Hver ottende husejer får alvorlige skader på huset
22.3.2018 15:25:50 CET | Forsikring & Pension | Pressemeddelelse
Mange danskere benytter påskedagene til at realisere drømmen om et nyt hjem. Selvom der er mange udgifter forbundet med at købe hus, kan det blive en dyr fornøjelse, hvis man ikke er rigtigt dækket på sin husforsikring. Hver ottende husstand får nemlig skader på deres bolig, der skal dækkes af forsikringen. Det viser tal fra Forsikring & Pension.
På landsplan betyder det, at knap 166.000 huse årligt får skader. Den samlede udbetaling fra forsikringsselskaberne løber op i hele 2,5 milliard kroner, hvilket betyder, at de gennemsnitlige erstatningsbeløb ligger på ca. 15.000 kroner.
- Der er rigtig mange skader på huse om året, og da antallet af husskader ligger på det samme høje niveau hvert år, er der grund til at gøre folk opmærksomme på, hvor vigtig husforsikringen er for husejere. På Forsikringsguiden.dk kan man nemt finde den rigtige forsikringsdækning til den bedste pris, siger konsulent i Forsikringsoplysningen Anja Lintrup Sørensen.
Størst risiko for vandskade
Husforsikringen kan blandt andet dække skader forårsaget af brand, vand, storm og råd. Brandskader er de suverænt dyreste skader at dække med et gennemsnitligt erstatningsbeløb på 35.850 kroner i 2016.
Vandskader er ikke lige så dyre at udbetale erstatning til, men da der er langt flere vandskader end brandskader, fylder denne type skade mest i den samlede erstatningssum. Erstatning for vandskader løb op i hele 1,4 milliarder kroner i 2016.
- Mange husejere bliver desværre ramt af vandskader, og derfor kan vi kun opfordre folk til at gennemgå sin forsikring og få afklaret, hvad den dækker. Hvis ikke den dækker tilstrækkeligt, kan man overveje, om man skal investere i eksempelvis en udvidet vandskadedækning, siger Anja Lintrup Sørensen.
Selvom forsikring nok ikke er det første, man tænker på, når man køber nyt hus, er det ifølge Forsikringsoplysningen vigtigt at prioritere.
- Jeg opfordrer huskøbere til at få styr på husforsikringen. Det ville jo være ærgerligt, hvis en kedelig skade slår skår i glæden over det nye hjem, lyder rådet fra Anja Lintrup Sørensen.
Gode råd når du skal købe hus
1. Læs tilstandsrapporten grundigt, og dan dig et indtryk af husets stand.
2. Tag stilling til, hvordan du vil forsikre dit hus, ønsker du fx tillægsdækninger som svamp/insekt, rørskade, udvidet vandskade, skadedyr osv.?
3. Hvor stor en selvrisiko ønsker du? Dvs. den andel af skaden, som du selv skal betale.
4. Overvej at købe en ejerskifteforsikring i forbindelse med hushandlen. Modsat husforsikringen kan den dække skjulte skader, der ikke er nævnt i tilstandsrapporten.
Om Forsikringsguiden
Forsikringsguiden.dk er det eneste sammenligningsværktøj på nettet, der tilbyder nuanceret sammenligning af pris, dækning og service på de fleste private forsikringer, herunder netop indboforsikringen. Forsikringsguiden.dk, der er udviklet af Forsikring & Pension i samarbejde med Forbrugerrådet Tænk, blev i 2017 besøgt af knap 350.000 danskere.
Kilde
Tal over anmeldte skader og udbetalt erstatning er indberettet fra forsikringsselskaber, der er medlemmer af Forsikring & Pension.
Nøgleord
Kontakter
Forsikring & Pension
Kommunikationskonsulent Maria Hjort Jakobsen
maj@forsikringogpension.dk, 41 91 91 01
Links
Information om Forsikring & Pension
F&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
F&P: Trepartsforhandlinger om nyt velfærdsforlig er den helt rigtige vej at gå2.6.2026 16:14:28 CEST | Pressemeddelelse
Den nye firkløverregering har dag fremlagt et regeringsgrundlag med mange roser og enkelte tidsler. I F&P hilser forsikrings- og pensionsbranchen den nye regering velkommen og glæder sig til samarbejde om bedre forebyggelse, færre byrder på erhvervslivet og fremtidssikring af pensionssystemet. Til gengæld opfordrer branchen regeringen til at tage et tiltrængt opgør med særskatten på forsikrings- og pensionsbranchen.
Uvildige rådgivere fra Forsikringsoplysningen gør dine læsere klogere på forsikring1.6.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De fleste ved, at forsikringer er gode at have, men ved dine læsere, hvad der helt præcist gælder i enkeltsager? Har de fx styr på, om sommerferien er i fare pga, brændstofmangel? Om man må tage sit el-løbehjul med til Tyskland? Og om forsikringen dækker revner i soklen på dit hus?
Ny opgørelse: Pensionsbranchen har investeret 260 mia. kroner i vækstsegmentet1.6.2026 10:26:12 CEST | Pressemeddelelse
Den danske pensionsformue er allerede i dag med til at understøtte udviklingen af nye vækstvirksomheder gennem sine investeringer. Men det nye Folketing har en god mulighed for at sætte en klar kurs for, hvordan vi styrker konkurrenceevnen for at fremme europæiske og danske investeringer – herunder også i vækstsegmentet, vurderer brancheforeningen Forsikring & Pension.
F&P: Offentlig-privat samarbejde kan give langt mere velfærdsbyggeri for pengene25.5.2026 07:23:56 CEST | Pressemeddelelse
Alt for mange store offentlige anlægsprojekter ender i forsinkelser og enorme budgetoverskridelser, og det kalder på nytænkning. Det mener forsikrings- og pensionsbranchen, F&P, der foreslår en kommende regering at sikre mere velfærd til aftalt pris og tid gennem en ny model for offentlig-privat samarbejde.
F&P: Sygemeldinger eksploderede under corona-krisen – og forbliver på højt niveau23.5.2026 08:30:11 CEST | Pressemeddelelse
Danskernes langvarige sygemeldinger eksploderede under COVID-nedlukningen, men tallet er aldrig faldet tilbage på samme lave niveau som før corona. Det viser nye beregninger fra F&P – forsikrings- og pensionsbranchen. Samtidig viser branchens egne tal, at stadig flere unge får erstatning for tabt erhvervsevne gennem deres pensionsordning. Bekymrende udvikling, mener F&P.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
