
Udbud om Den nye bane København-Ringsted i bynært område
Banedanmark har prækvalificeret 5 virksomheder til at give tilbud på endnu en stor rådgivningskontrakt for Den nye bane København-Ringsted over Køge.
Kontrakten omfatter strækningen på de 3,5 km fra Frugtmarkedet i Vigerslev, hvor den nye bane forgrener sig ud fra den eksisterende bane, til krydsningen under Avedøre Havnevej i Hvidovre. Rådgivningskontrakten indeholder optimering af linjeføringen samt projektering af konstruktioner, bl.a. 1300 m tunnel, 3 stibroer, en banebro over Harrestrup Å samt omlægninger af veje.
En rådgivningskontrakt der favner bredt
Arbejdet omfatter desuden geoteknisk vurdering af jordens egnethed som fundament for banen og en jordhåndteringsplan med forklassificering af jord. Derudover indeholder opgaven også detailprojektering for afvanding, vandsynsprotokol, støjgennemgang, vurdering af foranstaltninger for at modvirke vibrationsgener under anlægsfasen og efter ibrugtagning af banen samt et miljøprojekt for natur og fauna. I rådgivningsopgaven indgår også udarbejdelse af udbudsmateriale for entreprenørydelser.
5 er blevet prækvalificeret
De 5 prækvalificerede tilbudsgivere er: COWI A/S, CRT Copenhagen-Ringsted Team (svenske Sweco Infrastructure AB, Atkins Danmark A/S, EKJ Consulting Engineers A/S og tyske Ingenieurbüro Dipl.-Ing. H. Vössing GmbH), ISC Consulting Engineers A/S, NIRAS A/S og Rambøll Danmark A/S. Banedanmark forventer at indgå kontrakt med den vindende virksomhed den 23. juni 2011.
Banen skal anlægges med skohorn
”Vi er glade for både de danske og de udenlandske rådgiverfirmaers fortsatte store interesse for vores anlægsprojekt. Arbejdet med projektering af banen i det stærkt bebyggede og trafikerede område i København og Hvidovre byder på særlige udfordringer med store konstruktioner og sparsom plads. Nogle steder skal banen anlægges med skohorn,” siger anlægschef Jette Aagaard fra Den nye bane København-Ringsted, Banedanmark.
Tidsplan for byggeri af den nye bane
I 2011-2013 vil Banedanmark foretage en række forberedelser langs banen, inden det egentlige anlægsarbejde kan begynde i 2013, når frosten er gået af jorden. I løbet af 2012 vil Banedanmark dog arbejde på nye broer forskellige steder langs strækningen. Banen er planlagt til at åbne i 2018. Det vil blive muligt at rejse fra Københavns Hovedbanegård til Køge på cirka 20 minutter, og en togrejse fra hovedbanen til Ringsted Station vil tage cirka 35 minutter.
Yderligere informationer via Banedanmarks pressevagt på tlf. 82 34 13 13
Læs mere om den nye bane på www.banedanmark.dk/københavn-ringsted
Billeder

Information om Banedanmark
Følg pressemeddelelser fra Banedanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Banedanmark
Jernbanen mellem Farris og Sommersted forventes klar til togtrafik den 19. december4.12.2012 15:24:47 CET | Pressemeddelelse
Der arbejdes på højtryk for at få jernbanen mellem Farris og Sommersted klar til drift efter de massive skader som følge af torsdagens afsporing af et godstog. Banen forventes klar til første morgentog onsdag den 19. december, men årstiden er ikke uden udfordringer.
Omfattende skader på jernbanen mellem Farris og Sommersted1.12.2012 13:23:32 CET | Pressemeddelelse
Havarikommissionen undersøgelser er fortsat i gang efter at et godstog sent torsdag eftermiddag afsporede ved Farris mellem Lunderskov og Vojens. Det står allerede klart, at der er tale om omfattende skader på bl.a. banens sveller.
DSB og Banedanmark klar til vinterens udfordringer13.11.2012 14:00:18 CET | Pressemeddelelse
Vinteren nærmer sig, og DSB og Banedanmark er godt forberedt på de udfordringer, som kulden og sneen kan give for togtrafikken.
Åbning af ny bro over Lågegyde forsinket6.11.2012 12:34:18 CET | Pressemeddelelse
Arbejdet med at udskifte broen, der fører Lågegyde over banen ved Kokkedal Station, er desværre blevet forsinket. Den nye bro er klar til brug primo december 2012.
Forsinkede broelementer skyder åbning af Jernbanebroen til sidst i november1.11.2012 16:01:48 CET | Pressemeddelelse
Arbejdet med at genåbne jernbanebroen over Limfjorden er på vej ind i den afsluttende fase. Alle kræfter er sat ind, og der arbejdes i døgndrift. Det kan desværre nu konstateres, at de sidste fire broelementer er så sent klar til montering, at Banedanmark først kan melde jernbanebroen klar til togtrafik sidst i november.