


Cimber Sterling vinder luftfartspris
Sent i går aftes offentliggjorde ERA (European Regions Airline Association) vinderne af den fornemme luftfartspris ”Airline of the Year Award” i den schweiziske by Interlaken.
I år vandt Cimber Sterling sølv, og det var en stolt Jørgen Nielsen, administrerende direktør i Cimber Sterling, der tog imod pris og klapsalver fra salen.
Dommerpanelet bag ”Airline of the Year Award” begrunder valget af Cimber Sterling med, at opkøbet af Sterling Airways i december 2008 var en modig handling. Et opkøb, som har ført til en fuldstændig ændring af Cimber Airs tidligere forretningsmodel, gjort med en stor vilje til forandring og ambitiøse mål for øje.
ERA’s dommerpanel omtaler også Cimber Sterling som en virksomhed med en dynamisk forretningsstrategi, som har været hurtige til at udnytte mulighederne for at bevæge sig ind på et nyt marked. Desuden har Cimber Sterling gennemgået en eksplosiv vækst, siden januar 2009, med åbningen af 39 nye destinationer, som har forøget Cimber Sterlings markedsandele på hjemmemarkedet.
”Vi er selvfølgelig meget stolte over, at vi modtager denne flotte pris. Det er altid glædeligt at modtage anerkendelse fra branchen”, udtaler Jørgen Nielsen, administrerende direktør i Cimber Sterling og uddyber: ”Tidligere i denne måned modtog vi også en anden rigtig fin pris – og som jeg sagde ved den lejlighed: Cimber Sterlings succes bunder i mine medarbejderes dygtighed og vilje til at lykkes med det store projekt, vi satte i søen med opkøbet af dele af det daværende Sterling. Jeg håber, at de vil tage denne store anerkendelse, vi i dag har fået, til sig som et personligt klap på skulderen.”
Fakta om ERA:
ERA (
European Regions Airline Association),
blev grundlagt i 1980. Siden 1987 er ERA vokset til at udgøre mere end 220 virksomheder og er det eneste organ, der varetager interesserne for den interne europæiske luftfartsindustri.
Medlemmer af ERA består af en sammenslutning af omkring 200 virksomheder, der repræsenterer hele branchen, herunder 60 flyselskaber.
For yderligere information kontakt: Signe Thorup, kommunikationschef i Cimber Sterling tlf.:
+ 45 50 45 46 54
Billeder

Information om Cimber Sterling
Følg pressemeddelelser fra Cimber Sterling
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cimber Sterling
Fleksible billetter bliver billigere hos Cimber Sterling6.11.2009 10:00:15 CET | Pressemeddelelse
Cimber Sterling indfører et enklere priskoncept, der gør fleksibilitet billigere.
Cimber Sterling planlægger børsnotering29.10.2009 17:15:11 CET | Pressemeddelelse
En kapitaludvidelse og børsnotering af Cimber Sterling Group A/S skal sikre virksomheden mulighed for at fortsætte sin kraftige vækst
Hændelse i Aalborg lufthavn28.10.2009 18:26:41 CET | Pressemeddelelse
Næsehjulet på et Cimber Sterling-fly (CRJ-200) kom ikke ud i første omgang under anflyvningen til Aalborg Lufthavn i dag. Næsehjulet kom dog ud i andet forsøg, og Kaptajn Henrik Christiansen landede flyet uden dramatik
Flere sol-destinationer på Cimber Sterlings sommerprogram7.10.2009 12:16:11 CEST | Pressemeddelelse
Sicilien, Cypern og Lissabon er blandt de seneste nyheder i Cimber Sterlings rutenetværk
Fundamentet for markant vækst er på plads7.10.2009 12:03:11 CEST | Pressemeddelelse
Bestyrelsen for Cimber Sterling Group A/S har behandlet og godkendt selskabets årsregnskab for 2008/09. Hovedpunkter i regnskabet er følgende: