HK Stat: Omfattende lockout er en unødig eskalering

Sophie Løhdes varsel af lockout af 120.000 statsansatte er en unødig eskalering af konflikten. Det siger Rita Bundgaard, formand for HK Stat, efter at innovationsminister Sophie Løhde på et tv-transmitteret pressemøde varslede næsten alle de statsansatte lockoutet, som der overhovedet er mulighed for.
- Lockout er også en del af den danske model, men her er der ikke tale om ”et passende modsvar” til lønmodtagernes strejkevarsler, vurderer formanden for de 21.000 erhvervsaktive HK'ere i staten. HK Stat varslede i sidste uge 10 procent af medlemmerne i strejke fra 4. april. Nu har stort set samtlige medlemmer af HK Stats udsigt til at blive lockoutet fra 10. april.
- Det her er ikke et balanceret skridt. Det er et drastisk skridt, og ministeren bruger den magt, hun sidder med ved udover at være de statsansattes arbejdsgiver også at være en del af regeringen.
- Som borger i Danmark er jeg skuffet over at være en del af et demokrati, der opfører sig på den måde. Hvem er det lige, der gambler med velfærdssamfundet?
Rita Bundgaard mener, at Sophie Løhde med sin måde at besvare lønmodtagernes strejkevarsel lægger sten i vejen for et forlig om OK18 for alle offentligt ansatte.
- Hun gør det svært, men jeg håber stadig, at vi finder en forhandlet løsning i Forligsinstitutionen. Det er alle bedst tjent med. Vi forfølger medlemmernes krav til det sidste, siger Rita Bundgaard.
- Vi er mødt op til en forhandling, hvor vi er blevet bedt om at give. Hvem i det private ville acceptere den præmis?, spørger Rita Bundgaard.
- Vores medlemmer og offentligt ansatte på tværs af alle sektorer er dybt frustrerede over et kraftigt stigende arbejdspres. De bliver færre og færre og skal løbe hurtigere og hurtigere, og det kan danskerne også mærke mange steder, hvor de møder det offentlige. Samtidig har vi accepteret tre kriseoverenskomster, og så bliver vi mødt med mindre end en fastholdelse af reallønnen. Det hænger ikke sammen.
Nøgleord
Kontakter
Rasmus Lindharth, journalist, 5168 7292
Tom Gotfred, kommunikationschef, 40 43 22 35
Rita Bundgaard, formand for HK Stat, 6120 6465
Billeder

Links
Information om HK Danmark
HK Stat har medlemmer i alle dele af staten, og kontorfunktionærerne på HK Stats overenskomst er den største personalekategori i staten. Rita Bundgaard er formand for HK Stat og en af chefforhandlerne i CFU.
Følg pressemeddelelser fra HK Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HK Danmark
Ny analyse: Stress øger risiko for tidlig tilbagetrækning med 50 %27.6.2025 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd forud for stormøde om stress viser, at arbejdsrelateret stress øger risikoen for at trække sig fra arbejdsmarkedet før pensionsalderen. “Den nye dokumentation understreger endnu en gang, hvorfor et øget politisk fokus på stress giver mening samfundsøkonomisk,” siger forbundsformand for HK.
Presseinvitation: Stormøde om stress 27. juni24.6.2025 09:51:10 CEST | Pressemeddelelse
Det er tid til handling. HK inviterer til politisk stormøde om stress. På mødet vil politikere, arbejdsmarkedets parter og centrale aktører give beskæftigelsesministeren input til løsninger mod stress.
Opjusteret råderum giver plads til oprustning og velfærd men hænger dårligt sammen med besparelser i det offentlige23.6.2025 11:41:30 CEST | Pressemeddelelse
Finansministeriets seneste opjustering af råderummet giver regeringen et forklaringsproblem i forhold til besparelser i det offentlige. For hvordan forklarer vi borgerne, at der nu igen bliver længere sagsbehandlingstider, mindre velfærd og usikkerhed om værdig tilbagetrækning, når staten tilsyneladende bliver ved med at finde flere milliarder, spørger forbundsformand for HK, Anja C. Jensen.
Årets HandleKraft-pris går til Modstrøm13.6.2025 18:31:44 CEST | Pressemeddelelse
Organisationen Modstrøm modtager årets HandleKraft-pris for sit vigtige arbejde med at give unge udenfor job og uddannelse og FGU-elever en stærk stemme og stærke fællesskaber. Med prisen følger 25.000 kroner.
Aftalematematik må ikke få konsekvenser for handelsskoleelever i ny aftale om institutionslov11.6.2025 15:07:37 CEST | Pressemeddelelse
En ny aftale om institutionslov sikrer, at der fremover vil være uddannelsesmuligheder for både unge og voksne i hele landet med en jævn geografisk fordeling. Derudover lægger aftalen op til øget samarbejde mellem skolerne. Men der skal holdes et skarpt blik på aftalematematikken.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum