36 katte og 3 hunde reddet fra kummerlige forhold i Nordjylland!
I nat kl. 2.00 ankom 36 katte og 3 hunde til Dyreværnets internat i Rødovre efter en lang køretur fra Nordjylland. Var vi ikke kørt af sted for at hente alle dyrene var de blevet aflivet på stedet!
Efter et tip via vores hjemmeside om vanrøgt, besøgte Nina Amdi Carlsen søndag et forladt hus uden for Aalborg. ”Magen til svineri skal man lede længe efter, og man tror det kun er sådan, man ser på amerikansk fjernsyn”, udtaler Nina Amdi Carlsen.
Kattene og de 3 hunde gik i bjerge af afføring. Sorte affaldssække med affald fra kattebakker stod opstablet i køkkenet. Huset var forladt, og havde ikke set skyggen af rengøring i meget lang tid. ”Dyrene har fået mad og er søde og kontaktsøgende, så derfor ser vi ingen problemer i at skulle finde nye og gode hjem til dyrene, men sikke dog et svineri og kummerlige forhold for dyrene. Når det gælder hundene, er der tale om en mor og hendes to store hvalpe. De har ikke været vant til at komme ud og er understimulerede, men rigtig søde”, fortæller Nina Amdi Carlsen.
Her dagen derpå skal dyrene selvfølgelig vaskes og tilses af vores dyrlæge. Vi er allerede gået i gang med at klippe pelsen af hundene - den står ikke til at redde for de er mildest talt smurt ind i lort!
”Det sørgelige er næsten – og det ser vi ofte – at sager som denne starter et sted, hvor de involverede parter faktisk har rigtig gode hensigter og gerne vil redde nogle dyr. Så kommer der flere og flere dyr til og på et tidspunkt bliver pasningen og plejen uoverskuelig og tingene kan udvikle sig til en dyreværnssag. Vi opfordrer derfor kraftig til, at omgivelserne også er opmærksomme over for sådan nogle sager, og at naboer og pårørende får det meldt til politiet eller til en organisation, som os, så vi kan tage affære”, udtaler direktør Anne Marie Tiedemann som fortsætter: ”Denne gang var vi heldige og vi kunne redde dyrene fordi vanrøgten ikke fik lov at fortsætte i årevis”.
Takket være vores gode samarbejde med Dyreværn Århus og internatet i Tingskoven, som har taget sig af nogle af kattene, skal vi nok i fællesskab få fundet gode og trygge hjem til de mange dyr inden alt for længe.
På Dyreværnets hjemmeside kan alle anmelde vanrøgt og dyreværnssager. For at vi rykker ud kræver det at vi har navn og adresse på anmelder, men anmelder beholder selvfølgelig sin anonymitet. For yderligere information kontakt Nina Amdi Carlsen på tlf. 40 30 64 68 eller direktør Anne Marie Tiedemann på tlf. 40 30 66 15.
Billeder
Information om Dyreværnet
Følg pressemeddelelser fra Dyreværnet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyreværnet
Dyreværnets Frynseklinik er på Ferie Camp 20253.7.2025 07:30:00 CEST | Nyhed
Igen i år besøger Dyreværnets mobile dyreklinik, Frynseklinikken, Ferie Camp 2025, som er et gratis ferietilbud for værestedsbrugere i Danmark. Frynseklinikken vil være til stede både den 9. og 10. juli og tilbyde dyrlægehjælp til de udsattes dyr, hvis de har behov for det.
Dyreværnet indgår aftale med Københavns Politi30.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med start i juni 2025 har Dyreværnet og Københavns Politi indgået en ny fireårig rammeaftale om håndtering, afhentning og husning af dyr fra politisager. Aftalen bygger på et eksisterende, langvarigt samarbejde.
14 krybdyr overdraget til Dyreværnet i trist sag23.6.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I samarbejde med politiet fik Dyreværnet den 17. juni overdraget i alt 14 krybdyr, herunder slanger, edderkopper og firben.
Kaniner egner sig ikke som kæledyr til børn12.6.2025 07:30:00 CEST | Nyhed
Hos Dyreværnet er der i øjeblikket ekstra fyldt i stalden med kaniner. I maj og juni har Dyreværnet nemlig modtaget i alt 34 kaniner, som ikke fik den nødvendige pleje og omsorg, der hvor de var.
22 racekatte hentet fra uautoriseret opdrætter9.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sammen med politiets specialiserede dyrevelfærdsenhed hentede Dyreværnet i april måned i alt 22 racekatte hos en uautoriseret opdrætter på Midt- og Vestsjælland.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum