Ricoh Danmark A/S

Ricoh og InfoPrint Solutions lancerer Pro™ C901/C901s Graphic Arts Edition

Del
En højtydende, kraftfuld farveprintløsning med high-end funktioner til produktionsprint. London, 4. oktober – Ricoh Europe PLC og InfoPrint Solutions Company offentliggjorde i dag lanceringen af Pro™ C901/C901s Graphic Arts Edition – en avanceret førsteklasses printløsning, specielt designet til at overholde de højeste standarder på det professionelle marked for produktionsprint. Med den nye, imponerende Pro™ C901/C901s udvider Ricoh og InfoPrint således deres allerede solide og brede sortiment af printere til det grafiske marked og til virksomheder generelt.

Nye kraftfulde funktioner omfatter:

  • Markedets hurtigste produktionsprinter i sin klasse. Den udskriver 90 A4-sider/min. med gramvægte på op til 300 g/m2 også i duplex.
  • Ny silikonefri PxP™-toner. Med denne opnås der forbedret nøjagtighed, driftssikkerhed, fleksibilitet samt offset-lignende produkter.
  • Nye enheder, som kan udskiftes af trænede operatører (Operator Replaceable Units (ORU)), og som sikrer nem vedligeholdelse på stedet samt maksimal oppetid.
  • Et nyt papirkatalog, der automatiserer papirindstillingerne og tilsikrer et output i høj kvalitet samt et hurtigt produktionsflow.

Med denne nye løsning er det nu muligt for kommercielle miljøer, trykkerier og datacentre at udvide deres forretning ved at tilbyde høj printproduktivitet i farve uden de store omkostninger. Pro™ C901/C901s indeholder en lang række enestående værktøjer og applikationer til fremstilling af f.eks. Print-on-Demand (POD), TransPromo-materiale, fotobøger og direct mail.

Den nye farveprintløsning er langt den hurtigste i produktionsmiljøet med en udskrivningshastighed på 90 A4-farvesider i minuttet. Den understøtter endvidere store papirformater på op til SRA3 samt kraftigt papir på op til 300 g/m2 uden at gå på kompromis med hastigheden.

En silikonefri PXP™-toner sikrer en ensartet offset-lignende kvalitet, et jævnere forløb samt en forbedret farveregistrering. Med den nye tonerteknologi opnås der derudover en ensartet tonerdækning i områder med dækflader samt et større farverum. Gengivelsen af fotografier er utroligt nøjagtig med ensartede farver, der ikke forringes ved genoptryk.

Det nye ORU-kit hjælper med at reducere omkostningerne samt mængden af vedligeholdelse og øger samtidig produktiviteten. Uddannede brugere kan f.eks. udskifte vigtige dele uden at skulle vente på en servicetekniker. Driftsafbrydelser og nedetid minimeres gennem langtidsholdbare dele og forbrugsstoffer, f.eks. tonerbeholdere, der kan udskiftes, mens maskinen er i brug.

Pro™ C901/C901 kommer med et nyt papirkatalog, der indeholder 260 installerede profiler, som er testet og dokumenteret på lanceringstidspunktet. Med en brugerdefineret katalogfunktion kan brugere tilføje deres egne profiler, og brugerne har derudover adgang til et back-up-område med kapacitet til yderligere 1.000 papirindstillinger. Udvalget udvides løbende, mens printeren er i brug, af European Media Qualification Centre med base hos Ricoh Products Limited i Telford, Storbritannien. Den lette administration og betjening gør, at alle brugere kan udføre komplekse printjob ved at vælge en forudindstillet eller brugerdefineret papirtype, som er integreret med et papirkatalog og tilsluttet en EFI™ Fiery E41-, E81- eller Creo C-81™-printserver med avancerede farve- og jobstyringsfunktioner. En enestående farvegengivelse er således resultatet, når disse værktøjer bruges med papirkatalogets avancerede funktioner.

“Det professionelle produktionsmarked er i rivende udvikling,” siger Peter Williams, Executive Vice-President i Ricoh Europe og ansvarlig for Printing Production Business Group. “Derfor arbejder Ricoh engageret og målrettet med forsknings- og udviklingsinitiativer, således at vi altid har fingeren på pulsen og er på forkant med, hvad der rører sig på markedet. Pro C901/ C901s Graphic Arts Edition er et tydeligt eksempel på vores nyskabende teknologi og den seneste tilføjelse til vores meget populære sortiment af professionelle farveprintere, som allerede omfatter den populære og alsidige Ricoh Pro C900-serie.”

Benoit Chatelard, Senior Vice President og General Manager i InfoPrint Solutions Company EMEA, tilføjer: “Når vores europæiske kunder ønsker at udvide med produktionsprint, er deres krav altid: omkostningseffektive farveløsninger. Vi har lyttet til vores kunders krav og introducerer nu Pro C901 Graphics Arts Edition det nyeste produkt i vores prisvindende sortiment af farveløsninger. Pro C901 giver os således mulighed for, sammen med vores professionelle serviceteam og de bedste softwareløsninger, der kan opdrives på markedet, forsat at kunne hjælpe kunder med at udvide deres sortiment med f.eks. TransPromo. Disse nye produkter kan øge vores kunders omsætning og forbedre deres position på markedet.”

