Aftalematematik må ikke få konsekvenser for handelsskoleelever i ny aftale om institutionslov
11.6.2025 15:07:37 CEST | HK Danmark | Pressemeddelelse
En ny aftale om institutionslov sikrer, at der fremover vil være uddannelsesmuligheder for både unge og voksne i hele landet med en jævn geografisk fordeling. Derudover lægger aftalen op til øget samarbejde mellem skolerne. Men der skal holdes et skarpt blik på aftalematematikken.
Forbundsformand for HK, Anja C. Jensen:
- Jeg noterer mig, at aftalen lægger op til et øget samarbejde skolerne imellem. Det er fint og vil helt sikkert styrke uddannelserne og give bedre kvalitet, når skolerne går sammen om udvikling og udbud - til gavn for både elever og arbejdsmarkedet.
Forbundsformanden konstaterer desuden, at der nu ligger en afklaring omkring bestyrelsessammensætningen på institutionerne i det nye uddannelseslandskab; Det er længe ventet. Og hun hilser meget velkomment, at både fagforeninger og arbejdsgivere er med ved bordet
- Det er jo os, der tager imod kollegaerne ude på arbejdspladserne. Os der taler med eleverne og passer på dem i både deres skole- og arbejdsliv, os der kender kravene og virkeligheden. Selvfølgelig har det en kæmpe betydning, at vi sidder med i bestyrelserne og præger både uddannelserne og studiemiljøet, siger forbundsformanden.
Et klart opmærksomhedspunkt for HK er dog, at der er lagt op til færre pladser til arbejdsmarkedets parter på handelsskolerne. Den nye trappemodel i aftalen tæller nemlig kun den tid, eleven er på skolen, og ikke den tid der i vekseluddannelsens natur foregår på arbejdspladsen og er så vigtig en del af uddannelsesforløbet.
- Jeg bryder mig i virkeligheden slet ikke om, at vi sender et signal om, at en handelsskoleelev med den nye 'aftalematematik' ender med ikke at tælle det samme som en gymnasieelev. Det mener jeg, at politikerne burde holde sig for gode til, siger forbundsformand for HK, Anja C. Jensen.
HK ser nu frem til at påtage sig ansvaret for den nye epx-uddannelse – både på erhvervsskoler og på de almene gymnasier, der får epx-udbud – og arbejder naturligvis sammen med de øvrige parter for at skabe en attraktiv og fremtidssikret ungdomsuddannelse.
Nøgleord
Kontakter
Charlotte FossumKommunikations- og presserådgiverHK Danmark
Tlf:23392899charlotte.fossum@hk.dkHK's Presseafdeling
Tlf:33304895presse@hk.dkFølg pressemeddelelser fra HK Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HK Danmark
HK Danmark ansætter Anton Thorell Carøe som ny cheføkonom31.8.2026 06:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. september tiltræder Anton Thorell Carøe som ny cheføkonom i HK Danmark. Han kommer senest fra en stilling som økonom i AL Sydbank, det tidligere Arbejdernes Landsbank, og skal være med til at styrke HK Danmarks økonomiske analyser og position i den offentlige debat.
Sundhed og trivsel: HK og Falck indgår nyt partnerskab16.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag har alle HK-medlemmer mulighed for at få adgang til en online læge og mulighed for at tilkøbe en HK-sundhedsordning. Det er resultater af et nyt partnerskab mellem Falck og HK.
HK hædrer arbejdet med udsatte børn og familier11.6.2026 18:41:03 CEST | Pressemeddelelse
Mistrivsel blandt piger og unge kvinder. Unge uden uddannelse eller job. Og børn fra familier, der ikke kan få hverdagen til at hænge sammen. Fem år i træk har HK's HandleKraft-pris sat spot på dem, der ofte glemmes. I år går prisen til Børnesagens Fællesråd.
HK roser ny regering for fokus på stress, leveomkostninger og AI-samarbejde2.6.2026 16:10:17 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens ambitioner om at mindske stress, lette presset fra høje leveomkostninger og inddrage arbejdsmarkedets parter i et nationalt digitalt partnerskab om AI møder ros fra HK.
HK går frem med 3.000 medlemmer19.5.2026 08:02:02 CEST | Pressemeddelelse
Flere vælger HK til. HK har fået 3.000 flere arbejdsmarkedsaktive medlemmer. Det oplyser fagforeningen på baggrund af de medlemstal, der netop er offentliggjort af Danmarks Statistik.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum