
Hver anden husstand ser HD-tv
Næsten halvdelen af samtlige danske husstande - ca. 1,25 mio. - ser nu regelmæssigt tv i HD-kvalitet, fremgår det af en undersøgelse, som YouGov Zapera har udført for kabel-tv-selskabet YouSee.
"Jeg tror ikke, vi nogensinde tidligere har oplevet en tv-teknologi slå så stærkt igennem på så kort tid," siger vicedirektør Ulf Lund, YouSee.
Ifølge undersøgelsen har næsten to ud af tre af husstande med HD-tv fået adgang til tv i den superhøje billedkvalitet inden for det seneste år. Væksten var klart størst i anden halvdel af 2009, hvor danskere i hundredtusindvis købte nyt tv forud for lukningen af det analoge sendenet den 1. november. I alt blev der købt omkring 780.000 nye tv-apparater sidste år.
Ulf Lund forklarer udviklingen med det store fokus på digitalt tv i efteråret.
"Lukningen af det analoge sendenet og det faktum, at kabel-tv-kunderne i efteråret fik fri adgang til digitalt tv, skabte meget stor opmærksomhed om billedkvaliteten på tv. Og dertil kommer selvfølgelige, at DR med lanceringen af DR HD var med til at gøre HD-tv tilgængelig for alle," siger Ulf Lund.
DRs HD-kanal er indtil videre den mest udbredte af alle HD-kanaler på markedet. Hele 83 pct. af dem, der kan se HD-tv, oplyser, at de har adgang til DR HD. Herefter følger HD-udgaverne af TV 2 Film, Kanal 5 og TV3+ med hhv. 35, 32 og 29 pct.
Ca. 10 pct. af husstandene oplyser, at de ser mere tv, efter de har fået adgang til HD-tv.
Fakta om undersøgelsen:
Tallene for udbredelsen af HD-tv bygger på data for husstande med fladskærms-tv eller tv-projektor, svarende til ca. 2,1 mio. husstande. Af de 2,1 mio. husstande har ca. 1,25 mio. adgang til HD-tv, hvilket svarer til ca. 50 pct. af samtlige danske husstande. Husstande med ældre analogt-tv med tilsluttet digital boks, som modtager f.eks. DR HD i en analog kvalitet, indgår ikke i undersøgelsen.
Hovedtal
Hvornår blev det muligt for husstanden at se HD-kanaler?
2007 eller tidligere: 2 pct.
1h2008: 4 pct.
2h2008: 6 pct.
1h2009: 16 pct.
2h2009: 45 pct.
2010 (fem måneder): 16 pct.
Ved ikke: 11 pct.
YouSee er Danmarks største udbyder af kabel-tv og næststørste udbyder af bredbånd. Selskabet har ca. 1,2 mio. kabel-tv-kunder svarende til ca. 45 pct. af samtlige husstande. YouSee distribuerer 150 forskellige tv-kanaler, som udbydes i en kombination af programpakker (grund-, mellem og fuldpakke) og individuelle tilkøb. YouSee udbyder bredbånd med downloadhastigheder fra 8 til 50 Mbit/s. Selskabet har godt 400.000 bredbåndskunder. YouSee er et helejet datterselskab af TDC A/S.
Information om YouSee2
Følg pressemeddelelser fra YouSee2
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra YouSee2
VM for kvinder = gratis film2.6.2010 12:05:15 CEST | Pressemeddelelse
Om en uges tid henfalder ca. halvdelen af den voksne befolkning i en månedlang kollektiv fodboldrus, når VM i herrefodbold begynder i Sydafrika. Den anden halvdel af befolkningen vil efter eget udsagn finde noget mere fornuftigt at tage sig til.
Børns tv-forbrug stiger kraftigt21.5.2010 10:30:09 CEST | Pressemeddelelse
Efter flere år på et stabilt niveau er børns tv-forbrug igen begyndt at stige. Siden 2005 er de 3 til 12 åriges daglige tv-forbrug vokset ca. 40 pct., og det er næsten dobbelt så meget som stigningen i den samlede befolknings tv-forbrug, viser tal fra kabel-tv-selskabet YouSee.
YouSee lancerer kabel-tv på fiber18.5.2010 15:04:19 CEST | Pressemeddelelse
Landets største kabel-tv-selskab YouSee er nu parat til at tilbyde tv via fibernet i Nordsjælland. Flere tusinde husstande i området vil i den kommende tid modtage tilbud fra YouSee om at få leveret tv-signalerne via det fibernet, som tidligere var ejet af elselskabet DONG.
Mere valgfrihed på kabel-tv fra årsskiftet22.4.2010 14:16:05 CEST | Pressemeddelelse
Flere end en million husstande med kabel-tv kan fra årsskiftet se frem til større valgfrihed ved køb af kabel-tv.
Nyhedsmail fra YouSee april 2010 om Nakskov, bredbånd og antenneforeninger12.4.2010 13:47:43 CEST | Pressemeddelelse
Læs om: YouSee's køb af den kommunale fællesantenne i Nakskov, ny bundgrænse på bredbånd og nye foreningsaftaler