
Det er blevet sværere at være dårlig betaler
- Krisen har uden tvivl betydet, at de danske virksomheder i stigende grad forsøger at gardere sig mod tab. Flere og flere virksomheder vælger derfor at tjekke deres kunder, inden de giver dem kredit, konstaterer Birger Baylund, der er adm. direktør i Debitor Registret, Danmarks næststørste skyldnerregister og markedsførende i brancher som f.eks. tele- og hurtiglånsbranchen.
Skyldnerregistret tæller i dag flere end 130.000 dårlige betalere, og mere end 13.500 virksomheder tjekker og indberetter i dag dårlige betalere til Debitor Registret. Og hver dag kommer yderligere fem virksomheder til.
- Det betyder, at vi hver eneste dag ser en stigning i antallet af søgninger i vores register. Dvs. at flere og flere danskere oplever at blive nægtet kredit pga. ubetalte regninger. Næsten tusind danskere får hver dag afslag på kredit og stifter dermed ikke ny gæld, fordi vi er til. Og det er godt nyt for virksomhederne, der på den måde kan gardere sig mod unødige tab, fastslår Birger Baylund.
Dårlige betalere bremses tidligere
Debitor Registrets kunder har til sammen foretaget i omegnen af 5.500 KreditTjek hver eneste dag i årets første tre måneder.
- Det er næsten fem gange så mange KreditTjek som i samme periode sidste år. Så der er ingen tvivl om, at virksomhederne i stigende grad har fået øje på os, og at de forholdsvis nemt kan sikre sig mod at give kredit til folk, der allerede er dårlige betalere, vurderer Birger Baylund.
Debitor Registret har siden virksomhedens start for fem år siden netop satset på at gøre sine ydelser lettilgængelige på nettet og sælge dem til en pris, så alle virksomheder har mulighed for både at registrere og tjekke de dårlige betalere. Og det har betydet, at væsentligt flere dårlige betalere bliver registreret
- Jeg er ikke i tvivl om, at vores tilstedeværelse i markedet har betydet bedre vilkår for alle, der søger kreditinformationer i Danmark. Samtidig er det positivt for virksomhederne - og dermed for den danske økonomi, at de dårlige betalere bliver bremset tidligt, vurderer Birger Baylund, der samtidig mener, at skyldnerregistret er en indirekte hjælp til de dårlige betalere, fordi et KreditTjek forhindrer dem i at komme endnu længere ud økonomisk.
Danskernes privatøkonomi forværret
Debitor Registret har i deres register en stor mængde oplysninger, der giver en rigtig god pejling af, hvordan det står til med den privatøkonomiske tilstand i Danmark.
- Vi anser det for at være en samfundsopgave løbende at oplyse om, hvordan denne situation for dem med de største problemer ser ud. Derfor introducerer vi nu Debitor Barometret, hvor man kan aflæse udviklingen fra januar 2008 og frem til i dag. Udviklingen i Barometret har været helt entydig. Fra januar 2008 til september 2008 så vi en klar forværring af danskernes privatøkonomi, mens vi har set en stagnation henover de seneste seks måneder. Vi kan dog forvente at se yderligere stigninger henover året bl.a. på grund af de mange fyringer i 2009 samt de øgede restancerater fra realkreditten, slutter Birger Baylund.
Om Debitor Barometret
Debitor Barometret tager hver måned temperaturen på de private danskeres økonomi. Barometret er et indeks over den udvikling, der har været på en lang række parametre i Debitor Registret. Parametre så som antal skyldnere, hvor gammel den ubetalte gæld er, det samlede skyldige beløb, antal registreringer pr. skyldner samt indkaldelser til tvangsauktion indgår med forskellig vægt i barometret. Debitor Barometret bliver udgivet hver måned, næste gang maj 2009.
Om Debitor Registret
Debitor Registret A/S er Danmarks næststørste skyldnerregister med indberetninger fra flere end 13.500 virksomheder. Debitor Registret blev oprettet i 2004 og er i dag markedsførende i flere brancher, som f.eks. tele- og hurtiglånsbranchen. Debitor Registret er siden den 1. april 2009 medejere i CDS Group A/S.
Debitor Registret registrerer både private og virksomheder. For at blive indberettet til Debitor Registret, skal der være tale om en samlet gæld på over 1.000 kr., man skal skriftligt have erkendt den overforfaldne gæld, eller der skal være taget retsligt skridt i sagen. Datatilsynet sikrer, at lovgivningen på området overholdes.
Flere end 300.000 private danskere og 28.000 virksomheder har hidtil været i kontakt med Debitor Registret.
Læs mere på www.registret.dk eller besøg vores presserum på http://www.registret.dk/presse.html, hvor der findes flere billeder og tal.
Information om Debitor Registret A/S
Følg pressemeddelelser fra Debitor Registret A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Debitor Registret A/S
Monopol-bryder fejrer fem års fødselsdag22.3.2009 10:00:14 CET | Pressemeddelelse
Da Debitor Registret for fem år siden officielt udfordrede RKI’s 30-årige de facto monopol på registrering af dårlige betalere, blev de ikke levnet mange chancer. I dag - søndag d. 22. marts kan virksomheden fejre femårs-fødselsdag og dermed konstatere, at missionen er lykkedes. Debitor Registret har opnået en solid position i branchen, registret er vokset støt og tæller i dag flere end 125.000 dårlige betalere.
Krisen kradser blandt de dårlige betalere18.2.2009 10:19:58 CET | Pressemeddelelse
Finanskrisen har sat sine tydelige spor blandt de dårlige betalere. Selvom stadigt flere faktisk afvikler deres gæld, bliver der flere skyldnere - og de skylder mere og mere. Samtidig er antallet af danske tvangsauktioner mere end fordoblet sammenlignet med sidste år. Hos Debitor Registret forventer man, at tallene vil stige yderligere.
Stadig flere virksomheder sikrer sig mod tab6.8.2008 11:20:23 CEST | Pressemeddelelse
5 nye virksomheder om dagen. Det er det antal nye virksomheder, der hver dag vælger at benytte Debitor Registret til KreditTjek samt indberetning af skyldnere.