Efterløn er ikke for sjov

1.569 Metal-medlemmer valgte i 2010 at gå på efterløn, men for de fleste var det ikke et frit valg. Arbejdsløshed, pres fra arbejdsgiveren og svigtende helbred er hovedårsagerne til, at Metals medlemmer indløser efterlønsbeviset. Det viser Dansk Metals årlige efterlønsundersøgelse, som bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt de medlemmer, der gik på efterløn i 2010.

- Efterløn er ikke et frit valg. Myten om den golfspillende tandlæge og den marathon-løbende gymnasielærer er meget langt fra virkeligheden. Det er nedslidte faglærte og ufaglærte, der går på efterløn - og meget ofte er det langt fra et frit valg, men derimod noget, man er tvunget til af omstændighederne, siger Torben Poulsen, der er leder af Metals A-kasse.

Han peger på, at flere end seks ud af ti metalarbejdere, der gik på efterløn i 2010, gjorde det, fordi der ikke længere var plads til dem på arbejdsmarkedet. Et markant flertal af Metals efterlønsmedlemmer svarer, at årsagen til, at de valgte at gå på efterløn, var enten nedslidning, arbejdsløshed eller mangel på seniorpolitik på arbejdspladsen. Hele 52 pct. svarer, at det var enten svigtende helbred eller arbejdsløshed, der var hovedårsager til efterløn. Til sammenligning er det kun ca. hver fjerde, der svarer, at lyst til mere fritid og familie var en hovedårsag.

- Tallene viser endnu engang, at der er en stor gruppe danskere, som har brug for efterlønnen. Metal-medlemmer, der går på efterløn, er væsentligt mere syge end de kolleger, der ikke gå på efterløn. Faktisk er de metalmedlemmer, der går på efterløn, 50 pct. mere syge i perioden op til efterlønstidspunktet end dem, der bliver ved med at arbejde frem til folkepensionsalderen. Derfor er regeringens planer om at nedlægge ordningen også helt ude i hampen, siger Torben Poulsen.

Metals efterlønsundersøgelse dokumenterer samtidig, at arbejdsgiverne har et stort ansvar for, at medarbejderne går på efterløn. Næsten 70 pct. af efterlønnerne er ikke blevet spurgt, om de vil blive længere på arbejdspladsen. Og for 60 pct. af efterlønnerne ville det have haft betydning for deres beslutning om at gå på efterløn, hvis de havde haft bedre mulighed for at gå på deltid, ligesom manglende seniorpolitik spiller en stor rolle.

- Det er forstemmende at høre, at arbejdsgiverne og deres organisationer støtter nedlæggelsen af efterlønnen, og at de samtidig slet ikke selv gør noget for at holde på seniorerne. Arbejdsgiverne har et kæmpe ansvar, men de render fra det. Det første, de burde gøre, var at invitere tillidsrepræsentanten til et møde om at få lavet en ordentlig seniorpolitik, mener Torben Poulsen.