Pro C901/901s byder også på Air-Assist. Denne teknologi, der findes i alle kassetter, sikrer en jævn og stabil fremføring af papir af alle typer og formater.

En ny varmesektion leverer en forbedret fiksering på alle papirtyper, herunder kraftige og strukturerede kvaliteter, og tilsikrer samtidig, at papiret fremføres perfekt - dette gælder også for tyndt, bestrøget papir. Pro C901/901s sikrer derudover en nøjagtig registrering af kraftige gramvægte på 300 g/m2. Disse er ideelle til udskrivning af direct mail, postkort samt visitkort.

Pro C901/901s automatiserer hele produktionsflowet og kan tilbyde det mest komplette udvalg af efterbehandlingsudstyr, der kan samles i én enhed. Dette omfatter f.eks. en ny alt-i-én efterbehandler til ryghæftning, der kan fremstille færdigbehandlede brochurer på op til 80 sider med beskæring af forkanten, samt en højkapacitetsstakker. En ringbinder automatiserer hele indbindingsprocessen ved at hulle, samle og indsætte indbindingsringe uden manuel indgriben, mens en limbinder fremstiller professionelt udseende bøger med alt fra 10 til 400 sider i duplex.

Sammen med Pro C901-serien introducerer Ricoh den nye Stream Punch PRO Unit (hulleenhed), der er beregnet til avanceret hulning af kraftige og bestrøgede papirtyper. En ny to-siders trimmer, der er kompatibel med den eksisterende Plockmatic-bookletbehandler, gør fremstillingen af brochurer lettere end nogensinde før. Derudover kan der udføres trekantstrimning uden indgriben fra printoperatører. Vi garanterer således, at komplekse opgaver kan løses med et komplet og omkostningseffektivt udvalg af ekstraudstyr.

Den klart bedste løsning i sin klasse Pro C901/ C901s Graphics Arts Edition er udstyret til at fremstille et utroligt stort udvalg af materiale med et digitalt farveproduktionssystem, der tilfører alsidighed, skalerbarhed og kapacitet til de mest krævende professionelle produktionsprintmiljøer. Pro C901/C901s understøtter en komplet række af de bedste workflow-løsninger, som er blevet særligt udvalgt til at forbedre kundernes kompetencer samt deres produktydelser fra idé til det færdige produkt. Ricohs software er værdiskabende, øger effektiviteten og strømliner produktionen.

For at kunderne kan få mest muligt ud af deres investering i Ricoh Pro C901/C901s tilbyder Ricoh dem det helt unikke webbaserede Ricoh Business Driver™-program. Dette forretningsprogram er specielt udviklet til at give kunder inden for produktionsprint den support, der er nødvendig for at udvikle deres printforretning og øge lønsomheden gennem skræddersyet rådgivning, forskellige værktøjer samt et stort udvalg af virksomhedsudviklingsydelser.

Om Ricoh

Ricoh Company, Ltd. er en globalt førende teknologisk virksomhed på markedet for kontor- og produktionsprint. Ricoh samarbejder med organisationer verden over for at udvikle og strømline arbejdsmiljøet samt optimere dokumenthåndteringen.

Virksomheden har over 108.500 ansatte på verdensplan og er repræsenteret i Europa, Amerika, Asien-Stillehavsområdet, Kina og Japan. Pr. 31. marts 2010 udgjorde den samlede omsætning fra Ricohs EMEA-aktiviteter mere end 458,5 milliarder yen . Ricohs globale salg beløb sig til mere end 2,016 milliarder yen i finansåret, der afsluttedes den 31. marts 2010.

Om Ricoh Danmark A/S

Ricoh Danmark A/S, der er en førende leverandør af dokumentløsninger i Danmark, er ejet af Ricoh Co. Ltd. i Japan. Virksomheden har hovedkontor i Vallensbæk og salgskontor i Århus og beskæftiger ca. 190 medarbejdere. Ricoh har et landsdækkende servicenetværk med mere end 65 teknikere, der servicerer vores kunder over hele landet.

I Danmark henvender Ricoh sig primært til virksomheder, der forventer en holistisk tilgang til dokumenthåndtering, løsningsorienteret rådgivning og den faglige bredde, der kræves til design og håndtering af komplekse dokumentløsninger.

Kontaktoplysninger:

Ricoh Danmark A/S

Jan Brændholt

Product Manager - Production Printing

Tlf.: +45 43 66 69 05

E-mail: jan.braendholt@ricoh.dk

Website: www.ricoh.dk

Billeder

Pro™ C901/C901s Graphic Arts Edition
Pro™ C901/C901s Graphic Arts Edition
Download

Information om Ricoh Danmark A/S

Ricoh Danmark A/S
Ricoh Danmark A/S
Vallensbækvej
2625 Vallensbæk

+45 70 10 67 68http://www.ricoh.dk

Følg pressemeddelelser fra Ricoh Danmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ricoh Danmark A/S

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye