
Nyhedsmail fra YouSee april 2010 om Nakskov, bredbånd og antenneforeninger
YouSee køber Fællesantennen i Nakskov
Kabel-tv-selskabet YouSee har med virkning fra den 1. april købt den kommunalt ejede fællesantenne i Nakskov for en pris på 27 mio. kr. Med købet overtager YouSee's datterselskab Dansk Kabel TV driften af fællesantennen, en opgave der hidtil er blevet udført af Stofa. Dansk Kabel TV vil ligeledes fortsætte med at levere telefoni og bredbånd til kunderne på nettet, mens YouSee står for tv-forsyningen. For de ca. 7.000 kunder betyder købet, at de fra den 1. juli får adgang til YouSee's såkaldte regionsudbud, som omfatter tre tv-pakker, Grund-, Mellem og Fuldpakken samt tjenester som StartForfra, YouSee Cinema, TV Arkiv, TV Guide m.m. Fællesantennen har hidtil kun tilbudt to programpakker.
YouSee hæver bundgrænsen til 8 Mbit/s
Laveste bredbåndshastighed hos YouSee er i forbindelse med en bredbåndskampagne hævet til 8 Mbit/s, så man nu kun kan vælge mellem 8, 15, 20 og 50 Mbit/s, hvis man ønsker bredbånd hos YouSee. Samtidig har YouSee gennemført en 'dobbelt-op', så kunder med 4 Mbit/s har fået fordoblet hastigheden til nu 8 Mbit/s. "Vores mål er ikke at tilbyde de billigste, men de bedste bredbåndsforbindelser. På det punkt synes jeg, YouSee står rigtig stærk med fire lynhurtige bredbåndsprodukter, som alle også indeholder fri adgang til musik og til web-tv med op til 31 tv-kanaler," siger vicedirektør Ulf Lund. YouSee leverer kabel-tv til ca. 1,2 millioner husstande, hvoraf ca. en million også har mulighed for at få bredbånd fra YouSee. Bredbåndshastigheden på kabel-tv-nettet er ikke begrænset af afstanden mellem husstanden og centralen, som det er tilfældet med f.eks. ADSL-forbindelser. Bredbåndskunder på kabel-tv-nettet kan frit vælge mellem alle hastigheder, dog kan der være begrænsninger i de enkelte antenneforeninger. Mere om bredbånd på yousee.dk/bredbaand.
Tre antenneforeninger i aftale med YouSee
Tre jyske antenneforeninger – en større og to mindre – har besluttet sig for at købe tv og bredbånd hos YouSee. Det er boligselskabet Danbo i Nordborg med ca. 1600 medlemmer og Gadbjerg Antenneforening og Vonge Antennelaug med hhv. 250 og 230 medlemmer. De tre foreninger har alle hidtil selv stået for drift og programaftaler, men har nu i stedet valgt at købe programpakkerne i YouSee's regionsudbud. Mange antenneforeninger landet over står i disse år i lignende overvejelser, hvor bestyrelserne skal tage stilling til, om foreningerne skal fortsætte med egne programaftaler og eget driftsansvar, og hvad deraf følger af investeringer i teknik og administration osv., eller om de skal vælge at købe færdige løsninger hos de store tv-distributører. YouSee's erfaring er, at det især er de senere års store udgifter til nyt digitalt udstyr, HD- transmission osv., der har fået mange foreninger til at skifte strategi.
Information om YouSee2
Følg pressemeddelelser fra YouSee2
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra YouSee2
Hver anden husstand ser HD-tv7.6.2010 10:55:15 CEST | Pressemeddelelse
På mindre end et år er der sket en tredobling i antallet af husstande, der har adgang til HD-tv.
VM for kvinder = gratis film2.6.2010 12:05:15 CEST | Pressemeddelelse
Om en uges tid henfalder ca. halvdelen af den voksne befolkning i en månedlang kollektiv fodboldrus, når VM i herrefodbold begynder i Sydafrika. Den anden halvdel af befolkningen vil efter eget udsagn finde noget mere fornuftigt at tage sig til.
Børns tv-forbrug stiger kraftigt21.5.2010 10:30:09 CEST | Pressemeddelelse
Efter flere år på et stabilt niveau er børns tv-forbrug igen begyndt at stige. Siden 2005 er de 3 til 12 åriges daglige tv-forbrug vokset ca. 40 pct., og det er næsten dobbelt så meget som stigningen i den samlede befolknings tv-forbrug, viser tal fra kabel-tv-selskabet YouSee.
YouSee lancerer kabel-tv på fiber18.5.2010 15:04:19 CEST | Pressemeddelelse
Landets største kabel-tv-selskab YouSee er nu parat til at tilbyde tv via fibernet i Nordsjælland. Flere tusinde husstande i området vil i den kommende tid modtage tilbud fra YouSee om at få leveret tv-signalerne via det fibernet, som tidligere var ejet af elselskabet DONG.
Mere valgfrihed på kabel-tv fra årsskiftet22.4.2010 14:16:05 CEST | Pressemeddelelse
Flere end en million husstande med kabel-tv kan fra årsskiftet se frem til større valgfrihed ved køb af kabel-tv.