Debitor Registret A/S

Monopol-bryder fejrer fem års fødselsdag

Del
Da Debitor Registret for fem år siden officielt udfordrede RKI’s 30-årige de facto monopol på registrering af dårlige betalere, blev de ikke levnet mange chancer. I dag - søndag d. 22. marts kan virksomheden fejre femårs-fødselsdag og dermed konstatere, at missionen er lykkedes. Debitor Registret har opnået en solid position i branchen, registret er vokset støt og tæller i dag flere end 125.000 dårlige betalere.

- Vi er nået utrolig langt på de første fem år og har forholdsvis hurtigt erobret en væsentlig markedsandel målt på kunder, omsætning og antal kredittjek. Det er naturligvis altid en hård kamp at bryde et monopol, men takket være et utrolig godt samarbejde med de danske inkassobureauer og lokale advokater er det lykkedes over al forventning, konstaterer adm. dir. i Debitor Registret, Birger Baylund.

Sværere at være dårlig betaler
Debitor Registret satsede fra starten på at sælge sine ydelser til en pris, der sikrede, at alle virksomheder fik mulighed for at registrere og tjekke de dårlige betalere.
- Jeg er ikke i tvivl om, at vores tilstedeværelse i markedet har betydet bedre vilkår for alle, der søger kreditinformationer i Danmark, og at det samtidig er positivt for den danske økonomi, at de dårlige betalere bliver bremset tidligt, vurderer Birger Baylund.

Flere end 13.500 virksomheder er gennem de seneste fem år blevet tilknyttet Debitor Registret, og hver dag kommer yderligere fem til. 
- Det betyder, at vi hver eneste dag ser en stigning i antallet af søgninger i vores register. Dvs. at flere og flere danskere oplever at blive nægtet kredit pga. eksisterende gæld. Næsten 1.000 danskere får hver dag afslag og stifter dermed ikke ny gæld, fordi vi er til. Vi er ret stolte over, at vi på den måde indirekte hjælper dem, der har økonomiske problemer, med ikke at komme længere ud, fastslår den administrerende direktør, der har været med til at grundlægge virksomheden.

100 % webbaseret

Debitor Registrets skyldnerregister er 100 % webbaseret, og det er formentlig en del af forklaringen på virksomhedens succes.
- Alt kan tilgås via vores hjemmeside – både indberetninger og KreditTjek. Det betyder i praksis, at vi holder åbent 24-7 – 365 dage om året. Der skal ikke fremsendes papirer eller anden fysisk dokumentation, og det gør vores system ekstremt smidigt og brugervenligt. Dertil kommer, at vi har et utrolig stabilt it-system, der sammenlagt var nede i sølle 25 minutter i løbet af hele 2008, konstaterer Birger Baylund.
Systemet fungerer upåklageligt, hvilket også kommer til udtryk i det meget begrænsede antal klager, virksomheden har modtaget i løbet af de første fem år.
- Kun én enkelt kunde har fået medhold i sin klage til Datatilsynet i løbet af fem år. Det er ganske usædvanligt for denne branche. Det betyder også, at vi – selvom vi siden starten er vokset på medarbejdersiden – har kunnet reducere kundeserviceafdelingen til en enkelt medarbejder, beretter Birger Baylund.

NYT: Debitor Barometeret
- Som en konsekvens af den øgede markedsandel og skyldnerregistrets størrelse, har vi på det seneste oplevet en øget interesse for vores tal og syn på markedet. Derfor introducerer vi i april måned Debitor Barometeret, som hver måned vil fremhæve og redegøre for de vigtigste tendenser på området, slutter Birger Baylund.
Det første Debitor Barometer udkommer d. 14. april.
Se tallene, der dokumenterer Debitor Registrets vækst.

Om Debitor Registret
Debitor Registret A/S er Danmarks næststørste skyldnerregister med indberetninger fra flere end 13.500 virksomheder. Debitor Registret blev oprettet i 2004 og er i dag markedsførende i flere brancher, som f.eks. tele- og hurtiglånsbranchen.
Debitor Registret registrerer både private og virksomheder. For at blive indberettet til Debitor Registret, skal der være tale om en samlet gæld på over 1.000 kr., man skal skriftligt have erkendt den overforfaldne gæld, eller der skal være taget retsligt skridt i sagen. Datatilsynet sikrer, at lovgivningen på området overholdes.
Flere end 250.000 private danskere og 28.000 virksomheder har hidtil været i kontakt med Debitor Registret.

Kontaktinformationer
Birger Baylund, adm. direktør
Tlf. 4084 2363 | Mail: bba@registret.dk
Henrik Kristian Christensen, kommunikationsansvarlig
Tlf. 2844 7100 | Mail: hkc@registret.dk

Læs mere på www.registret.dk eller besøg vores presserum på http://www.registret.dk/presse.html, hvor der findes flere billeder og tal.

Information om Debitor Registret A/S

Debitor Registret A/S
Debitor Registret A/S
Vester Søgade
1601 København V

70 22 04 10http://www.registret.dk/
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye