Banedanmark - gammel 2012

Videoovervågning viser ulovlig færdsel på skinnerne

Del
Der er lang vej over sporene, de gennemkørende tog har fart på, og udsynet er dårligt, på grund af et sving på strækningen. Alligevel krydser mange traktorovergangen ved Næstved Station, selv om det er ulovligt. Det viser et forsøg med kameraovervågning på stationen.

Der er lang vej over sporene, de gennemkørende tog har fart på, og udsynet er dårligt, på grund af et sving på strækningen. Alligevel krydser mange traktorovergangen ved Næstved Station, selv om det er ulovligt. Det viser et forsøg med kameraovervågning på stationen.

Banedanmark har i en tre måneders periode videoovervåget traktorovergangen på Næstved Station for blandt andet at få et overblik over, hvor stort omfanget af ulovlige sporkrydsere er. Et pilotprojekt, som Banedanmark har modtaget tre millioner kroner fra trafikaftalen En Grøn transportpolitik til at gennemføre.

Forsøget viser, at der er megen ulovlig trafik i overgangen. I gennemsnit er der 20 personer, der krydser sporet ulovligt hver dag – og det dækker alt fra børnefamilier over cyklister til unge, der er ude i nattelivet. Og det flere gange med fare for sig selv på grund af de dårlige oversigtsforhold og de mange spor, der skal krydses.

”Bare på de få måneder, hvor vi har haft kameraovervågning, har vi allerede se adskillige tilfælde, hvor toget har passeret 20-30 sekunder, efter at personer har forladt overgangen, men 20-30 sekunder er ingen tid hvis uheldet er uden og man snubler eller vælter på cykel,” siger sektionschef i Banedanmark Vilhelm Mortensen.

Nu har Banedanmark sat flere skilte op på stationen for at gøre opmærksom på, at det er ulovligt at færdes i overkørslen. Samtidig appellerer Banedanmark sammen med DSB til, at beboere og togpassagerer krydser sporene på Næstved Station de steder, hvor det er tilladt.

Farligt sted
Grunden til, at Banedanmark valgte at kameraovervåge på netop Næstved Station, er, at der i forvejen forelå en lang række udtalelser fra både baneansatte og lokomotivførere på Lille Syd om ulovlig færdsel i traktorovergangen, der er en overgang, som ligger i forlængelse af perronen på stationen. Desuden blev der lagt vægt på oversigtsforholdene og det faktum, at traktorovergangen er på 81 meter, og at der er mange spor, der skal krydses.

For lokomotivførerne på Lille Syd er det nærmest en hverdagsoplevelse, at folk går over sporene ved traktorovergangen ulovligt. Ud af 19 adspurgte lokomotivførere på Lille Syd svarede alle, at de inden for den seneste måned havde oplevet ulovlig færdsel i traktorovergangen, og stort set alle vurderede, at der dagligt er folk, der krydser sporene ulovligt.

”Vi oplever det næsten dagligt, og mange virker til at være ligeglade med, om der kommer et tog eller ej. For få dage siden oplevede jeg to teenagere på cykel, der tog chancen. Da de så, at jeg kom kørende, kunne jeg se, at de satte tempoet op og skyndte sig over sporet. Det virker ikke, som om de er klar over, at det, de foretager sig er både ulovligt og livsfarligt,” siger lokomotivfører Lars Hansen, der har kørt på Lille Syd siden 2003.

Flere lokomotivførerne og andre, der færdes lovligt på arealerne, har også været ude for situationer, hvor det har været nødvendigt at gribe hurtigt ind og standse folk, der var på vej over sporene, for at undgå en påkørsel.

Overgangen ved Næstved Station er desværre langt fra det eneste sted i landet, at sporerne krydses ulovligt. For at skabe yderligere opmærksomhed omkring farerne ved at krydse sporene ulovligt lancerer Banedanmark sammen med DSB kampagnen ”Pas på toget”. Kampagnen vil i første omgang foregå på Grenåbanen og Nordvestbanen, der begge er strækninger, hvor der er meget store problemer med ulovlig færdsel på sporene.

For yderligere oplysninger kontakt Banedanmarks pressemedarbejder på telefon 82 34 13 13

Billeder

Modelfoto af traktorovergangen i Næstved
Modelfoto af traktorovergangen i Næstved
Download

Information om Banedanmark - gammel 2012

Banedanmark - gammel 2012
Banedanmark - gammel 2012
Amerika Plads 15
2100 København Ø

+45 82 34 00 00http://www.bane.dk

Følg pressemeddelelser fra Banedanmark - gammel 2012

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Banedanmark - gammel 2012

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye