Langt flere fra Kolding har en sundhedsordning
26.3.2018 06:50:36 CEST | PensionDanmark | Pressemeddelelse

Mere end 5.500 borgere fra Kolding Kommune har i dag adgang til behandlinger hos eksempelvis fysioterapeut, kiropraktor eller massør gennem en sundhedsordning hos PensionDanmark. Det udgør en stigning på 92 procent siden 2012.
I hele Region Syddanmark har over 79.000 borgere nu en sundhedsordning i PensionDanmark gennem overenskomst mellem deres fagforbund og arbejdsgiver. På landsplan har knap 1,9 mio. danskere en sundhedsordning eller en sundhedsforsikring.
”Det betyder, at flere borgere fra Kolding har mulighed for at undgå mere alvorlige skader gennem forebyggende behandling hos eksempelvis fysioterapeut eller kiropraktor. Endda uden at belaste privatøkonomien yderligere. Behandling i rette tid kan ofte forhindre de store omkostninger, der er forbundet med længere tids sygemelding for både den sygemeldte, arbejdspladsen og for de offentlige kasser,” siger adm. direktør i PensionDanmark, Torben Möger Pedersen.
Flere bør udnytte ordning
Han ser dog et potentiale for, at endnu flere medlemmer udnytter sundhedsordningen. I 2017 fik hvert medlem fra Kolding Kommune i gennemsnit 0,89 behandling gennem ordningen. Samme niveau som i 2012.
”Ordningen er skabt for at blive brugt. Vi oplever, at der stadig er en del medlemmer, der ikke helt er klar over, hvad de kan bruge deres sundhedsordning til eller ganske enkelt ikke får den brugt. Det arbejder vi selvfølgelig løbende på at lave om på,” siger Torben Möger Pedersen.
Også blandt PensionDanmarks hold af 17 sygeplejersker og tre socialrådgivere er det tydeligt, at endnu flere medlemmer kan udnytte mulighederne for behandling på et af landets over 130 behandlingscentre eller til at undgå lange ventelister ved at få en hurtigere tid til scanning eller speciallæge.
”Heldigvis kommer mange medlemmer hurtigt i behandling og undgår dermed en unødvendig sygemelding. Men vi oplever også tilfælde, hvor de først opsøger os, når de allerede har været nødt til at sygemelde sig. Mange ville efterfølgende ønske, at de var kommet til os noget før,” siger teamleder og sygeplejerske Nicoline Rosenlund.
En undersøgelse fra Center for Sundhedsøkonomisk Forskning ved Syddansk Universitet fra 2012 dokumenterede, at brug af PensionDanmarks sundhedsordning reducerede sygefravær af en varighed på over tre uger med op til 20 procent.
Fakta:
Borgere fra Kolding Kommune
med sundhedsordning i PensionDanmark
|
År |
Antal borgere med sundhedsordning |
Antal behandlinger |
|
2012 |
2904 |
2553 |
|
2013 |
3736 |
3139 |
|
2014 |
4237 |
3143 |
|
2015 |
4551 |
3389 |
|
2016 |
5390 |
3861 |
|
2017 |
5571 |
4980 |
Kilde: PensionDanmark.
Yderligere information
Kommunikations- og pressechef Ulrikke Ekelund, PensionDanmark, tlf: 2019 9238.
Case:
Elektriker Martin Lorenzen fik gennem sin sundhedsordning hurtig hjælp til at undgå, at en nakkeskade udviklede sig til noget mere alvorligt.
Link til video: https://youtu.be/v0X9WvyfIuI
Embed-kode:
<iframe width="560" height="315" src="https://www.youtube.com/embed/v0X9WvyfIuI" frameborder="0" allow="autoplay; encrypted-media" allowfullscreen></iframe>
For at se dette indhold fra www.youtube.com, så skal du give din accept på toppen af denne side.
Nøgleord
Billeder


Information om PensionDanmark
PensionDanmark A/S administrerer overenskomst- og virksomhedsaftalte arbejdsmarkedspensioner, sundhedsordninger og uddannelsesfonde for over 710.000 medlemmer beskæftiget i 25.700 private og offentlige virksomheder. PensionDanmark er et kundeejet selskab, hvor hele overskuddet går til medlemmerne. Præmieindtægterne udgjorde 13,6 mia. kr. i 2017. Balancen har rundet 230 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra PensionDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PensionDanmark
PensionDanmark Ejendomme modtager international anerkendelse22.5.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
PensionDanmark Ejendomme markerer sig igen i år på den internationale scene for ejendomsinvesteringer. Ved IPE Real Estate Global Awards 2026, der i år fandt sted i Rom, modtog selskabet hele tre priser - herunder Large Real Estate Investor of the Year.
Nyt produkt giver tryghed ved tab af erhvervsevne16.5.2026 11:54:29 CEST | Pressemeddelelse
PensionDanmark har etableret en forsikring ved tab af erhvervsevne. Dermed har alle medlemmer mulighed for økonomisk tryghed, hvis de mister evnen til at arbejde.
240 nye boliger på vej på ikonisk havnespids8.5.2026 11:22:35 CEST | Pressemeddelelse
Projektselskabet Harbour P/S planlægger at opføre flere hundrede boliger – både ejer- og almene – på en af hovedstadens mest eftertragtede adresser, Langelinie. Området skal samtidig genoplives som et attraktivt udflugtsmål.
Stor stigning i udbetalingerne til nye pensionister i 202526.2.2026 07:55:58 CET | Pressemeddelelse
Den gennemsnitlige udbetaling til medlemmer, der gik på pension i 2025, steg med 13,7 procent. Det viser PensionDanmarks årsrapport, som nu er offentliggjort.
PensionDanmark og CapMan udvikler 500 nye boliger i Rødovre2.2.2026 13:48:35 CET | Pressemeddelelse
Et nyt samarbejde mellem PensionDanmark Ejendomme og CapMan Real Estate sætter gang i udviklingen af knap 500 boliger i det nye spirende byområde Gartnerbyen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
