Hhx og htx skaber ligestilling i uddannelsessystemet

Kønsfordelingen på hhx er i 2010 55 % drenge og 45 % piger. Det er ændring på 10 procentpoint i forhold til 2004, hvor fordelingen var 55 % piger og 45 % drenge. Hhx har i mange år haft godt tag i drengene, og de seneste tal bekræfter den tendens.

”Vi ved, at uddannelsens ry som direkte anvendelig og fagligt interessant er et vigtigt parameter for de unge, der vælger hhx som deres gymnasieuddannelse. 93 procent af de studerende peger nemlig på anvendelighed som en af de ting, de bedst kan lide ved at gå på hhx. Uddannelsen har et erhvervsrettet perspektiv og er bundet op på et konkret, virkelighedsnært og anvendelsesorienteret fokus. Det er en af forklaringerne på at drengene i stigende grad tager uddannelsen til sig”, siger Lars Kunov, direktør i Danske Erhvervsskoler - Lederne.

Kønsfordelingen på htx er i 2010 77 % drenge og 23 % piger. Det er en stigning i antallet af piger på 5 procentpoint i forhold til 2004 hvor den kønsmæssige fordeling var 82 % drenge og 18 % piger. Htx har fra starten været kendt som lidt af en ’drengeuddannelse’. Danske Erhvervsskoler er derfor tilfredse med at tallene nu viser, at pigerne så småt begynder, at indfinde sig i laboratorielokalerne.

”Og det er der brug for, især hvis vi skal have pigerne ind på de typiske videregående ’mandeuddannelser’ efterfølgende. Flertallet af de elever der afslutter deres htx-uddannelse i år lever op til adgangskravene til stort set alle videregående uddannelser inden for naturvidenskab, teknik og sundhed. Så vi har en klar forventning om, at langt størstedelen af de dimitterende htx-elever i 2010 ønsker at læse videre på en af disse videregående uddannelser”, siger Lars Kunov. 

En forudsætning for at ministerens mål kan nås, er at flere unge fra uddannelsesfremmede hjem gennemfører en gymnasial uddannelse og at de undervejs motiveres til at læse videre. Og her glimrer de erhvervsgymnasiale uddannelser ved også at være gode som mønsterbryderuddannelser. Både hhx og htx rekrutterer væsentligt flere elever, hvor de er den første generation, der tager en gymnasieuddannelse end blandt de andre gymnasiale uddannelser. Eleverne på de erhvervsgymnasiale uddannelser er desuden meget motiverede for at læse videre. Kun 4 og 6 % på henholdsvis htx og hhx ved ikke, om de vil videreuddanne sig. 67 % af de erhvervsgymnasiale studenter er i gang med en videregående uddannelse efter 15 måneder mod 53 procent af studenterne fra det almene gymnasium.