
Offentlig høring om baneudbygningen mellem Vamdrup og Vojens
Jernbanen mellem Vamdrup og Vojens skal moderniseres og udbygges fra et til to spor. I den forbindelse har Banedanmark udarbejdet en miljøredegørelse, som beskriver de konsekvenser, projektet har for omgivelserne. Denne miljøredegørelse kommer nu i offentlig høring. Høringsperioden starter d. 13. maj 2011 og løber til d. 24. juni 2011.
- Vi holder den offentlige høring for, at alle interesserede kan give deres besyv med, og således at vi eventuelt kan justere på projektet, inden den endelige beslutning tages af politikerne, siger områdechef i Banedanmark Martin Munk Hansen.
Efter udbygningen og moderniseringen af strækningen mellem Vamdrup og Vojens vil togene kunne køre med 160 km/t på hele strækningen, hvor der flere steder i dag kun kan køres med 120 km/t.
Bedre regularitet
Projektet vil både forbedre regulariteten og forkorte køretiden for passagertog, og samtidig vil udbygningen sikre den nødvendige kapacitet for kørsel med godstog frem til åbningen af den faste forbindelse over Femern Bælt
Det forventes, at anlægsarbejderne kan starte i begyndelsen af 2013, så det nye spor kan tages i brug i slutningen af 2014.
Kommentarer er velkomne
- Alle de kommentarer og forslag, som Banedanmark modtager i høringsperioden, bliver vurderet og indarbejdet i det omfang, de inden for økonomiske, tekniske eller miljømæssige rammer kan anvendes i projektet, siger Martin Munk Hansen.
Den offentlige høring om projektet begynder fredag den 13. maj og løber indtil d. 24. juni. I denne periode modtager Banedanmark meget gerne kommentarer, idéer og forslag pr. mail, brev eller telefon.
Miljøredegørelsen vil være at finde i trykt udgave på Haderslev bibliotek, Vamdrup bibliotek og Vojens bibliotek.
Desuden kan den downloades fra Banedanmarks hjemmeside www.bane.dk/vamdrup-vojens
Yderligere informationer via Banedanmarks pressevagt på tlf. 82 34 13 13
Information om Banedanmark
Følg pressemeddelelser fra Banedanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Banedanmark
Jernbanen mellem Farris og Sommersted forventes klar til togtrafik den 19. december4.12.2012 15:24:47 CET | Pressemeddelelse
Der arbejdes på højtryk for at få jernbanen mellem Farris og Sommersted klar til drift efter de massive skader som følge af torsdagens afsporing af et godstog. Banen forventes klar til første morgentog onsdag den 19. december, men årstiden er ikke uden udfordringer.
Omfattende skader på jernbanen mellem Farris og Sommersted1.12.2012 13:23:32 CET | Pressemeddelelse
Havarikommissionen undersøgelser er fortsat i gang efter at et godstog sent torsdag eftermiddag afsporede ved Farris mellem Lunderskov og Vojens. Det står allerede klart, at der er tale om omfattende skader på bl.a. banens sveller.
DSB og Banedanmark klar til vinterens udfordringer13.11.2012 14:00:18 CET | Pressemeddelelse
Vinteren nærmer sig, og DSB og Banedanmark er godt forberedt på de udfordringer, som kulden og sneen kan give for togtrafikken.
Åbning af ny bro over Lågegyde forsinket6.11.2012 12:34:18 CET | Pressemeddelelse
Arbejdet med at udskifte broen, der fører Lågegyde over banen ved Kokkedal Station, er desværre blevet forsinket. Den nye bro er klar til brug primo december 2012.
Forsinkede broelementer skyder åbning af Jernbanebroen til sidst i november1.11.2012 16:01:48 CET | Pressemeddelelse
Arbejdet med at genåbne jernbanebroen over Limfjorden er på vej ind i den afsluttende fase. Alle kræfter er sat ind, og der arbejdes i døgndrift. Det kan desværre nu konstateres, at de sidste fire broelementer er så sent klar til montering, at Banedanmark først kan melde jernbanebroen klar til togtrafik sidst i november.