdensmål har vi fået et fælles globalt sprog. Regeringer, byer, investorer, virksomheder og NGO’er i hele verden taler om, hvordan målene bliver til virkelighed. Derfor ser vi allerede nu en stigende tendens til, at markedet kræver fokus på bæredygtige produkter og forretningsmodeller. Cleantech, fødevarer, byudvikling, vand- og energiløsninger er eksempler på danske styrkepositioner og med den øgede efterspørgsel efter den slags produkter og løsninger, kan danske virksomheder bruge verdensmålene som en ledetråd i innovationsarbejdet," siger adm. direktør Mads Lebech, Industriens Fond.
Hos DI håber man på, at de 21 virksomheder kan blive klasseeksempler for andre danske virksomheder, der vil forene forretning og bæredygtig udvikling.
- Danske virksomheder er utrolig godt rustet til at forvandle globale udfordringer til muligheder. Enkelte er i fuld gang og er allerede blevet globale forbilleder. Dem skal vi have flere af. De 21 virksomheder, vi har udvalgt til projektet, repræsenterer et bredt udsnit af dansk erhvervsliv. De har ambitionerne til at udvikle forretningsmodeller, der sætter standarden for fremtiden. Sammen skal vi sørge for, at ambitionerne bliver til virkelighed, og at mange flere virksomheder kommer med på vognen, siger COO Thomas Bustrup, DI.
Læs mere om FN’s 17 verdensmål her: www.verdensmaalene.dk
De 21 virksomheder, der deltager i projektet er:
Bobles, Dupont, Egmont, Fischer Lighting, FLSmidth, GEHL Architects, Haldor Topsøe, Hempel,
Herning Vand, Kamstrup, Kopenhagen Fur, Krüger, LE34, Orana, Peter Larsen Kaffe, Pluspack, Roskilde Festival, Royal Greenland, Stena Recycling, Stjernholm, Tasso.
Følg os på:
Kontakter
Yderligere oplysninger om ”Fra filantropi til forretning”
Henrik Schramm Rasmussen, projektleder, DI, tlf.: 2949 4644, e-mail: hsr@di.dk
Jeppe Bo Rasmussen, pressekoordinator, DI, tlf.: 2440 1897, e-mail: jebr@di.dk
Ole Østrup, formidlingsansvarlig, Industriens Fond, tlf.: 23800660, e-mail: oos@industriensfond.dk
Billeder
Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Årets eCom Talent Award 2025 vindere er fundet25.4.2025 15:41:01 CEST | Pressemeddelelse
PostNord og Dansk Industri har i dag fundet danmarksmestrene i onlinehandel. Der er blevet uddelt priser i kategorierne; Frontrunner, innovation og ledelse.
Klar fremgang i kommuners samarbejde med private leverandører24.4.2025 09:44:33 CEST | Pressemeddelelse
Kommuner løser en stigende andel af deres opgaver via samarbejde med private leverandører. Store kommunale forskelle vidner dog om, at vi er langt fra målet, lyder det fra DI.
DI: Toldforhøjelser er ren gift for verdensøkonomien22.4.2025 15:44:19 CEST | Pressemeddelelse
Amerikansk toldkrig svækker både USA og resten af verden viser en ny prognose fra Den Internationale Valutafond
DI: Nationalt Risikobillede viser behov for stærkere offentlig-privat samarbejde10.4.2025 13:01:16 CEST | Pressemeddelelse
Den netop offentliggjorte rapport Nationalt Risikobillede 2025 fra Styrelsen for Samfundssikkerhed tegner et alvorligt billede af de trusler, Danmark står overfor – fra hybride angreb og cybertrusler til forstyrrelser i forsyningskæder og klimakatastrofer. Dansk Industri (DI) understreger, at det kræver et tættere samarbejde mellem myndigheder og erhvervsliv, hvis Danmark skal være ordentligt rustet til fremtidens kriser.
DI: Verden er i kaos – men ja til overenskomsterne skaber ro på det danske arbejdsmarked9.4.2025 13:47:00 CEST | Pressemeddelelse
Et markant flertal af fagforeningsmedlemmerne har sagt ja til overenskomsterne, som er gældende med tilbagevirkende kraft fra d. 1. marts 2025. Den danske model har igen vist sin værdi for Danmark, mener DI.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum