Velgørenhedsknappen går rent ind hos danskerne

Del
Den elektroniske indsamlingsbøsse, Velgørenhedsknappen, som findes på flaskeautomaterne i Coops butikker har indbragt næsten 1.4 millioner kroner i årets første tre måneder

I alt 1.389.491,86 kroner har Coops kunder givet til humanitære indsatser i UNICEF Danmark og Folkekirkens Nødhjælp i første kvartal af 2009.

Pengene stammer fra Velgørenhedsknappen, som siden september sidste år har været at finde på 1000 flaskeautomater i Coops butikker. Her kan kunderne donere hele eller dele af deres pant til Coops to samarbejdspartnere UNICEF Danmark og Folkekirkens Nødhjælp.

En undersøgelse foretaget af FDB Analyse viser, at to ud af tre danskere kender Velgørenhedsknappen. En overvejende del - i alt 68 procent - synes, at Velgørenhedsknappen er en god eller meget god idé, og næsten lige så stor en gruppe mener, at samarbejde mellem virksomheder og humanitære organisationer er med til at synliggøre de humanitære organisationer.

"Et par flasker er nok til at redde liv. De flotte resultater viser, at danskerne har taget Velgørenhedsknappen til sig, og mange vælger i dag at donere en del af deres flaskepant til vores arbejde. Det er vi meget taknemmelige for", siger Gitte Jeppesen, Fundraisingchef i UNICEF Danmark.

"Hver gang man trykker på den gule knap, er man med til at hjælpe verdens fattigste, også selv om man vælger kun at donere en del af sine flasker til os" fastslår Henrik Stubkjær, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.

Velgørenhedsknappen har i alt indbragt UNICEF Danmark og Folkekirkens Nødhjælp godt 4.5 millioner kroner. Den blev fra september 2007 og et år frem testet i de 14 Kvickly xtra varehuse og findes nu på flaskeautomaterne i Kvickly, Kvickly xtra, SuperBrugsen, Dagli'Brugsen, Irma og Fakta.

Yderligere information:

Generalsekretær Henrik Stubkjær, Folkekirkens Nødhjælp, 2970 0600
Fundraisingschef Gitte Jeppesen, UNICEF Danmark, 2124 2482
Informationsdirektør Jens Juul Nielsen, Coop, 5159 4468

Foto til redaktionens frie afbenyttelse
Fotograf: Miklas Njor

Billeder

Velgørenhedsknappen går rent ind hos danskerne
Velgørenhedsknappen går rent ind hos danskerne
Download

Information om Coop Danmark A/S

Coop Danmark A/S
Coop Danmark A/S
Roskildevej 65
2620 Albertslund

43864386

Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Coop Crew 2.0 - Ny aftale sikrer fortsættelsen af landets største fritidsjobindsats29.4.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Med støtte fra Den A.P. Møllerske Støttefond har Ungdomsskoleforeningen og Coop siden 2019 ledet og drevet landets største fritidsjobindsats, Coop Crew, hvor over 2.000 unge har deltaget, og cirka 55 % af de unge har fået et fritidsjob. Efter planen ophører den økonomiske støtte fra fonden i 2025, men med en ny aftale mellem Ungdomsskoleforeningen og Coop sikrer parterne, med Coop Crew 2.0, fortsættelsen af den landsdækkende fritidsjobindsats.

Coop Tradings direktør fratræder til fordel for international topstilling25.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Administrerende Direktør i Coop Trading, Michael la Cour, har valgt at takke ja til en ny international rolle i en topstilling for IKEA i Sydøstasien. Med udgangen af august 2025 forlader han derfor direktørrollen i det nordiske indkøbsselskab – og efterlader sig et stærkt team, en tydelig retning og en masse nordisk momentum til det videre arbejde for en ny direktør. Coop Tradings direktør takker af efter stor indsats, som har skabt fokus på styrken ved det nordiske fællesskab og på, hvordan de nordiske private brands – Coop, Xtra og Änglamark – leverer stor værdi på både pris og kvalitet. Direktørens farvel markerer en ny fase i Coop Tradings rejse mod at levere private brands i verdensklasse til de nordiske hjem. ”Vi vil gerne takke Michael la Cour for hans markante bidrag til Coop Trading gennem de seneste år. Han har været drivende i at tage det nordiske samarbejde ind i en ny æra med endnu stærkere fokus på at skabe forbrugernes foretrukne produkter i Norden. Ud over at kæmpe for

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye