
Cimber Sterling åbner luftbro til Prag
Cimber Sterling åbner endnu en ny rute – denne gang fra København til Prag.
Fra den 25. oktober i år kan man flyve fra København til Prag alle ugens dage, i hverdagene tre gange dagligt og en gang lørdag og søndag. Ruten vil blive fløjet med både Boeing 737 og CRJ-Jet for at imødekomme både lavpris- og forretningskunder.
”Vi har valgt at satse massivt på Prag, fordi det er en attraktiv destination, som mange danskere efterspørger – både i relation til forretningsrejser men også i høj grad til ferierejser, herunder både individuel storbyferie men også større grupperejser”, udtaler salgs- og marketingdirektør Bjarne Rasmussen, og uddyber: ”Det er netop vores unikke mulighed for at kunne kombinere store og små fly der gør, at vi kan tilbyde et produkt der både tilfredsstiller de forretningsrejsende, og samtidig også de privatrejsende, uanset om det gælder individuel storbyferie, eller større grupper, herunder skoleklasser."
Rikke Munk Christensen, Business Development Manager i Cimber Sterling forklarer: ”Markedet til Prag bliver i dag hovedsageligt serviceret af et Tjekkisk selskab, men 69 % af efterspørgslen kommer fra Skandinavien. Derfor er ruten naturlig for Cimber Sterling, og målet er primært, at dække det Skandinaviske marked. Derfor vil det være muligt at have indenrigsforbindelse, til alle tre daglige afgange, fra både Sønderborg, Billund, Karup (Midtjylland), Århus, Aalborg og Bornholm. Så det er en rute der for alvor henvender sig til HELE Familien Danmark, til både hverdag og fest".
Fakta:
Ruten flyves både med CRJ-Jet og Boeing 737
Intro-pris, fra: 295,- DKK (one way)
Tidstabel fra den 25. oktober 2009
Mandag til fredag
København kl. 08.25 – Prag 09.40 / Prag 10.10 - København 11.25
København kl. 12.15 – Prag 13.30 / Prag 14.00 - København 15.15
København kl. 19.00 – Prag 20.15 /Prag 20.45 - København 22.05
Lørdage:
København kl. 12.15 – Prag 13.30 / Prag 14.00 København 15.15
Søndage:
København kl. 19.00 – Prag 20.15 / Prag 20.45 København 22.05
Information om Cimber Sterling
Følg pressemeddelelser fra Cimber Sterling
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cimber Sterling
Fleksible billetter bliver billigere hos Cimber Sterling6.11.2009 10:00:15 CET | Pressemeddelelse
Cimber Sterling indfører et enklere priskoncept, der gør fleksibilitet billigere.
Cimber Sterling planlægger børsnotering29.10.2009 17:15:11 CET | Pressemeddelelse
En kapitaludvidelse og børsnotering af Cimber Sterling Group A/S skal sikre virksomheden mulighed for at fortsætte sin kraftige vækst
Hændelse i Aalborg lufthavn28.10.2009 18:26:41 CET | Pressemeddelelse
Næsehjulet på et Cimber Sterling-fly (CRJ-200) kom ikke ud i første omgang under anflyvningen til Aalborg Lufthavn i dag. Næsehjulet kom dog ud i andet forsøg, og Kaptajn Henrik Christiansen landede flyet uden dramatik
Cimber Sterling vinder luftfartspris9.10.2009 10:36:11 CEST | Pressemeddelelse
Cimber Sterling modtager den prestigefyldte ERA-pris, som et af de bedste flyselskaber i Europa
Flere sol-destinationer på Cimber Sterlings sommerprogram7.10.2009 12:16:11 CEST | Pressemeddelelse
Sicilien, Cypern og Lissabon er blandt de seneste nyheder i Cimber Sterlings rutenetværk